Indkøbskurven er tom.
El Greco og nordisk modernisme. Som et barn der klipper og samler
El Greco og nordisk modernisme. Som et barn der klipper og samler
Af: Tania Elena de Gier Gustafsson.
21.03.2023.
Willumsens Museums nye udstilling ”El Greco og nordisk modernisme. Som et barn der klipper og samler” sætter fokus på hvordan nordiske kunstnere i perioden var optagede af den græsk-spanske maler Domenikos Theotokopoulos, bedre kendt som El Greco.
El Greco (1541-1614) var en fremragende maler og hans malerier er fyldt med langstrakte figurer og forvredne menneskekroppe. Hans værker er ekspressive i farve og udtryk og dette ser man i udstillingen at flere modernister søgte at efterligne. Kunstneren Johan Rohde skrev i 1888 om El Greco, hvilket vækkede J.F. Willumsens interesse for denne kunstner og betød, at Willumsen selv tog til Spanien for at købe værker af El Greco. Udstillet er de værker Willumsen mente var af El Greco, både de, som senere er afkræftet, og de som er bekræftet som ægte.
I flere af Willumsens værker ser man hvordan han genbruger og låner elementer og figurer fra El Grecos værker. Dette ses også i værker af andre kunstnere på udstillingen, som ud over El Greco og Willumsen også viser værker af kunstnerne: Johannes Bjerg, Franciska Clausen, Nils Dardel, Harald Giersing, Frøydis Haavardsholm, Olivia Holm-Møller, Georg Jacobsen, Jens Adolf Jerichau, Gerda Knudsen, Per Krohg, Karl Larsen, Vilhelm Lundstrøm, Edvard Munch, Kai Nielsen, Vera Nilsson, Olof Sager-Nelson, Helene Schjerfbeck, Henrik Sørensen, Vilhelm Wanscher samt danseensemblet Ballets Suédois.
Udstillingen rummer mange kunstnere fra perioden ca. 1888-1945, hver med en unik stil, men som alle refererer til El Greco. Museet formår derved at samle disse forskellige værker til ét samlet, stærkt og følsomt helhedsbillede. Der bliver stillet skarpt på El Grecos indflydelse på udviklingen af den nordiske modernisme, og som beskuer får man en forståelse for og oplevelse af denne fascination af El Greco.
I nogle af museets rum står montrer, hvori man finder Willumsens egne farveprøver, hvor han prøvede at fremstille de farver han så i El Grecos malerier. Som i en kogebog står hans opskrift på farverne beskrevet, og her oplever man virkelig hvor meget han forholdt sig og hentede direkte inspiration fra El Greco.
El Greco. The Annunciation. Cirka 1600. Szépművészeti Múzeum Budapest.
Som et barn der klipper og samler
”Som et barn der klipper og samler” er undertitlen til udstillingen, som er hentet fra Willumsens skriftlige værk om El Greco. Sætningen beskriver også måden hvorpå udstillingens modernistiske kunstnere lånte figurer fra Grecos værker og lavede direkte henvisninger til hans malerier – næsten som om de klippede figurer ud af hans malerier og tilføjede dem til deres egne værker. Et klart eksempel på dette ses hos Helene Schjerfbeck i hendes maleri ”Blå Madonna”, hvor Madonnafiguren er tydeligt inspireret af El Grecos værk ” La anunciación” (Bebudelsen). Schjerfbeck låner farver og ansigtsudtryk hos El Greco og hendes Madonna fremstår dybtfølt.
Helene Schjerfbeck, Blå Madonna, 1943. Foto: Willumsens Museum
Willumsens malerier afspejler også periodens fascination af El Greco og kigger man på museets udstillede værk ”Interiør i Domkirken, ovenlys alene til højre” af Willumsen, ser man referencer til El Grecos værk ”Hyrdernes tilbedelse”. Begge malerier har arkitektoniske elementer, men hvor Greco fylder sit lærred med forvredne kroppe, som bryder med billedets rum og ramme, holder Willumsen sig til en mere konservativ komposition.
.jpg)
J.F. Willumsen, Interiør i Domkirken, ovenlys alene til højre”, 1912. Foto: Ny Carlsberg Fondet
Hyrdernes tilbedelse, El Greco, ca. 1568-1569. Foto: Willumsens Museum.
El Greco – En glemt mester?
Kunstnere har altid ladet sig inspirere fra tidligere perioder og fra andre kunstværker og det er ikke unormalt at man ser referencer til andre kunstværker i nye malerier. Dog kan man undre sig over hvorfor lige El Greco fik så stor indflydelse på de nordiske modernistiske malere. I udstillingsteksten som man mødes af, når man træder ind på udstillingen, bliver El Greco omtalt som ”glemt” og ”genopdaget” i modernismen. Dog har El Greco ikke været glemt i Spanien og andre steder i verden, da man også før modernismen kendte til hans værker og handlede med dem.
I modernismen begyndte man at male anderledes end før og her opstod nye retninger i kunsten, som ekspressionismen og impressionismen. Begge disse retninger var banebrydende. Det var en hel ny måde at male på og man begyndte at bruge farver anderledes og lade dem udtrykke stærke følelser.
El Greco malede i sidste halvdel af 1500-tallet, som også var en periode med store skift i kunsthistorien. Han malede i manieristisk stil, en meget omdiskuteret periode i kunsten. Manierismen var bestemt præget af opbrud og voldsomme følelser, hvilket modernisterne måske kunne spejle egne værker i. Det kan tænkes at kunstnere som Willumsen og de andre man kan opleve på udstillingen, har søgt tilbage i tiden og derved genopdaget en stor mester, som gennem sit billedsprog skabte mystiske og udtryksfulde verdner. At hente inspiration fra denne maler lod altså nordiske modernister stå på skuldrene af en af fortidens store mestre.
Et stærkt helhedsindtryk
I El Grecos værker oplever man voldsomme følelser og stærke udtryk. På udstillingen kan man opleve hvordan de senere kunstnere tog følelserne til sig og udstillingen emmer af inderlighed og viser forskellige kunstnernes oplevelse og følelsesmæssige forbindelse til fortiden og El Greco.
Museets valg om at inddrage mange forskellige kunstnere giver en bred forståelse for udviklingen i den nordiske modernisme i forhold til El Greco og på trods af de mange typer værker er udstillingen sammenhængende og giver et stærkt helhedsindtryk.
Udstillingen kan ses på Willumsens Museum indtil 4. juni 2023.
