Dette er historien om kirken, der blev til kunsthal.

Skt. Nikolaj Kirke

BAGGRUNDSARTIKEL: Af Mikkel Bjørnskov-Bartholdy.
26.06.2023.

Den gotiske kirkebygning på Nikolaj Plads rummer en spændende historie om storhed og forfald. Det er historien om en af hovedstadens ældste kirker. En kirke der gik til grunde i Københavns værste inferno, men formåede at rejse sig igen som en fugl føniks af asken… for dog aldrig at skulle være kirke igen!

Nicolai kirke og kirkegård efter Geddes eleverede kort (Stadsarkivet). Fra Danmarks Kirker.

Skt. Nikolaj Kirke blev opført i begyndelsen af 1200tallet. Den er Københavns tredjeældste kirke, næst efter Vor Frue Kirke og Skt. Clemens Kirke, og var igennem middelalderen den eneste sognekirke i hele den østlige del af København. 

Kirkens placering tæt ved byens havn betød, at den oprindeligt må have båret stærkt præg af at være ’skipperkirke’. Altså kirken for fiskere, sømænd og ikke mindst tilrejsende handelsmænd. Det faktum at man vælger at opkalde kirken efter alle søfarendes helgen, Skt. Nikolaus, taler da også for, at søulkene må have været stærkt repræsenterede i menighedens tidlige år.

Reformationens højborg
I 1500-tallet indtog kirken rollen som Lutherdommens første og faste borg i København. Ingen ringere end Hans Tausen selv, manden som for eftertiden blev kendt som "den danske Luther", var ansat i Nikolajkirken fra 1529. Her hørte store skarer for første gang salmer og prædiker på dansk.

Det blev en turbulent tid for kirken, hvilket sågar kulminerede i, at de regerende magter i 1533 forsøgte at dømme Tausen for kætteri. Både Tausen og Nikolaj Kirke overlevede dog Reformationen og begge fortsatte med at spille centrale roller for den danske protestantisme for eftertiden. Kirken blev tilmed rigere og fik store udvidelser, som blandt andet det karakteristiske tårn i 1591, som stadig den dag i dag er Københavns højeste kirketårn.

Nicolai spir og spirets tømmerkonstruktion. Tegning i Nationalmuseets arkiv. Fra Danmarks Kirker.

Meget mere end en bygning for bøn
Fordi Kirken sorterede under Københavns magistrat, fandt den allerede tidligt brug i også rent borgerlige, ikkekirkelige anliggender. Den storslåede bygning var eksempelvis både et sprøjtehus, og fra 1735 tillige et pumpeværk, for byens vægterkorps og brandberedskab. Kirken var desuden en kendt boglade, hvor der allerede fra 1650erne blev holdt store bogudsalg.

Modgang og ruin
Som de fleste historiske bygninger i København oplevede Nikolajkirken også modgang. I 1628 var kirken offer for en vinterstorm, der var så voldsom, at tårnets spir blev revet rent af og smadrede ned i skibet. Kirken blev restaureret, men blot halvandet hundrede år senere, i 1795, blev hele bygningen offer for den store brand i København. Hele den gamle kirke gik op i flammer og spiret faldt endnu engang til jorden, denne gang som en flammende ildkugle, der faldt med sådan en kraft, at man først fandt det igen under udgravninger i starten af 1900tallet.

Branden i 1795 var så altfortærende, så ødelæggende, at der simpelthen ikke var midler til at genopføre kirken igen. Nikolaj Kirke var den rigest udsmykkede kirke næstefter Vor Frue, men næsten alt gik tabt i infernoet. Menigheden blev opløst i 1805, og Skt. Nikolajs Kirkes stolte kirkehistorie sluttede endegyldigt. Kirken var nu en dyster ruin, og Man måtte tilmed erkende, at selve kirkebygningen var så medtaget efter branden, at den måtte rives ned. Kun Kirketårnet med sine tykke mure overlevede og stod i årevis som et trist og ensomt, men også malerisk monument til Københavns voldsomme fortid og forgangne storhed.

Nicolai kirkes indre efter branden 1795. Tegning i Kgl. Bibliotek. Fra Danmarks Kirker.

Brandtomt og brandtårn
Der var stor usikkerhed omkring, hvad der skulle erstatte Nikolaj Kirke. I 1808 overtog Brandkommissionen dog ruinen, som en nærmest poetisk kommentar til kirkens endeligt. Tårnet, som også før havde tjent byens brandberedskab, blev restaureret og indrettet som et brandtårn for byens vægtere. I 1860 rykkede man endda en mere fast organiseret brandvagt ind, og en egentlig brandstation blev etableret for foden af tårnet.

’Maven’ og tidskuglen
I 1868 fik det endnu spir-løse tårn en såkaldt ’tidskugle’ (nu opbevaret på Bymuseet i København), som var designet til at falde ned ad en stang på slaget 13, så alle folk omkring, så langt væk som skibene på havnen, kunne følge med i, hvad klokken var slået. Så selv da brandvæsnet flyttede fra tårnet i 1882, gav Nikolaj Kirkes ensomme tårn nu igen bare et lille livstegn fra sig, når klokken slog ét.

Rundt om kirkeruinen havde kirkepladsen til gengæld efterhånden fået et nyt og bramfrit liv ved det virvar af små slagterboder, som var skudt op her. ’Maven’ var tilnavnet, som byens befolkning gav pladsen i kraft af dennes nye funktion som en slags fortidens Torvehallerne. Den kendte maler Storm P. var sågar i slagtelærer her i midten af 1890’erne. Stanken fra det unedkølede kød har dog været absolut ekstrem, og mange ønskede endnu at se noget mere ”stilfuldt” overtage pladsen igen, som eksempelvis et reguleret torv, en skulpturpark eller sågar en ny kirkebygning.

Nicolai tårn og slagterboderne set fra Vingårdsstræde. Tuschlavering af C. T. Christensen 1829 i H.M. Kongens håndbibliotek. Fra Danmarks Kirker.

Som en føniks af asken
Det blev den sidste tanke der sejrede, og ved en række privatinitiativer rejste Nikolaj Kirke sig nu igen for alvor fra asken. Som en gave fra brygger Carl Jacobsen (Carlsberg) fik tårnet et nyt, højt spir i 1909. Og i 1915-1917 formåede departementschef P. N. Rentzmann at fordrive ’Maven’ for, med sin og søsterens fælles formue, at genopføre den gotiske kirkebygning i sin oprindelige form.

Søskendeparret Rentzmann havde oprindeligt tænkt, at Skt. Nikolaj Kirke skulle genopføres til sin oprindelige kirkelige funktion, men Københavns daværende borgmester besluttede i stedet, at bygningen skulle bruges til sekulære og kulturelle formål.

Siden har Nikolaj kirke lagt hus til et væld af forskelligartede formål. Ernæringsrådet brugte blandt andet den nyrestaurerede bygning i dennes første fire år, og fra 1922-1958 husede bygningen Københavns nye Hovedbibliotek. I perioden 1958-1978 var også Orlogsmuseet indrettet i bygningen. P. N. Rentzmann selv boede desuden i kirkens ’Søndre Kapel’ indtil sin død i 1923.

(Skt.) Nikolaj kunsthal
På kunstfronten så Nikolaj Kirke allerede sin første brug da kunstpioneren Knud Pedersen i 1957 etablerede et kunstbibliotek i bygningens store sal. Op igennem 1960’erne fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted i bygningen, som eksempelvis opførelsen af nogle af de allerførste internationale Fluxus-forestillinger i 1962.

Siden 1981 har Skt. Nikolaj Kirke fungeret som egentlig kunsthal og udstillingssted for samtidskunst. Nikolaj Kunsthal, som bygningen hedder i dag (’Nikolaj Udstillingsbygning’ 1981-2006 og ’Kunsthallen Nikolaj’ 2006-2011), er således et sted, hvor Københavns rige historie møder byens farverige nutid. En kunsthal hvor man ikke kan undgå at opleve samspillet mellem udstillingerne og kirkebygningens særegne, historiske arkitektur.

