Rudolph Tegners Museum frem til d. 23. oktober

HEROIC BODIES – The figure in Contemporary Parallax
Rudolph Tegners Museum

Af Marianna Cæcilie Kiel.
11.10.2022.

Tegners Museum udstiller i disse dage 16  internationale unge kunstnere, der går i dialog med Rudolph Tegners værker med kroppen i fokus. Udstillingens ærinde er at spore sig ind på et formalistisk og tematisk forhold mellem Tegners skildring af den heroiske menneskekrop og de respektive kunstnernes skildring af kroppen. Dette gøres på interessant og vedkommende måde. Ja faktisk er det som om beskueren hele tiden har et besnærende spørgsmål åndende i nakken: Hvad er mennesket og dets krop når det kommer til stykket?

Når vi i dag tænker på ordet ”Helt” dukker der for de flestes vedkommende et billede op af et individ der aktivt ønsker forandring og kæmper for en sag, som peger ud over den enkelte. Medtager man en mere traditionel opfattelse af helten, synes den at bero på et enkelt menneskes heltemodige gerning, der fysiologisk kommer til udtryk ved kroppens muskulatur i forbindelse med en kraftfuld præstation.

Det interessante ved udstillingen på Tegners Museum er hvordan kunstnernes visioner, som er bundet til deres egen specifikke kontekst, indgår i en vekselvirkning med Tegners værker, hvor en historisk arv bringes ind i nutiden, gennem dialogen mellem Tegner og de udstillende kunstnere.

Sasha Gordon, Like Froth 2022

Supernaturalisme og portræt
Den amerikanske kunstner Sasha Gordon taler nærmest ind i Tegners verdensbillede med et personligt modsvar, der tager udgangspunkt i selvportrættet. Med et stillistisk udtryk der minder om manierismens kropsproportioner og derved næsten synes at balancere på kanten af det banale og det fantastiske, bevæger Gordons portræt sig mod en særegen realisme. Selvportrættet Like Froth, 2022 forestiller en nøgen kvinde, der sidder på en mørk sten midt ude på havet, oplyst af en rødglødende himmel i baggrunden. Stenen synes at være malet op som en sort flade; et stykke papmache, placeret midt ude på havet, som enten er oppebærende eller fast forankret til jorden. Hele setuppet og kombinationen af malerteknikker; de skarpe detaljerede penselsstrøg og det stærke fokus fra lyskilden, giver maleriet et symbolsk og supernaturalistisk udtryk.      

Aks Misyuta, Untitled 2022

Kroppens frie rum
Tænker man på kroppen som et arkitektonisk sanseapparat hvor skæve former er bygget op af enkeltdele, der hver for sig indgår i et samspil med hinanden, så bliver man klogere på den russiske kunstner Aks Misyutas værk Untitled, 2022. Misyuta deler ved første øjekast et formalistisk tilhørsforhold med Tegner og hans måde at fortolke kroppen på, i hvert fald set med ekspressionistiske briller. Formerne er såvel her som hos Tegner overdrevne og synes næsten at være skåret ud af et solidt materiale i stedet for at være gengivet med et lys/skygge forhold, som skaber rum og plasticitet i billedet.

Figurerne er malet helt ”close-up” og fylder hele billedfladen. De synes med deres energiske åbne positurer at kunne træde ud af billedet hvert øjeblik det skulle være. Der er en intens bevægelse mellem de forskellige kroppe. Beskueren har ingen mulighed for at identificere personerne, da deres ansigter er slørede og de forekommer anonyme og fremmede. Man får et indtryk af at kroppene løfter, knokler og kæmper med bevægelser, der minder om brydning eller en anden form for kampsport, og henviser til et klasssisk billede af helten som en fysisk overlegen figur.

Danielle Mckinney, Father Time 2022

Det åbne og det introverte
Den amerikanske kunstner Danielle Mckiney er repræsentet på udstillingen med to malerier hvoraf det ene er betitlet Father Time, 2022. Billedet viser en smuk kvinde, stående på gulvet med hovedet skråt lænet bagover i en åben, afslappet positur. Hun står med ryggen til et maleri, der viser en skikkelse i forgrunden som betragter et billede i baggrunden, og som herved står med ryggen til beskueren. Det interessante ved motivet er, at kvinden i forgrunden og manden i billedet i baggrunden står med ryggen til hinanden. Begge er de portrætterede og gengivet i et maleri, med den afgørende forskel at kvinden står med front mod beskueren, der har adgang til hendes fysiske verden. Der ligger et tydeligt meta-aspekt i opbygningen af motivet, idet beskureren præsenteres for et billede, der viser et billede, der viser et billede. Værket synes herved at refererer til maleren Velasquez og værket Las Meninas, 1656,  der viser et motiv hvor figurerne overføres fra et illusorisk rum til et virkeligt rum.

Selvom kvinden står med åben kropsstilling er der en indadvendthed i måden, hun er gengivet på, det ses ikke mindst ved de lukkede øjne og den introverhed, som er forbundet med at skue indad. Det er smukt og betagende udført og maleriet skal naturligvis som udstillingens andre værker ses i virkeligheden. En udstilling der varmt kan anbefales.

HEROIC BODIES – The figure in Contemporary Parallax på Rudolph Tegners Museum til og med den 23. oktober 2022

Billede øverst: Jonny Negron, Vitalis, 2022