Indkøbskurven er tom.
“Den anden arabiske kvinde” er en teaterforestilling om at blive set på, bedømt og misforstået. Det er en fortælling om fordommenes magt og om alt det Hanin Georgis forventes af være, men ikke er.
Omtale af: Matilde Lu Ettrup
24.01.2023
For debuterende manuskriptforfatter og skuespiller, Hanin Georgis - kvinden der står bag “Den anden arabiske kvinde” og stykkets eneste medvirkende på scenen - findes der ingen neutral måde at være kvinde på i det danske samfund. Hun har irakiske rødder, er født i Algeriet og har siden hun var fem år gammel, boet i Danmark med sin familie. Nu præsenterer hun i samarbejde med Blaagaard Teater på Nørrebro i København sin fortælling om at være en arabisk kvinde i det danske samfund, og hvad det betyder for den måde hun ser sig selv, bliver mødt og ser på. Det er blevet til en teaterforestilling om at se og blive set. Samtidig, et opgør med de fordomme arabiske kvinder møder fra majoritetsdanskere nærmest overalt.
Forestillingens “jeg” træder frem
Hanin møder publikum fra scenen med sin krop nøgen. Hun præsenterer sig selv som en anden end den tildækkede arabiske kvinde, og optræder som et alternativt til en arabisk, undertrykt kvinde - en stereotyp, det danske samfund ellers forestiller sig at det kender.
I en hurtig og insisterende opremsning præsenteres salen for skuespillerens kærlighed til svinekød, for hendes kendskab til Anne Glad og det folkekære tv-program “Kender du typen”, for de fester hun med glæde går til og den sex hun hungrer efter at have. Man fornemmer, at Hanin er vant til at skulle præsentere sig selv med disse faste vendinger, der slår hendes identitetsmarkører anstrengt fast.
Hanin placerer sig selv i rummet med en identitet som bryder med den dansker-skabte forestilling om den arabiske kvinde. Allerede i forestillingens første scene bliver det klart, at Hanin må vise hvad hun er, ved at bevise hvad hun ikke er. Hun bærer på en hyper opmærksomhed på sin egen identitet, og skylden? Den kan placeres hos summen af det kommentarspor, der har fulgt hende siden hun kom til Danmark som barn.
Skuespiller, Hanin Georgis, på scenen omringet af højtalere, sænket i wires fra loftet. Foto: Zuhal Kocan.
At blive set på som arabisk kvinde
Teaterforestillingen, der er instrueret skuespiller og debuterende instruktør, Özlem Sağlanmak, er et vidnesbyrd fra en ung kvinde, der ustandseligt mødes af dømmende blikke og en evindelig strøm af kommentarer.
Som ét langt kommentarspor husker Hanin udtalelser fra de lyshårede mænd hun dater: de vil sammenligne kropsbehåring og kalder hende for deres arabiske prinsesse. Hun mindes børn fra sin folkeskole, der synes hendes dolma i madpakken lignede lort, og beskriver kantinemedarbejderen, der kun tøvende vil sælge hende en sandwich med serranoskinke.
Det er i et hurtigt tempo og en fremstilling der til tider får salen til at grine, at scenerne udspiller disse erfarede situationer én for én. På trods af den spredte latter blandt publikum, er “Den anden arabiske kvinde” utvivlsomt en forestilling hvis budskab og format rummer en stor alvor.
Forestilling bærer desuden på en generøsitet, når Hanin gør sig sårbar, lukker publikum ind og fortæller om sine gentagende møder med fordomme og racisme. Der gives et særligt indblik i den skam, vrede og selvkritik der står efterladt i hende fra selv velmenende – dog oftest skadende – kommentarer. Det er her forestillingens personlige stemme træder tydeligst frem.
En feministisk fortælling og styrke
Den personlige fortælling suppleres af mytologiske kvindefigurer som optræder på scenen. Her som moderne, digitale modeller i 2D, smukt udført af forestillingens spirrende scenograf, Mai Katsume.