Foto. Mikkel Bjørnskov-Bartholdy. Nikolaj tårn set op igennem trækonstruktionen.

I 2018 åbnede Nikolaj Kunsthal tilmed sit gamle tårn for offentligheden. Det er nu for første gang muligt at opleve en af Københavns mest historiske udsigter, fra en af hovedstadens ældste kirkebygninger. Alene turen op i tårnet tager én med fra byens tidlige middelalder helt op til i dag. Fra munkesten til industrielle stålbjælker. Et helt nyt perspektiv hvor Københavns ældste historie og nutid mødes i forening og tilbyder et unikt indblik i måden man til alle tider har tænkt byen og dennes mest ikoniske monumenter.

Foto. Mikkel Bjørnskov-Bartholdy. Udsigt over indre by fra tårnet i Nikolaj Kunsthal.

Vigtige årstal

1261 – Ældste skriftlige udsagn om Skt. Nikolaj Kirke.

1479 – Københavns Universitet afholder frem til 1487 de halvårlige rektorvalg i kirken.

1517 – Indvielse af den gotiske kirkebygning (i stil med den vi har i dag), som afløser en mindre romansk kirkebygning fra 1200-tallet.

1520 – Første lutherske forkyndelse i Danmark, afholdt i Skt. Nikolaj Kirke ved magister Reinholdt fra Wittenberg. Men kun de færreste forstod ham, da det foregik på tysk.

1529 – Hans Tausen ansættes som præst og bringer for alvor reformationen til København.

1591 – Kirken nuværende tårn står færdigbygget.

1628 – En vinterstorm river kirkens spir af og smadrer det ned i skibet.

1669 – Tårnet får et nyt spir.

1795 – Den store brand i København opsluger hele kirken og efterlader den til ruin og forfald.

1805 – Skt. Nikolaj sogn nedlægges.

1809 – Brandkommissionen overtager tårnruinen.

1822 – Tårnet står færdigrestaureret og brandvæsnet rykker for alvor ind.

1829 – H. C. Andersen skriver vaudevillen ”Kjærlighed paa Nicolaj Taarn”.

1843 – J. L. Heiberg skriver et hyldestdigt til tårnet.

1845 – Der opføres permanente slagterboder på pladsen omkring kirkeruinen. Pladsen får det folkelige tilnavn ’Maven’.

1868 – ’Tidskuglen’ indrettes i tårnet.

1909 – Det nye spir indvies.

1917 – Det nye kirkeskib indvies.

1922 – Hovedbiblioteket rykker ind i kirkebygningen.

1931 – Orglet indvies.

1957 – Knud Pedersen åbner sit kunstbibliotek i bygningens store sal.

1958 – Hovedbiblioteket afløses af Orlogsmuseet.

1962 – Første Fluxuskoncerter.

1972 – Billedkunstnernes Forbund overtager stueetagen.

1975 – Restaurant og cafe åbner i ’Søndre Kapel’.

1981 – Københavns Kommune overtager driften af bygningen. Tårnet og 1. sal inddrages til udstilling.

2006 – Nikolaj Udstillingsbygning skifter navn til Kunsthallen Nikolaj.

2011 – Kunsthallen Nikolaj skifter navn til Nikolaj Kunsthal.

2018 – Tårnet åbnes igen for offentligheden.

Værd at se fra Nikolajs Historie
I tårnet lige ved indgangen står toppen af spiret, som styrtede til jorden i den store brand i 1795, udstillet, som et ”øjebliksbillede” på den katastrofe, som næsten betød døden for hele bygningen. Udstillet i tårnet kan man desuden se andre vigtige levn fra bygningens historie, som gravsten fra den gamle kirke, såvel som Rentzmanns testamente, der sikrede bygningens genopførelse.

I den store sal står orglet, som blev bygget af Marcussen & Søn i 1931. Det er Danmarks ældste orgel med elektriske pumper, hvilket det endnu i dag drives ved.