Twice Colonized, skildrer de menneskelige konsekvenser ved kolonialisme.

Et kolonialiseret sind

Omtale
Af Anja Skov Granerud

Kan man ændre verden og hele sine egne sår på samme tid? Sådan spørger Aaju Peter, der er hovedpersonen i dokumentarfilmen Twice Colonized. Filmen er en skildring af de menneskelige konsekvenser ved kolonialisme og var åbningsfilmen på CPH:DOX.

Hun ligger i sengen og stirrer tomt op i loftet. Her ser vi hende ligge flere gange i løbet af filmen. For eksempel da hendes søn springer i døden fra 10. sal. ”Fuck, shit, fuck, shit,” siger hun igen og igen. Smerten er til at tage og føle på i filmen, der følger den 58-årige advokat og aktivist Aaju Peter, som kæmper for oprindelige folks rettigheder.

Gennem hendes kamp for at frigøre sig selv og andre fra den smerte, det medfører at være født i et land, der er kolonialiseret, får vi et indblik i kolonialismens konsekvenser. Filmen følger Aaju Peter til møder i FN, EU og på Christiansborg, men giver også et indblik i det mørke og sårbare, når vi ser hende forlade en voldelig kæreste eller være i smerten ved sønnens selvmord.

Still fra Twice Colonized.

Smerten som drivkraft
Det er netop det smertelige, der ender med at være drivkraften for hendes frigørelse. At forlade den voldelige kæreste, der på en eller anden måde kommer til at repræsentere den hvide mand, undertrykkeren, giver hende styrke til ikke bare at hele sine egne sår ved at genbesøge Grønland, men til at mødes med andre oprindelige folk og høre deres historier. Sammen kæmper de for, at oprindelige folk i Europa får en stemme i Europaparlamentet.

En stemme, som Aaju Peter har manglet gennem sin opvækst på Grønland, hvor trange kår var en del af hverdagen, og hvor hun som 11-årig blev sendt til Danmark for at lære dansk, få en uddannelse og blive ”hvid”, som hun selv kalder det i dokumentaren. Filmen bruger gamle klip af grønlandske børn i Danmark til at illustrere, hvordan det må have været for Aaju at være alene, anderledes og langt væk hjemmefra.

Til hun blev 18, boede hun mere eller mindre permanent i Danmark, og det har fået store konsekvenser for hende. Det ser vi for eksempel i en scene, hvor hun sidder med en af sine venner i København. Hun slår fra engelsk over i dansk og tårerne begynder straks at trille.

”Jeg vil helst ikke snakke dansk,” siger hun og fortsætter på engelsk.

Hun forklarer, at hun mærker vreden, så snart hun slår over. Et billede, der hos danske seere er med til at fjerne alt tvivl om, at Danmarks håndtering af forholdet til Grønland har haft konsekvenser for de mennesker – og særligt børn – der var involveret.

Still fra Twice Colonized.

Et hjemsøgt barndomshjem
De personlige konsekvenser af kolonialisme er netop omdrejningspunktet for filmen, hvor Aaju Peter for eksempel siger ”my mind is colonized and my relationship with others is a manifestation of this” – en observation, der fører til, at hun forlader kæresten og genbesøger Grønland med sin bror. En tur, der for mange kan lyde hyggelig, siger hendes bror, men som for dem er fyldt med tårer og gensyn med de traumer, der følger med at have oplevet sult og vrede forældre i barndommen.

”Tror du stadig, det er hjemsøgt?” spørger Aaju, da de står ved deres barndomshjem. ”Ja,” svarer hendes bror.

Dokumentaren følger Aaju Peters helt tæt på, når hun danser i sengen på sit hotelværelse et sted i verden, ringer til sin ekskæreste og skælder ham ud, eller når hun over et glas rødvin betror til sin veninde at ”that white guy” slår hende. Det sårbare og nære står i stor kontrast til den Aaju Peters, der taler på store konferencer – altid iført en jakke med sælskind på kraven, hvilket gør at hun skiller sig ud. Folk stormer efterfølgende hen til hende for at fortælle, hvor vigtig hendes tale var.

