Hanne Varming 1939 - 2022

Skulpturen og det intime portræt 

PORTRÆT
Af Matilde Lu Ettrup.
28.11.22.

Hanne Varming skabte med stilsikker hånd fortællinger om mennesket gennem sine skulpturer. Hun fandt inspiration hos bekendte og sin familie, hvorfra hun med nysgerrig tilgang til kroppen skabte portrætlignende skulpturer støbt i gips eller bronze. I parker, på pladser, torve og gader rundt om i landet står disse skulpturer som skildringer af intime situationer og nedslag i hverdagen. Skulpturerne inviterer den forbipasserende til at tage del i skulpturens handling og intime rum. I dag står de også som mindet om den sympatiske kunstner, der afgik ved døden i oktober måned dette år. 

For Hanne Varming var det skildringen af mennesket, der var drivkraften i hendes kunstneriske virke. Hun efterlod de færdige skulpturer i grov finish, hvor hendes hænders arbejde med leret kan spores i bronzens knubrede overflade. Den upolerede stil giver beskueren et hint om processen. Ligeledes skaber overfladens flere lag et udtryk af bevægelse og liv i kroppene - et gennemgående træk i Varmings mange værker.  

Et andet karakteristika ved Varmings bronzer er, at de er placeret i øjenhøjde med den der ser. Som på Kultorvet i København, hvor skulpturen “Oldeforældre på Bænk” der skildrer et intimt øjeblik mellem en ældre kvinde og hendes ægtemand. Her er støbningen placeret naturligt og beskedent iblandt os og Varming – eller måske ægteparret selv – inviterer den forbipasserende at gøre brug af bænkens tomme plads og tage aktivt del i øjeblikket.  

Hanne Varming med "Oldeforældre på Bænk". Foto: Henrik Bjerregrav

I et interview til Vendsyssel Tidende givet i 1983 udtaler Varming, at det er stemningen hun drømmer om, og at hendes skulpturer gerne skal udstråle en ro.  

Netop et udtryk for ro finder man også fra en balkon i den ellers travle lufthavn i Kastrup. Her står Varmings to unge kvinder, kendt som “Pigerne fra Paris”, bøjet over rækværket og observerer menneskene under dem i transit. Som de står afslappede og med blød positur, inviterer også de os til at tage del i en observerende handling.  

Hanne Varming med "Pigerne i Paris", Kastrup Lufthavn. Foto: Henrik Bjerregrav

Der er altid et bevægelse i kroppene hos Varmings kunst, men oftest er bevægelsen blid og findes i formernes sammensætning. Fra barnsben var Varming interesseret i geometri, og hendes forståelse for form ses også i skulpturernes geometri.  

Bronzerne har ofte trekantede og kuglelignende dele som bryder med den ellers naturalistiske stil. Det er også her, i de frit fortolkede og til tider karikerede former, at der bliver særlig plads til Varmings personlige fortolkning af det modellerede individ. Selvom menneskefigurerne i hendes kunst var skildringer af virkelige mennesker, tillod hun at skabe sine skulpturer med udtryk hentet fra sin personlige iagttagelse og erindring.   

Allerede som seks årig begyndte Hanne Varming at modellere menneskelige figurer. Anerkendt for sit umiddelbare talent fik hun som 16-årig job hos den Kongelige Porcelænsfabrik, ikke langt fra hendes fødested i Hellerup nord for København. Som kunstner med interesse for det medmenneskelige og det sociale, tilsluttede hun sig i 1973 sammenslutningen Kammeraterne og senere, i 2001, blev hun medlem af sammenslutningen Corner.

Hanne Varming med portrætskulptur af Victor Borge. Foto: Henrik Bjerregrav

I 1958 blev hun optaget på Det Kongelige Kunstakademi, hvor hun efterfølgende fik platform til at udfolde sig med sin kunst. I 1963, mens hun stadig var under uddannelse, åbnede Charlottenborg Kunsthal dørene for hendes debutsamling på årets Forårsudstilling. Året efter vandt hun Akademiets Lille Guldmedalje. To gange, i år 1969 og 1974, modtog hun Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat inden hun i 1990 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.  

Fra forside: Hanne Varming med lerskulptur af ammende kvinde. Foto: Henrik Bjerregrav