De kvindelige karakterer fra fortidens mytologi hyldes, mens publikum gøres klogere på figurernes fortælling. Der gives scene til 1001 nats Shahrazād, bibelhistoriens første kvinde, den stærke og selvstændige Lilith, sumerernes frugtbarhedsgudinde Inanna og verdenshistoriens første forfatter, Enheduanna. Hanin får her også selskab af den mere nutidige Tara Fares fra Irak, der som 22-årig influencer i 2018 blev skudt og dræbt som en reaktion på hendes virke - og pludselig står Hanin som kvinde ikke længere alene på scenen. Tværtimod skaber forbindelsen mellem de mytologiske kvinder og Hanin som kvinde selv, et rum hvor skuespilleren finder styrke.
"Den anden arabiske kvinde" rummer en kraftfuld erotik, og som salen fyldes af orgastiske lyde, indtager Hanin scenen med erotiske bevægelser og hele sin krop. Den erotiske koreografi bliver erobrende for selv en række af højtalere, der forestillingen igennem har stået som symboler for et lydspor af bearberejdende stemmer.
Hanin Georgis og frugtaberhedsgudinden, Inanna. Foto: Zuhal Kocan
Historien er et redskab for den anden arabiske kvinde
Publikum mindes undervejs om en viden om arabisk og præ-islamisk kultur, hvilken i takt med eurocentriske historiefortællinger er undermineret, forvrænget eller gået tabt. Her fortælles om sumererne, babylonierne og assyrerne - civilasationer der skabte grundlag for en videnskab, vi i dag mest kender som vestlig. Publikum får anledning til at spørge sig selv om de vidste, at verdens første universitet blev grundlagt i Marokko af en kvinde - og hvorfor denne viden er gået tabt. På scenen bliver forudsætningen for at forstå den (anden) arabiske kvinde, et samtidigt opgør med en vestlig tradition for at tage patent på verdenshistoriens bedrifter.
Et budskab om den komplekse kvinde
Måden hvorpå Hanin indtager rummet i skiftende kvinderoller, fremstiller hende med en kompleksitet. Hanin er både den arabiske kvinde, der med sin lovlige status i Danmark forventes at have taknemmelighed som personlighedstræk. Hun er kvinden som skammer sig over sine mørke hår på overlæben, på brysterne og armene, og som derfor barberer dem alle af. Kvinden som enten er usynlig eller konstant bliver formet af offentlighedens blik, der styrer den måde hun ser og bliver set på. Samtidig er hun også en vred og selvstændig kvinde. En kvinde som optræder på scenen med mytologiske figurer, en kvindelig krop der bevæger sig på scenen med en kraft og styrke. Èn der forstår at tage sin plads og være stolt af sine arabiske rødder.
Som jeg forlader teatrets sal tænker jeg, at selvom Hanin mest har haft travlt med at distancere sig selv fra en gruppe af mere traditionelle arabiske kvinder, der typisk repræsenterer skikke fjernt fra hendes egne, så er den næsten 1,5 time lange forestilling ikke en kritik af disse kvinder. Budskabet er netop ikke, om man som arabisk kvinde bør spise svinekød og være åben om sin sexlyst. Snarere, er budskabet en påmindelse om den internaliserede skam, der skabes, når man konstant bliver vurderet af et uvidende blik. Et budskab, der handler om at have mistet retten til at få lov til at definere sig selv, og et forsøg på at tage den tilbage.
Forestillingen kan forstås som et forsøg på at insistere på den kompleksitet der findes i alle arabiske kvinder, der - på tværs af madvaner, beklædning og fobrug af kultur - konstant reduceres af de kommentarer og fordømme der møder dem i det danske land.
Artikelbillede: Hanin Georgis i spotlight på scenen. Foto: Zuhal Kocan
Den anden arabiske kvinde spiller på Blaagaard Teater 20. januar – 11. februar 2023
Idé & manuskript: Hanin Georgis. Instruktion: Özlem Sağlanmak. Scenografi & kostume: Mai Katsume. Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel. Lyddesign: Nanna-Karina Schleimann. Koreografisk konsulent: Ida Frost. Videodesign: Mai Katsume & Mathilde Hyttel. Manuskriptkonsulent: Anna Skov. Instruktørassistent: Hildur Ýr Jónsdottir. Forestillingsleder: Merethe Bahn Trolle. Instruktørkonsulent: Sargun Oshana.
Medvirkende: Hanin Georgis.