Kontrasten mellem den sårbare kvinde og den stærke, det personlige forhold til kolonialisme og den større kamp, er filmes kerne og selvom titlen Twice Colonized henviser til, at Aaju Peters har boet i Grønland og senere den arktiske del af Canada, så kan man fristes til at se den dobbelte kolonialisme som Danmarks kolonialisering af Grønland og derved den afledte kolonialisering af hende som menneske.

Selv siger hun i filmen, at hun vil bruge det hårde til noget smukt. Vi ser, hvordan hun begynder at skrive på en bog med samme titel som dokumentaren, Twice Colonized. Hun spørger i undertitlen: ”Is it possible to change the world and mend your own wounds at the same time?”

Still fra Twice Colonized.

”Vi er her stadig”
Hun mødes med repræsentanter for sami-folket i Sverige, andre inuit i Danmark og samler flere repræsentanter for at lave et forslag til EU om et forum for oprindelige folk i Europa, der kan tage stilling til den lovgivning, der påvirker dem. Gennem filmen vender Aaju Peters for eksempel flere gange tilbage til sælfangsten i Canada. Her ser vi aktivister, der taler for dyrerens rettigheder, men da lovgivningen bliver vedtaget, går det udover inuitternes kultur. Det er en af Aaju Peters mærkesager, forstår vi i filmen, at det oprindelige folk skal tages med på råd i beslutninger, der så direkte påvirker dem, i fremtiden.

”This needs to be heard. Our lives and our language became controlled by others. But we are still here. Now is the time to make a difference. You can lead the way for future generations to thrive,” siger Aaju Peters mod slutningen af filmen i en voice-over, mens vi ser hendes børnebørn lege og grine. Noget, de børn, der blev taget fra Grønland til Danmark, ikke fik lov til.

Hun fortsætter: ”In your life, your experience is your power. It’s your choice to use it,” mens kameraet finder hende for så at klippe til et mørkt hotelværelse, hvor hun ser ud over en skyline som for at illustrere, at hun bruger sin stemme i en verden, der står i stor kontrast til det, hun kommer fra.

Still fra Twice Colonized.

Om filmens hovedperson siger instruktør Lin Alluna:

“Jeg mødte Aaju ved en tilfældighed for syv år siden og det har været en livsændrende oplevelse for mig. På vores første møde afslørede hun skjulte sandheder om mig selv og Danmarks historie, som jeg vidste jeg måtte finde en måde at dele. To år senere begyndte vi at filme ‘Twice Colonized’ sammen. Aaju er et inspirerende og generøst menneske, som vælger at dele sin personlige kamp med os for at vi kan lære noget nyt om os selv, samtidig med at hun peger os mod en bedre fremtid. Hun viser os, at der er håb, og jeg håber, hun vil inspirere publikum, som hun har inspireret alle os, der har lavet filmen med hende.”

Netop håbet står tilbage, når rulleteksterne kører hen over skærmen ved filmens afslutning. Men det har selskab af noget andet. En sorgfuldhed eller sympati med Aaju Peter, der har oplevet så meget smerte. Kan man ændre verden og hele sine egne sår på samme tid? Spurgte hun i filmen. Det håber jeg, hun kan.

Filmen er skabt i tæt samarbejde med Aaju Peter.

‘Twice Colonized’ er produceret af Emile Hertling Péronard fra det grønlandsk-danske selskab Ánorâk Film i co-produktion med Alethea Arnaquq-Baril og Stacey Aglok MacDonald fra det canadiske Inuit-selskab Red Marrow Media og med Bob Moore fra det canadiske EyeSteelFilm. Filmen er endvidere støttet af Det Danske Filminstitut, Grønlands Selvstyre, DR, KNR TV, CBC, Canada Media Fund, Nunavut Film Development Corporation, Eurimages m.fl.

Dokumentaren åbnede årets CPH:DOX i DR Koncerthuset den 15. marts.