Indkøbskurven er tom.
Van Morrison i Falkonersalen
Scene, Film & Bøger

Dybfølt koncert af ubegribeligt talent

VAN MORRISON I FALKONERSALEN
Dybfølt koncert af ubegribeligt talent

Af Lærke Helene Askholm.
24.05.2023. (fra koncerten d. 21. maj 2023)

Eminent formidling af skifflegenrens blues, country og jazz satte alle lyttere, der ikke overfokuserede ventede på helt bestemte sange, i direkte forbindelse livets dybder og overordnede mening. Van Morrison leverede en ypperlig koncert, der både bød på alvor, humor og ikke mindst den stolthed, han med rette bærer i sin tårnhøje musikalitet

Intro med manér
Efter tre kvarter med overlegen og koncentreret koncert med korte pauser mellem de ned til mindste detalje raffinerede numre, sagde Van Morrison velkommen og god aften. Det blev efterfulgt af medlevende grin fra publikum, der nu vidste, at nu går vi ligesom i gang. For der var kun tale om en intro indtil – og sikke en intro.

Det var en ypperlig åbning, og niveauet er som ved ingen anden, når der med både humor og alvor synges om livet. Alle facetter får med stil sin egen plads, og den større filosofi findes frem i teksterne hvad end, det er relationer, hverdagen, det barske, nattelivet, der bearbejdes. Vi mødes i de almene følelser, som vi alle oplever i vores liv. Genren "Skiffle" og flere af genrens andre store formidlere, som Van Morrison hylder på sit seneste album fra 10. marts i år, har en almen menneskelighed. Vi tages simpelthen tilbage til nogle rødder og ser os selv lidt udefra, uden at vi gøres større, end vi er. Den nerve af jordforbindelse har vi brug for.

Livets situationer samles
Van Morrisons band er selvfølgelig sirligt håndplukkede og ud over højeste musikalske niveau, oser de hver især af integritet og menneskelig dybde i deres musikalske udtryk - helt rolige og inderligt forankrede i hvert nummers stemning. Van Morrison beder dem midt i koncerten på fin og også morsom vis at dæmpe sig ved at gå hen til dem hver især, hvor lyset på dem også slukkes og han finder sin saxofon frem. Det er som: Vær lige stille, for nu skal jeg spille saxofon.

Alt gøres med den særlige stolthed og værdighed, som kendetegner Van Morrison. Hvis man kender nummeret Cleaning Windows, ved man, at han også besad dette niveau af stil helt tilbage, da han som 17-årig vinduespudser og arbejdsmand ”in his pride” vaskede vinduer i hverdagene og spillede saxofon i weekenden. Stilen har altså været med fra start, og han samler livets situationer, så vi kan se, at værdighed kan følge en uanset, hvad man laver. Det handler om, hvordan du bærer det. Livets faser har for Van Morrison også indebåret at bo i Vanløse i 80erne, hvorfor han har et særligt forhold til Danmark. På samme album som Cleaning Windows optræder på (Beautiful Vision fra 1982), finder man på hengiven vis også sangen Vanlose Stairway.

Trofast urkraft
Når Van Morrison står på scenen, kan det slå en flere gange undervejs, at det er dér han skal stå. Ingen andre steder skal han være. Hans - og de er uanset, om han skulle stå og pudse vinduer og andre ting som ung – pligt, skæbne og rolle er at stå der og formidle. Der sker noget, når et ubegribeligt og trofast talent møder folk i direkte energi: Så møder vi livet, og der kan skabes, bestyrkes eller genvindes en mening med det hele.

Koncerten var dynamisk, og tamburinen gik på omgang, ligesom instrumenterne skiftede fra nummer til nummer. Det grønne frodige bagtæppe med rødder og grene reflekterede flot sangene fra det seneste album. Om albummet, Moving on skiffle, udtaler Van Morrison selv: 

“I was still in school when I performed with a skiffle band – a couple of guitars, a washboard and a tea-chest bass,” I was already familiar with Lead Belly’s recordings, so when I heard Lonnie Donegan’s version of Rock Island Line I intuitively understood what he was creating. I knew that it was what I wanted to do. It was like an explosion. This record retranslates songs from that era.” Citat fra Van Morrisons hjemmeside.

Lad os gå til koncerter med åbne hjerter og derved gå berigede derfra. Det kræver, at vi slår vores forudbestilte ønskelister fra. For kan og skal vi kunne forvente, at kunstnere med enorme bagkataloger ikke må overraske os med nyt? Og selv med nyt, som er en gammel stil. Der er mange måder at overraske på, og åbenheden for netop dette afgjorde, hvem der fløj smilende ud fra koncerten, og hvem der traskede halvtilfredse ud med savnet af Brown eyed girl og de sange, vi alle kender indefra og ud.

Sætliste:
Streamline Train (The Vipers Skiffle Group cover)
Sail Away Ladies
Yonder Comes a Sucker (Jim Reeves cover)
Travellin' Blues (Jimmie Rodgers cover)
Take This Hammer
I Wish I Was an Apple on a Tree
Careless Love
I'm So Lonesome I Could Cry (Hank Williams With His Drifting Cowboys cover)
Greenback Dollar
Come On In (Washboard Sam cover)
No Other Baby (The Vipers cover)
Gov Don't Allow
Cold, Cold Heart (Hank Williams With His Drifting Cowboys cover)
Cotton Fields (Lead Belly cover)
The Gypsy Davy (Woody Guthrie cover)
I'm Movin' On (Hank Snow cover)
Oh Lonesome Me (Don Gibson cover)
Freight Train (Elizabeth Cotten cover)
Green Green Rocky Road

Ekstra nummer:
Worried Man Blues

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig