Slow looking på Møstings Hus.

Event
Af Anja Skov Granerud
01.03.2023

Kan man forstå kunst ved at se langsomt på det? Måske. Jeg er taget til slow looking på Møstings Hus. 

”Folk fniser altid lidt, når jeg siger, at jeg skal til slow looking,” siger en af deltagerne. Der bliver stille lidt.

”Det gør jeg også selv,” tilføjer hun og griner.

Dagens guide siger:

”Ja, det er et lidt sjovt begreb. Men vi tænkte, at det var lettere at bruge det engelske udtryk.”

Jeg er taget til slow looking i Møstings Hus. En type omvisning eller guidning, der skal åbne sanserne ved at bruge elementer fra mindfulness og meditation i mødet med kunsten.

3 til 30 sekunder i gennemsnit

Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige museumsgæst bruger mellem 3 og 30 sekunder på hvert værk, når de besøger en udstilling, og slow looking er et forsøg på at dykke dybere ned i kunsten ved aktivt at bruge længere tid på en lille del af en udstilling.

Frederiksberg Museerne har eksperimenteret med formen i et års tid, og de laver slow looking på alle deres museer.

Vi går ind i udstillingen, hvor der er fundet nogle skamler frem. Vi bliver bedt om at tage en hver og sætte os til rette.

Foran os står en installation eller nærmere en konstruktion i udstillingen ’Landskab set fra siden’ af Ellen Hyllemose. Umiddelbart ikke en installation, jeg havde dvælet længe ved, hvis jeg var kommet herind alene. Men den næste time kommer altså til at være i selskab med den.

”Luk øjnene, hvis du har lyst til det, og fokuser på din vejrtrækning,” siger guiden.

Hun har før det givet en kort introduktion til metoden ”at slow looke”, som hun kalder det med en dansk bøjning af et engelsk ord. Det er ikke meningen, at vi skal finde svar, men snarere stille spørgsmål. Det lyder alt sammen flot, tænker jeg, men gad vide, om jeg kan finde ud af det?

Hvilke farver ser du?

Da vi er blevet guidet i at trække vejret og komme ned i kroppen, vender vi fokus mod installationen. Guiden stiller åbne spørgsmål:

”Hvad er den lavet af, hvilke materialer?”

”Hvilke farver ser du?”

Installationen udgøres af et skelet i tre. Reglar sat sammen med skruer på kryds og tvær. Omkring reglarne er der bundet noget stof, der ligner nylon. I orange, grøn, brun. Stoffet er polstret nogle steder, så det buler ud fra skellettet.

Vi bevæger os rundt om konstruktionen.

I begyndelsen kan jeg ikke fokusere på det. Jeg tænker på andre ting, kan ikke samle mig om øvelsen.

”Hvilke linjer er der i værket?”

Der er ingen linjer, tænker jeg. Det hele virker tilfældigt, rodet. Pludselig er jeg investeret, jeg bliver optaget af at kigge efter linjerne.

Hvad tænker du på?

Fra de beskrivende observationer, går vi videre til følelserne omkring det.

”Hvad kommer du til at tænke på, når du ser på værket?”

Mange tanker dukker op, værket får ligesom en ny dybde af at give det opmærksomhed i længere tid. Af at se på det langsomt.

Da vi har set på installationen og bevæget os rundt om den i stilhed i en tid, sætter vi os ned igen. Guiden spørger, om vi vil dele, hvad vi kommer til at tænke på.

Nogle tænker på et skib, en mark, et fort, Roskilde Festival, klimakrisen og flere andre ting. Vi taler om navnet på udstillingen, om rummet hvor værket står. Og på den måde udfolder vi de forskellige blikke på værket.

Pludselig siger guiden: ”Så er der næsten gået en time”

”Det var da utroligt,” siger en af de andre i gruppen.

Tiden går hurtigt, når man ser langsomt.

Billeder: Omgivelsernes Anatomi af Ellen Hyllemose, venligst udlånt af Møstings Hus og taget af Torben Eskerod.

Materialer: Lægter, lycra, tekstil, reb, skumgummi, net, sytråd.

Er du blevet nysgerrig på slow looking?

Den 15. april er Frederiksberg Museerne en del af Slow Art Day, hvor en lang række museer i hele verden har events, der er dedikeret til at bruge tid på kunsten.

Der vil blandt andet være slow looking i Cisternerne. Du kan også løbende finde slow looking-events i Frederiksberg Museernes kalender.