Interview med Ingeborg Okkels, Cand.mag. i musikvidenskab og ph.d. i musik- og lydopfattelse

Lyd påvirker vores hverdag og sociale adfærd

Af Tina Kristensen.
24.01.2023.

Du står bag 'Lydværk'. Hvad arbejder du med her?
Lydværk arbejder med lyd, lydoplevelse og lyttevaner. Det vil sige, at vi undersøger hvordan lyd påvirker vores hverdag og sociale adfærd, og hvordan vi kan arbejde kreativt med disse lyttevaner til at udforme nye produkter.

Den bagvedliggende idé er at få sat gang i bevidstheden om alle de lyde, vi omgiver os med i hverdagen og hvordan de påvirker os; f.eks. larm, støj, stilhed, musik, behagelige lyde, ubehagelige lyde; og hvad der er årsagen til at vi opfatter lyd på disse måder. Den viden kan vi nemlig bruge til at tænke ud af boksen og designe nyt.

På mine lydworkshops arbejder deltagerne altid ’hands on’. Det vil sige, at de laver en masse lytteøvelser der forbereder dem til selv at gå ud og arbejde med lyd i deres hverdag. Det sker f.eks. ved at de bliver udstyret med mikrofon og hovedtelefoner og gå ud og optage forskellige steder, de synes lyder interessant ud fra forskellige kriterier. Tilbage igen, udvælger de de bedste lydoptagelser, analyserer dem vha. et grafisk soundscape-analyse og præsenterer for de andre på holdet.  

Hovedformålet er at skabe lydbevidsthed hos deltagerne, så de bagefter går ud i verden med ’ørerne forrest’, som jeg kalder det; at gå lyttende til deres opgaver. For eksempel hvis det er arkitekter, forestiller de sig lydoplevelsen som én lang sammenhængende lydvandring gennem bygningens forskellige rum – og arbejder med lydoplevelsen fra starten af designprocessen. Så undgår man akustisk brandslukning i 11. time eller endnu bedre, et dårligt lydmiljø, når bygningen allerede står færdig.

Wilhelm Lauritzens Terminal. Foto: Søren Zeuth.

På Lydværks hjemmeside står der, at lydkvalitet er et must. Hvilken betydning har en god lydkvalitet for vores oplevelse af arkitekturen?
God lydkvalitet kan i arkitekturen oversættes til god lydoplevelse i rum. I arkitekturen har øjet i lang tid haft forrang over for øret, men med den øgede fokus på lyd i andre fagområder, er tiden kommet til at se nærmere på hvordan lydoplevelsen kan spille ind i designprocessen – ikke bare som et spørgsmål om dæmpning og stilhed, men som et kreativt fænomen man kan forme og lege med som en plastisk størrelse.

For den gode lydoplevelse skaber ikke bare velvære i oplevelsen af at være i rum; modarbejder stress på arbejdspladsen, i børnehaven, klasselokalet og på hospitalet, og skaber den gode musikoplevelse i koncertsal. Den gode lydoplevelse handler også om at skabe lydlig diversitet, som giver hjernen et tiltrængt break i kaffepausen såvel som i lufthavnen, eller en forfriskende aha-oplevelse på vej fra A til B. Og for at kunne skabe lige netop den lydlige diversitet, kræver det en viden om hvordan materialer reflekterer lyd og dimensioner spiller ind i den samlede lydoplevelse. Og det kan læres, også selvom man ikke er akustiker. Det er det vi underviser i på vores lydworkshops gennem konkrete hands on-øvelser.

Lydværk Workshop. Foto: Ingeborg Okkels.

Hvorfor er det vigtigt, at arkitekter tænker lyd med i deres projekter allerede fra starten?
At tænke lydoplevelsen ind i designet fra starten sikrer, at rum og bygning bliver funktionelle udover det visuelle – altså også for selve lydoplevelsen i arkitekturen. Alt det vi ikke kan se, mærker vores sansende krop og det overses desværre tit i den visuelt styrede arkitektoniske designproces, hvilket giver bagslag, når bygningen står færdig. Det bliver dyrt, når der skal rettes op på det med ekstra akustikplader og andet, så hvorfor ikke indtænke det fra starten? Det sparer penge og giver et bedre resultat.

Vores oprindelige idé med Lydværks lyd & arkitektur-workshop var, at arkitekturen og akustikken kunne mødes i forestillingen om rummet som en klangkasse på et instrument. Jeg har baggrund i musikvidenskab og min samarbejdspartner, arkitekt Andrea Ougaard, er også lyd og musikinteresseret.

Vi har tit tænkt på, at det kunne være interessant, hvis man blev så lille, at man kunne kravle ind i forskellige instrumenter og simpelthen opleve hvordan det var at lytte herinde fra. Ikke nødvendigvis imens der blev spillet (!), men ligesom et vellykket kirkerum eller koncertsal, at opleve hvordan tale og bevægelse af kroppen ville resonere her. I instrumentbygning mødes viden om materiale og rumklang med lydæstetisk formål, altså det, at spille på instrumentet for at skabe musik - lidt ligesom akustik og arkitektur. Tænk hvis arkitektur også kunne begynde at tænke lyd og akustik som en æstetisk del af designprocessen? Kroppen som lyttende og lydene væsen i rum.

KADK lydworkshop. Foto: Ingeborg Okkels.

Kan du nævne et projekt eller to der i særlig grad har en vellykket rumakustik?
Vores tredje underviser på lydworkshoppen, akustiker Emine Celik Christensen fra Rumakustik, kom med et super godt eksempel: kantinen i Rambøll Domicilet i Ørestaden. Her har man valgt at inddele kantineområdet i tre afsnit. Et, som har et café-præg med store glasruder, høje café-stole og borde. Her er akustikken forholdsvis hård, hvilket giver en lidt byagtig café-stemning, hvor baggrundsstøjen er så forholdsvis høj, at det faktisk skaber en lille privat lydboble, hvor man kan tale lidt mere privat. Et andet rum, som er udformet som et mere traditionelt kantinerum med lidt lavere til loftet og hvor man ikke behøver tale højt. Og så et sidste mindre rum, som er ret dæmpet, hvor folk kan sidde og tale stille sammen, som var man i et køkken eller et andet privat rum. Her er dæmpet og langt til støjkilder. Mennesker elsker at vælge, og i denne kantine kan man vælge rum alt efter hvilket frokost-mood man er i.

Et andet rum jeg godt kan lide, er faktisk et udendørsrum: Gammel Torv i København. Her er påfaldende mange mennesker der sidder og slapper af selvom det er midt inde i byen. En af grundene er den forholdsvis lave baggrundsstøj på pladsen, hvilket giver god lydplads til stedets myriader af forskellige lyde: en varevogn tøffer forbi i langsom fart ude på Vestergade, folk der snakker på Strøget som skærer sig tværs gennem pladsen, lyden af fodtrin på brostenene som blander sig med springvandets brusen (når det er tændt), mågerne der skriger, musik fra en af butikkerne, en gademusikant der spiller sig igennem et nummer, en radio fra en pølsevogn, cykler der skramler over brostenene fra Nørregade, kirkeklokkerne fra Vor Frue Kirke (og alle de andre kirker) osv.

Alle lyde, der lige netop her på Gammel Torv går klart igennem og som derfor beroliger vores lydoplevelse og dermed nervesystem så meget, at vi trygt kan sætte os på en bænk, lukke øjnene og slappe af uden at bekymre os om hvad der sker – vores lytteopmærksomhed har fuldstændig styr på, hvor alle lyde er, og derfor reptilhjerne-tilfreds med situationen. Sad vi derimod ud til en af de store motorveje, ville vores lytteopmærksomhed være fuldstændig i alarmberedskab og vores reptilhjerne have det virkelig skidt – som at være blind i en snestorm, uden rigtigt at kunne orientere sig.

Ingeborg Okkels. Lydværk. Foto: Ingeborg Okkels.

Oplever du nogle særlige tendenser inden for samtidens akustikdesign.
Som kommende udefra, oplever jeg at lyd i arkitektur overvejende er noget, som man overlader til akustikkerne og byggereglementet. Desuden, at der simpelthen mangler et fælles sprog for arkitekter og akustikere imellem, for at de kan tale sammen om lydoplevelsen i rum og bygninger. Som det er nu, virker det som om, at der er ret vandtætte skodder mellem de to fag, hvilket er brandærgerligt, for det sætter en stopper for nytænkning inden for lyd & arkitektur. Man kunne lave så mange fede, spændende og sjove ting.

Forestil dig, at man først designede selve lydoplevelsen igennem bygningen som en lydvandring, og så lod den diktere resten af den arkitektoniske designproces – hvilke bygninger ville man ikke kunne få ud af det?

 Jeg tror, at man lige om lidt vil få øjnene (og ørerne!) op for lyd i arkitektur som en selvstændig æstetisk faktor på linje med den visuelle, som kan inspirere til at gå helt nye veje i arkitekturen.

Læs mere på Lydvaerk.dk

Foto øverst: Ingeborg Okkels, Lydværk. Foto: Søren Zeuth.

Artikel fra magasinet arkitektur/design #4 / 2022 / December
Introrabat - spar 100 kr. på årsabonnement her.