Glyptotekets særudstilling om oldtidens Egypten. 26. januar -18. juni 2023

Amarna – Solgudens by

OMTALE: Cecilie Utke

Dato: 27.02.22 

Glyptotekets seneste særudstilling tager museumsgæster tilbage til oldtidens Ægypten. Året er ca. 1350 f.v.t., og faraoen Akhentaen og hans dronning Nefertiti gør op med de gamle guder og dikterer, at Solguden Aten skal være den eneste tilladte gud. Oplev en by der, på trods af at den kun eksisterede i 20 år, rummede smuk arkitektur og et liv af mennesker. 

Hovedrollen er hele byen
Udstillingen tager udgangspunkt i byen Amarna, som faraoen Akhentaen byggede til ære for solguden Aten. 

”Museet har tidligere vist en udstilling om Amarna, men dengang var der mere fokus på det skulpturelle og de kunstneriske sider. Denne gang breder vi perspektivet ud for at omtale byen som en helhed, og for at se på bystrukturen, paladser, boliger, hverdagsgenstande, smykker og diverse former for personlige udstyr”, fortæller Gertrud Hvidberg-Hansen, direktøren på Glyptoteket til ferniseringen.

Stautue, Akhenaten siddende på trone. Gipsafstøbning. Foto: Magasinet Kunst. 

Efter Akhenatens død, blev Amarna ødelagt og forladt. Eftertiden har forsøgt at slette Amarnatiden fra historien, men byen har stået som en guldgrube for arkæologien, og de mange udgravninger har frembragt vidnesbyrd om en bys storhed og forfald. Byplanlægning, religion og kunst danner tilsammen grundlaget for denne bys regime.

Solens stråler lyser over genstandene
Udstillingen byder museumsgæsten ind et soltegn, der er fint placeret over indgangsdøren. Solens lange stråler har hænder, der spreder sig ned over museumsgæster, når de træder ind i udstillingen. Dette er billedet af Aten, hvis guddommelige form vises som en solskive med hænder. Atens stråler optræder flere gange i udstillingsrummene, hvor den skinner ned på museumsgenstandene.

Solskive over indgangen til udstillingen. Foto: Magasinet Kunst 

Udstillingen viser museumsbesøgene en kronologisk fortælling af byen. Fra Amarnas grundlæggelse og dagliglivet i Amarna, som vises i museets stueetage, til Amarnas forfald, som vises på 1. sal.

Ny by, ny start
I stueetagen følger man etableringen af Amarna, som officielt blev grundlagt i Akhenatens 5. regeringsår. Der er placeret montre i alle udstillingens sale, som viser udsnit af grænsesteler fra byen. Grænsesteler giver os et indblik i, hvor henne og hvor stort et område byen er placeret i. Der blev udhugget grænsesteler på vestbredden af Nilen over for Amarna. Her havde byen adgang til Nilen og et landbrugsområde, som angiveligt har været stort nok til at kunne brødføde mindst 30.000 indbyggere. Byens område er målt til at være omkring 10 km. fra nord til syd.

Den nye gudedyrkelse førte til en større samfundsomvæltning, og regentparret valgte at anlægge en ny residens.  Akhenaten slog fast, at byens nye placering, var udtænkt af ham selv på solguden Atens bud. Der står skrevet på en af stelerne, at Amarna er placeret på et jomfrueligt sted, som aldrig havde tilhørt andre guder eller gudinder, mandlige eller kvindelige herskere.

De gamle gudebilleder blev ødelagt og nye motiver blev indført i byen. En af hovedmotiverne, som man så på tempelvæggene, er kongeparret under Atens solstråler, der i hænderne holder hieroglyffen ankh for ”liv” til parret.

Foto: Magasinet Kunst

Mød indbyggerne i deres hverdag
Under etableringen af Amarna flyttede indbyggerne til byen, hvor de boede og arbejdede. Det tog fem år at færdiggøre Amarna, med paladser for tilbedelse af Aten, paladser til de kongelige og villaer og huse til beboerne. I forbindelse med mange af hjemmene foregik der produktion af tekstiler og brugsgenstande. Der var også egentlige værksteder, som producerede luksusgenstande og dekorationer til paladserne og templerne.

