"Samerne har ingen fremtid længere Ester. Den kamp blev tabt for længe siden".

Lad elven leve

FILM: Af Mikkel Bjørnskov-Bartholdy
21.06.2023

Hvordan kæmper man den tilsyneladende umulige kamp det er at blive hørt som mindretal, at modvirke sin kulturarvs stiltiende død, at finde viljen til at fortsætte, når kampen allerede synes tabt? Især når der ovenikøbet er stor uenighed iblandt ens egne om, hvorvidt det overhovedet giver mening at kæmpe.

Det er netop disse spørgsmål, som Ole Giævers ‘Ellos eatnu - Lad elven leve’ undersøger i denne medrivende, socialrealistiske skildring af de norske samers kamp for deres rettigheder og kulturarv i et Norge, som helst vil glemme dem.

Ester (Ella Marie Hætta Isaksen) flytter tilbage til sin hjemstavn Alta i efteråret 1979, hvor hun får job som lærervikar. For at passe ind i samtidens norske samfund og undgå hverdagens racisme og undertrykkelse holder Ester – som så mange før hende – sit samiske ophav hemmeligt. Men da hun genoptager forholdet til sin aktivistiske fætter Mihkkal, starter hendes egen tvivlrådige og konfliktfyldte, kulturelle vækkelse. En selvransagende rejse som endegyldigt fører Ester til kamp mod det norsksindede samfund, som hun før søgte at gemme sig i, og ikke mindst den norske stat, som gang på gang sætter fremgang og modernisering over samefolkets rettigheder.

’Lad elven leve’ formår at kombinere imponerende norske landskabsmontager med en rørende, men også nuanceret skildring af det norsk-samiske hverdagsliv i 1970erne. En fortælling som aldrig bliver overgjort eller bevæger sig over i det belærende fingerpegeri, som ofte kan komme til at præge postkolonialismens film om mindretalsundertrykkelse. Trods en ofte slidt skjult hverdagsracisme bliver nordmændene aldrig portrætterede som hverken storimperialistiske pantomimeskurke, eller skyldtyngede stereotypehippier, der udelukkende eksisterer for at vise, hvor slemme vi var engang og kede af det vi er i dag.

Et godt eksempel er Esters egen stedfar Stein, der trods uvidenhed om samernes situation kun ønsker det bedste for sin familie såvel som det Finmarken han ser som sit hjem. Hvor Ester ser regeringens planer om dæmningsbyggeri som undertrykkende for den lokale, samiske levevis, ser Stein tværtimod udsigten til den stabile strømforsyning som et sådant projekt vil medføre, som en positiv udvikling for det lokalsamfund som de alle er en del af. For samer såvel som nordmænd. Esters og Steins politiske uenigheder leder nok til konflikt, men en meget virkelighedstro konflikt, hvor begge parter blot ønsker det bedste for deres hjem. Begge sider af konflikten giver mening, man oplever bare tilfældigvis primært konflikten fra Esters synspunkt.

For sådan en som mig tjener denne grå fremstilling af filmens tema til at menneskeliggøre karaktererne, sætte deres udvikling – frem for en eller politisk agenda – i fokus og gøre deres menneskelige kampe både rørende og meningsfulde. Også selvom jeg ikke selv er eller kender samefolk. Og for en gangs skyld oplevede denne her pessimist faktisk selv mere end en gang at sidde på grådens rand, midt i en biografsal fyldt med kritiske og kaffeslubrende journalister. Det i sig selv er noget af en bedrift.

Originaltitel: Ellos eatnu - La elva leve
Instruktør: Ole Giæver
Kan opleves i: Udvalgte biografer landet over
Premieredato: 29.06.2023