Et omfavnende sanserum  

Af Tina Kristensen.
29.06.2023.  

Lise Haller Baggesen har skabt en totalinstallation til Glorias Foyer på Roskilde Festival. Vi mødte hende på åbningsdagen til en snak om inspiration, tekstiler og hvordan værker kan få deres eget liv i mødet med verden.   

TK: I præsentationen (på festivalsiden) af ’A Space Where Your Voices Can Live’ beskrives det som ”en totalinstallation der giver rum til psykisk sårbarhed. Et omfavnende og omsorgsfuldt univers, der udvisker og udfordrer grænserne for, hvad der kategoriseres som en ”normal” psyke.” Hvorfor har du valgt, at sætte fokus på netop psykisk sårbarhed? 

LHB: “Min mor har arbejdet som ergoterapeut i psykiatrien og i min barndom havde jeg min gang på hospitaler, så den kreative terapi er noget jeg er vokset op med - voksbatik, keramik osv.. Hun arbejdede blandt andet på Viborg sygehus i en afdeling, der ikke eksisterer længere i dag. Her havde man en form for eksperimenterende terapi, hvor der var loppemarkeder og kaffestue og sådan noget.

Jeg cyklede forbi og drak kaffe med brugerne og selvom det både var et ret lille og meget lokalt foretagende, var det på en eller anden vis en afinstitutionalisering og afstigmatisering af psykisk sygdom der fandt sted her. Måske noget der var kommet ud af Galebevægelsens antipsykiatri. Det har jeg taget med mig.”   

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live, Gloria Foyer, Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst. 

På Golden Days festivalen sidste år (Medicinsk Museion) satte man blandt andet fokus på den ret ukendte paranoide, skizofrene danske kunstner Caroline Ebbesen. Hun arbejdede blandt andet meget med tekstiler – broderi og håndarbejde. Jeg kan forstå, at hun blandt andet har inspireret til værket her på festivalen. Kan du fortælle mere om det? 

“Jeg har haft Caroline Ebbesen med hjemmefra.  Min mor introducerede mig for hendes kunst, da jeg var omkring 13 år. En overlæge fra Sct. Hans Hospital havde skrevet en bog om Caroline. Denne bog blev jeg så præsenteret for og der var noget, der ramte mig med hendes ‘worldbuilding’ med engle, nisser og så videre, fabulerende, erotisk og barnligt. Jeg synes, Caroline Ebbesen er en meget undervurderet kunstner og kan ikke forstå, at hun ikke har fået samme anerkendelse som for eksempel Ovartaci. Caroline Ebbesen er stor i mit univers.  

Kostumerne til performancen vi har på fredag, er lidt ligesom Ebbesens engle, så de er ubevidst kommet med. Hele mit virke har jo en slags feministisk agenda. Når jeg syr skal det gå tjept. Det er ofte store formater jeg arbejder i, for eksempel til en hel hoppeborg eller andre store rum, ligesom kostumerne ofte er til en større flok. Arbejdet med tekstilerne er vel en slags anerkendende feministisk nik, men det behøver bestemt ikke være pænt og pussenusset, tværtimod er der en slags opgør i de ‘ufærdige’ og rå værker, hvor man kan se trådene.”  

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live, Gloria Foyer, Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst. 

På festivalen har du som nævnt også en performance, kan du fortælle mere om tankerne bag den?  

“Min praksis har bevæget sig over i noget interdisciplinært. Jeg kan godt lide, at der er flere involverede – lidt som sådan en suppe, alle kommer forbi og putter lidt i. Performancen er med lyd af musiker og billedkunstner Naima Karlsson, koreografi af Sanna Blennow performet med Julienne Doko, Yrsa Heijkenskjöld, Chollada Phinitduang og Alvilda Aja Faber Striim. 

Samarbejdet med Naima Karlsson, der blandt andet står for lyden til performancen, opstod ret tilfældigt og hun er en, jeg har arbejdet sammen med i lang tid. Jeg fik kontakt med hende gennem en mand på Malmø Kunsthals arkiv, hvor jeg i sommeren 2021 var inviteret til at finde inspiration til et projekt. Jeg ville gerne have adgang til et kæmpe billedtæppe af Moki Cherry, der var den kendte jazzmusiker Don Cherrys kone, og som var en del af det her organiske musikmiljø. Mens vi ventede på værket, kom denne mand forbi og spurgte om jeg var interesseret i at tale med Naima Karlsson (red. musiker og multikunstner med forbindelse til miljøet, som også koordinerer ‘Estate of Moki Cherry’ og ‘Cherry Archive’), og han formidlede kontakten.

I efteråret 2021 kom Naima til Chicago, hvor jeg har boet siden 2008 og vi kom godt ud af det med hinanden. Jeg havde derefter et recidency på Mokis sted i Skåne. Her fandt jeg flere af tekstilerne til det centrale tekstilværk, der vises her i dag, mens andre af tekstilerne for eksempel er mit gamle sengetøj fra dengang jeg var hestepige. Efter mit recidency i Skåne havde jeg et ophold i Statens Værksteder for Kunst og en stor del af det, I ser her i foyeren, er skabt i 2021-22."  

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live, Gloria Foyer, Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst. 