Dagligliv i Amarna. Udstiller bl.a. kost og kurv fundet i Arbejderbyen. Foto: Magasinet Kunst.

Uden for Amarna lå to isolerede beboelsesområder, Stenlandsbyen og Arbejderbyen. Arbejderbyen er en vigtig kilde til, hvordan et lokalsamfund var organiseret. Hvordan boede man for 3000 år siden? To store undersøgelser af bebyggelsen viser, at et typisk hus var 5 x 10 meter og opdelt i tre dele. Forrest lå et køkken/værksted, et central rum i midten og bagerst lå nogle mindre rum. Arkæologerne har fundet mange genstande fremstillet af organiske materialer, såsom tekstil, træ og fletværk samt dele af døre og møbler, værktøj, beholdere og meget andet. Arkæologerne forslår, at byens beboer har arbejdet med udhugning af grave til eliten og de kongelige. Nye fund af grave, viser, at flere døde i en ung alder efter et liv med hårdt arbejde.

Musik og duft i oldtiden
På 1. sal udfolder Amarna byen sig i tegninger, fotos og en 3D-video. Udover synssansen aktiverer udstillingen også ens lugte- og høresans. Der er fundet potteskår fra Amarna, som indeholder rester af indholdet på indersiden og opskrifter udenpå, som viser en intensiv handel med landene i det østlige Middelhav. Særligt pistacieharpiks (også kaldet for mastiks) og gummi var blandt sendingerne. For at frigive velduftende aromaer krævede det opvarmning af substanserne. Man dryssede eller hældte harpiks ned over glødende kul eller kogte det i olie, animalsk fedt, og bivoks, der måske var tilsat urter og krydderier.
Boswelliaharpiks blev brugt til røgelse i rituelle handlinger i templerne. Begge typer harpiks kan man dufte til i udstillingen. 

'Blind' harpespiller og sangere i Meryres grav i Amarna (Nordgrav 4). Foto: Magasinet Kunst

Hvordan lyder Amarnamusikken? Professor Emeritus Michael Atherton har komponeret et bud på en Aten-hymne ud fra Ægyptens instrumenter. To høretelefoner er tilknyttet til en station, hvor musikken spiller, når man sætter dem op til ørene. Mens man lytter til Aten-hymnen lyser et billede op af blinde harpespillere og sangere. Det var nemlig en usædvanlig detalje, at mandlige musikere bar et hvidt bind for øjnene, mens de spiller. At spille musik foran en konge og gud har været anset som en meget intim situation. Efter musikken blev øjenbindet skubbet op i panden, når musikerne skulle bukke for kongen.

Tilbage til de gamle guder  
Afslutningsvis vises barnekongen Tutankhamon, der overtog tronen efter Akhenatens død. Tutankhamon besluttede sig at vende tilbage til de gamle guder og den tidligere residens. Amarna blev dermed efterladt og ødelagt. Udover kongeparret og deres døtres liv dykker udstillingen også ned i de smukke templer og paladser, hvor Det Store Atentempel er blevet visualiseret i en 3D video. Udstillingen viser et glemt kapitel af Egyptens historie, der gennem ekspertviden, genstande og afbildninger på vægge fra templer og grave i Amarna formidler byens historie. 

Tutankhamons tronestol (kopi). Foto: Magasinet Kunst. 

Glyptoteket har selv en samling af oldtids genstande, men til denne særudstilling har de lånt genstande fra internationale museer: The Metropolitan Museum of Art (New York) Musée du Louvre (Paris), Vorderasiatisches Mueum (Berlin), Ägyptisches Museum und Papyrussammlung (Berlin) samt Nationalmuseet og den Kongelige Afstøbningssamling i København.

Særudstillingen kan ses frem til den 18. juni 2023.