Kulturåret i Kaunas afrunder den nutidige myte trilogi akt III med Kontrakten til fremtiden.

Kaunas - Europæisk kulturhovedstad 3. akt

REJSEBREV: Af Lotte Jacoben.
13.12.2022.

Kultur er ikke bare for sjov - når en ubekvem historie bliver grum, er modtrækket arkitektur, kunst og design, der forener fortiden med nutiden. Sådan blev Kaunas 2022 som Europæisk kulturhovedstad. Et år fyldt med begivenheder, der satte byen på europakortet og ændrede de årelange forberedelser, så Ukraine fik plads.

Afslutningen af året har den magi og alvor der samlet set har den nødvendige politiske bevågenhed og vilje, hvor kunsten samler kulturen - som krig samler folk. Det er særlig Fluxus-bevægelsen, som inspirerer til et væld af performances.

Da Kaunas by åbnede som europæisk kulturby i januar åndede den store russiske nabo fæltungt- senere blev de bange anelser til virkelighed og budskabet om at stå sammen endnu mere aktuelt.

Sutartis, Martyno Aleksos, 2022. Pressefoto.

Magasinet har deltaget i 3. akt af årets performances og sætter hermed fokus på den europæiske hovedstad i Litauen, der ligger tæt på Danmark og i bevidsthed lidt langt væk - for at give et indblik i, hvordan kultur har en betydelig vægt. Med krigen i Ukraine fik kulturåret i den smukke by nye dagsordner i trilogien, og sammenfletter kunst, kultur og politik. Det præger også denne artikel.

”Mange tror at kultur kun er for sjov. Det er dog grundlaget for vores samfund og sjæl, en
integreret del af livet. Jeg tror personlig på, at traditionen for europæiske kulturhovedstæder er et af Europas mest succesrige programmer, der skaber en bæredygtig positiv effekt. Kultur
underviser, transformerer, giver håb og perspektiv, inspirerer til enhed og solidaritet” sagde den rumænske præsident Klaus Iohannis på det nationale symposium ”The Idea of Europa”.
Kaunas by og distrikt samlede et væld af kunst, statsledere, intellektuelle, akademikere og
praktiker om sidste del af trilogien.

Afslutningen er mere en begyndelse- en bevægelse sat i gang med vægt og dybde af årets debatter og mangfoldige projekter. En bevægelse der på mange måder løfter kulturarven fra Fluxus - den internationale bevægelse, der inddrager happenings og performance - og repræsenteret fx med udstillinger af Yoko Ono, Kendridge, Ukraine! Unmute, og mere end 1500 events, som stadig kan opleves året ud og her på: https://kaunas2022.eu 

Sutartis - Gražvydas Jovaiša 2022. Pressefoto. 

Historie- og kulturbevidsthed
Intentionen er i mange år fremad at afspejle, hvor vigtigt det er, at et af kontinentets mindste lande taler imod globale udfordringer med titlen som Europæisk kulturby og samtidig samler os om en af Europas største lande, Ukraine. En inspirerende proces, hvor mangfoldige begivenheder transformerer Kaunas by og distrikt ”fra midlertidig til nutidig” som det bliver gentaget på skrift og tale.

Kaunas bæstet er centralt, det tager alle børn og legeglade sjæle ved hånden. En mytisk figur, et kærligt bæst, der fremmaner alle de uudsagte traumer og lyser op via arkitektur, kunst, spil og historiefortælling, for at transformere kulturen. Ikke ukendt for os i H.C. Andersens eventyrland.

Den 25. november kl 9.00 sidder statsledere fra Litauen, Rumænien, Polen, Letland klar i byens store sal på universitetet. Præsident Volodymyr Zelensky fra Ukraine og EU kommissionens præsident Ursula von der Leyen adresserer begivenheden på afstand og taler online. På symposiet diskuterer de ”Ideen med Europa” og fokuserer kultur, kulturarv og bevidsthed om historie, med stor tyngde.

Det ser unægtelig anderledes ud i Danmark, hvor det ser ud til, at vi griber anderledes an. For hvordan forholder man sig til tidens kontekst og kulturer, om det så er kolonitidens skulpturer, buster - eller julekalender med referencer i deres samtid. Skærmer vi børn og os for vedblivende at lære om begivenheder, følelser, forskellige menneskesyn og kulturer - noget af det stof oplyste og dannede samfundsborger er gjort af?