Også i tidligere værker har du arbejdet med totalinstallationer hvor lyd, tekstil og performance indgår, og hvor ”samme” værk tilpasses forskellige lokationer og udvikles over mange år. Er det aktuelle værk et eksempel på en sådan nomadisk totalinstallation, der kommer til at leve videre og udvikles? 

“Man ved ikke altid alt om sine egne værker og meget information får man faktisk først, når andre bruger dem. Mine projekter har deres eget livsforløb, og jeg ved aldrig rigtig, hvad der sker, når de sendes ud i verden. Hvert værk har en egen visuel identitet, som for eksempel her i Gloria, hvor der er en dominerende gul farve.  

Du tænker nok også på Mothernism-installationen, som jeg har turneret med i 10 år efterhånden. Lige nu er den faktisk aktuel i en udstilling i Frankrig. Det er også en slags Panton- eller Gernes-inspireret rum, et ‘Snoezelen Room’ som er et begreb jeg fik med fra Holland - på dansk et sanserum.

Mothernism startede egentlig som mit afgangsprojekt. Jeg er uddannet maler fra Rijksakademie i Holland, men stoppede faktisk med at male, efter jeg havde fået to børn.

Jeg oplevede, at man ikke kunne tale om kunsten ud fra en position som mor og hvis jeg ikke kunne tale om det, så måtte jeg jo skrive min thesis om det. Det arbejde fik mig til at revidere hele mit kunstnerskab og ændrede min tilgang, så jeg har siden da arbejdet mere interdisciplinært. 

Sanserum er i øvrigt også noget, man arbejder med i ergoterapien. I den kliniske udgave er det et hvidt rum, hvor der for eksempel projiceres farve, der kan være en balje med de der farvede bolde, der kan være lyd og lidt musik, men det skal ikke være et sanseoverload. En slags blid mental massage, der er rettet mod folk uden sprog, for eksempel demente der har mistet sproget eller autistiske børn. De her rum kan så hjælpe dem til at finde ro, og i nogle tilfælde kan de finde tilbage til sproget."  

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live, Gloria Foyer, Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst. 

Kan du fortælle mere om ideen bag ‘A Space Where Your Voices Can Live’? 

“Titlen på værket er inspireret af denne fantastiske historie om en kvinde, der var indlagt på Sct. Hans. Hun kom fra en velstillet familie og byggede et hus til sine stemmer på hospitalets grund. Jeg var overrasket over, at stedet rent faktisk eksisterer, det hedder Villa d’Este. Jeg synes, at huset er en fantastisk anerkendelse af hendes virkelighed. Det er en fysisk manifestation, som viser, at man anerkender hendes virkelighed – en levet virkelighed.  

På mange måder er det gået fremad med psykiatrien, og man skal ikke ønske sig tilbage til den tid, men lige her, med Villa d’Este ligger der noget anerkendende. Psykiatrien er i dag underfinansieret og bygninger sælges fra og programmer nedlægges. Der er ikke penge til at behandle, eller rettere, så forsøger man bare at behandle med medicin. Hver gang der er valg, snakker man om psykiatrien, men når så finansloven skal på plads, så ryger det som det første. Det synes jeg er problematisk.” 

Lise Haller Baggesen, A Space Where Your Voices Can Live, Gloria Foyer, Roskilde Festival 2023. Foto: Magasinet kunst. 

Hvilke tanker har du gjort omkring stedet du udstiller (Gloria på Roskilde festival) og det publikum du møder her? Og hvad vil du gerne have publikum tager med fra oplevelsen? 

Det har været fedt at arbejde med Gloria. Det er et stort rum og man skal selvfølgelig tænke på hvordan det fungerer på en festival, hvor der er folk, der går igennem rummet, mens andre opholder sig i længere tid. Så tanken er også, at det er et ‘Chill Space’ hvor man kan slå sig ned. Mange af mine værker har et interaktivt aspekt, så de bliver scene for andre. Her har jeg også arbejdet med det som et performance space. Og så håber jeg da, at det kommer til at leve videre i nye sammenhæng bagefter.”  

Lise Haller Baggesen smiler tilfreds, da en ung mand lægger sig godt til rette på det bløde tæppe midt i rummet og kigger interesseret op på det centralt placerede tekstilværk, mens han trækker vejret dybt.  

“Det virker vist allerede,” slår hun fast.  

Udstillingen er kurateret af Anne Thomasen i samarbejde med Malmö Konstmuseum og er støttet af Malmö Stad, Region Skåne, Hjalmar Gans Fond, Statens Kunstfond og Barbro Osher Pro Suecia Foundation. 

Performancen finder sted fredag kl. 11.45-12.15 i Glorias Foyer. 

Om kunstneren: 

Lise Haller Baggesen, født i Danmark i 1969, bor og arbejder i Chicago USA 

Lise Haller Baggesen’s hybride praksis omfatter maleri, multimedia installation, performative, textil- og text-baserede værker. Hun er forfatter til bogen Mothernism og udstiller og turnerer internationalt 

Baggesen har en BFA i maleri fra AKI Akademie voor Beeldende Kunsten (NL 1995) og en MA i Visual and Critical Studies fra School of the Art Institute of Chicago (USA 2013). Hun deltog i residences i Rijksakademie van Beeldende Kunsten i Amsterdam (NL 1996-97) og i Banff Centre for Arts and Culture (CAN 2017.)