Lige nu aktuel på Nordatlantens Brygge
Omtale
Af Marianna Cæcilie Kiel
Jessie Kleemann, Jeanette Ehlers, Pia Arke
ATLANTIKUMI Nordatlantens Brygge
Med det transatlantiske ocean som omdrejningspunkt udstiller tre samtidskunstnere værker, der alle geografisk og politisk er forbundet til havet og dets betydning som et kunstnerisk kraftfelt. 'Atlantikumi' er grønlandsk og kan oversættes til: 'I Atlanterhavet'.
I værkerne tager kunstnerne fat på kolonihistorien og de problematikker, der er forbundet hermed. Det sker ud fra performances, fotografi og skrift der fungerer som et afgørende kunstnerisk udtryk, når det handler om at vise, hvordan det politiske og det private uløseligt er bundet sammen. Med kunstnernes egne kroppe i spil præsenteres publikum for et stærkt udsagn, der henviser til kunstnernes eget personlige ophav og historie.
Et sted der ikke findes
I videoværket At a no place, 2021, bevæger Jessie Kleemann sig i besværede men målrettede ryk opad i en klit. Kroppen og sandet indgår i et modstridende samspil mens Kleemann bevæger sig frem til et marehalmsligende strå. Et langt, smalt, grønt blad, der synes at repræsentere forbindelsen mellem jord og hav og samtidig henviser til ordsproget om ”strået man griber fat i som en sidste udvej.” Da Kleemann tilsidst sidder med det i hænderne, peger det mod en symbolsk handling og styrken ved det tilsyneladende uanseelige, det vi ikke lægger mærke til; et strå midt i et ”hav” af sand der består af mikropiske sten, beliggende ved havet, i tilfældet her det brusende 'uendelige' Atlanterhav.
Stilbillede: At a no place, 2021, Jessie Kleeman. Foto: Marianna Kiel
Endeløs linje
I et stemnningsfyldt fotografi der viser spejlingen af tolv mennesker, som går over et sydamerikansk lavvand, synes en næsten ubehagelig følelse at blive aktiveret i beskuren. I Værket Atlantic (Endless Row) 2009, er der et tydeligt bortfald af reelle mennesker. Vi er tilskuere til et billedligt fravær af faktiske kroppe. Fotografiet synes at henvise til et af smertepunkterne i historien og vores samtid i forbindelse med de racemæssige problemer, kolonitiden har trukket med sig. Beskueren er hensat til at færdiggøre fortællingen om den ’endeløse’ række af mennesker, der synes frie men dog stadig iført lænker, set i et historisk perspektiv. Med Atlanterhavet som forbinder resten af verden til stedet, fortæller Jeanette Ehlers, at vi alle lever af havet, der altid husker og gemmer på historien, som et bestandigt sandhedsvidne, der erindrer rigdomme skabt af slavegjorte afrikanere eller sågar imperialismens overtagelse af befolkninger og deres lande.
Atlantic (Endless Row) 2009, Jeanette Ehlers. Foto: Marianna Kiel.
Abrupte handlinger
Med bevægelser som et pludseligt vindstød eller en kold faldvind kan etablerede normer destabiliseres hurtigt, viser Pia Arke os med videoværket Arktisk hysteri (1996). Hun illustrerer det med sin egen krop, der bringes i spil, da hun river et fotografi af et landskab i stykker, og herved henviser til billedets statiske bevægelse som et udtryk for flere århundreders stivnet mentalitet, gemt bag idyl og koloniasering. På billedet ser vi havet, der standses af de urokkelige klipper, som en afbrudt bevægelse der gentages dag efter dag. Flere af Arkes værker kredser om havet, der markerer forbindelsen mellem Grønland og Danmark. Mødet mellem to kulturer problematiserer Arke i sin kunst og belyser ud fra egen identitet gennem de større historiske linjer.
Selvportræt 1992: Pia Arke i billedet der indgår i værket Arktisk hysteri, 1996.
Alle tre kunstnere bearbejder på hver deres måde havet som en urokkeligt naturfænomen, med et personligt, foranderligt og kraftfuldt udtryk. Havet som forbindelsesled, styrke og naturnorm.
Ligesom havet er i konstant bevægelse, er de tre kunstnere det også gennem de udstillede værker, bogstaveligt og billedet talt. At foretage en handling eller en gestus synes at være udgangspunktet og omdrejningspunktet for hver af deres værker.
Udstillingen kan og bør ses af alle. Den får de varmeste anbefalinger herfra.
Udstillingen kan opleves til og med 29. januar, 2023.
Foto øverst: udsnit fra My Shipwreck, 2018. Jessie Kleemann.