Bagom kulturåret og relationer
En kort geografisk og kulturel placering kan være på sin plads, som bagtæppe for festlighederne.Som en del af Nordeuropa har Danmark og Litauen knyttet gode og tætte bånd i mere end 100 år, både kulturelt, politisk, militært og økonomisk.

Senest vidner topmødet på energiområdet og det forpligtende samarbejde om at svare igen på Ruslands aggression, Marienborg-Erklæringen Som en af de første lande anerkendte Danmark Litauens selvstændighed i 1990. Det kan man læse i bogen ”Danmark og Litauen, though 100 years of bilateral relations - From neighbougs to allies”.

Kauno rajonas uždarymas - Gražvydas Jovaiša 2022. Pressefoto.

Nu tredive år senere må vi lytte opmærksomt, overveje og handle på det danske ”det går jo nok”. Det understreger Nato-oberst Jens Nielsen i en uformel samtale, på dagen til den store 3. akts afslutningsceremoni på Žalgirio Arena.

Med vel-snørede ecco-støvler runder jeg hjørnet til hotellets lobby. Der sker to ting. Dels viser hotellets store fjernsynsskæm Eriksen løbe ind til WM-kamp og jeg når at tænke sikke da et mirakel den mand er og et ”herligt” undslipper min mund. Samtidig rammer synet af en gruppe gallaklædte folk, der minder mig om Dronningens nytårstaffel mig med al sin styrke og ”gisp” afløser ”herligt”.

Jeg er da fuldstændig underdresset farer gennem min hjerne til lyden af en venlig stemme: Nå, er du også dansker. Det er Oberst Nielsen i galla, bånd og stjerner, der bekræfter min oplevelse af, at vi må lære af Litauen, så viden om historisk og kulturel udveksling kan samle, støtte og berige det fælles i landes særlige egenart. Han skal til Nato-galla. Således kommer jeg videre i gruppen der bevæger sig uden stiletter og med de stjerner der lyser i øjne af forventninger for at overvære et magisk 3. akt af Kaunas tilogien på en fyldt arena.
Martynas Plepys 2022. Pressefoto. 

Kontrakten til fremtiden
Det er en imponerende oplevelse af billede og lyd lørdag aften på Žalgirio Arena. Scenografien er bygget op i 3D fra M. K. Čiurlionis, billedunivers. Komponist og maler, fra forrige århundredeskifte. Symbolsproget har rødder i litauisk mytologi- og hans malerier var til dels opbygget efter musikalske formprincipper med rytme og højdepunkter.

"Contract" er skrevet af komponist Zita Bružaitė til lejligheden. De to hovedpersoner Jeronimas Milius ogMonika Pleškytė synger sig gennem skønne landskaber og dybe farer til kærligheden. Det velvoksne orkester dirigeret af den talentfulde Ričardas Šumila. At dømme efter den store applaus der klapper dirigenten på plads foran sit orkester, er der grund til forventning. Kaunas Big Band, Kaunas Wind Orchestra "Ąžuolynas", Giunter Percussion. De kombinerede kræfter af dansere ledet af Petras Lisauskas, herunder Nuepiko, ULNA og Šeiko Dance Company, samt nye talenter skabte magi for næsten 9.000 tilskuere.

Kontraktens punkter minder alle om at passe på sig selv, andre og byen - uanset hvilken by du er i.

Enhver by er smuk.
Enhver by er en by skabt i kærlighed.
Enhver by er som Kaunas og Kaunas er som enhver by.
Enhver by har lidt tidligere.

Enhver by ønsker glæde i fremtiden.
Folk, vi kender, er gode mennesker.
Folk vi ikke kender, er gode mennesker.
Folk, vi ikke forstår, er gode mennesker.
Min frihed er afhængig af andres frihed.
Kaunas erfor evigt.

Kaunas 2022 akt III. Foto: Lotte Jacobsen.

Den vigtigste souvenir fra Kaunas 2022 er kontrakten som er underskrevet af næsten 4000deltager og byen. Ligesom under de første to akter af Kaunas-trilogien, ”Forvirring” og ”Samling” er ”Kontrakten” skabt af utallige farverige event i håb om lykke og fredelig sameksistens.

Profilbillede øverst: Martynas Plepys 2022. Pressefoto