Multikunstner Noah Umur Kanber er fra d. 30 september aktuel med sin første soloudstilling ‘Grey Gardens’ på galleriet Outpost i København.

Noah Umur Kanbers ‘Grey Gardens’

af Ida Vest
29.09.2022

I haven blomstrer en monstrøs flora af takkede gevækster. Mange af dem lader til at være i intense stadier af følelser og forvandlinger. Noah Umur Kanbers have rummer som titlen på udstillingen ‘Grey Gardens’ et utal af associationer. Blomster, forrådnelse, sjælelige planter, mutation, noget dystert, barnligt, fantasifuldt, feminint og med smileyer installeret hist og her som noget håbefuldt, ironisk, uhyggeligt eller insisterende.

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Det er ikke nødvendigvis en lys og solrig have. Der er mange skyggeområder og mørke. Kanbers have er et foranderligt sted og et rum for forhandlingen af identitet, transition, diaspora, tilhørsforhold, barndom, traumer, magtkritik, oprør og oprejsning. 

Udstillingens metamorfose
Kanbers kunstneriske praksis startede med hendes særlige manipulation af analogfotografier og tegning. Siden da har hun inkorporeret performance, keramik og glas. Hun er optaget af ting, der transformerer rummet. Væsnerne fra tegningerne og fotografierne træder ud af arket og ind i det tredimensionelle rum. Hun komponerer skulpturerne i keramik og glas i udstillingsrummet og tegner, maler og forbinder de umiddelbart vidt forskellige værker. Kanber har kurateret udstillingen med kurator Amanda Færk. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

I ‘Grey Gardens’ fortæller Kanber hvordan udstillingen bliver tilrettelagt, og hvordan hun vil introducere rummet som noget andet end det er. Hun er for eksempel optaget af hvordan lys kan ændre rummet fra dag til nat fx ved at bruge selvlysende maling og lysstofrør. På hver side af galleriets indgangsparti er der vinduer, hvor glasskulpturerne kommer til at stå. Det første møde med ‘Grey Gardens’ er derfor gennem glassøjlerne, der skaber et forvrænget blik ind til havens metamorfose. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Keramikken og glasskulpturene er vidt forskellige, og fremstår måske først som om de modarbejder hinanden. Selvom Kanbers multitude af medier umiddelbart er forskellige, er der en rød tråd mellem dem. Kanber arbejder med det fragmenterede som får os til at stille spørgsmål. Det spidse, takkede, hårde, brutale, sindsoprevede, det angstfuldt fortvivlede, det eksistentielt rystede, det runde, sarte, tårnene, pompøse, feminine og transparente. Nogle af de keramiske skulpturer minder mig om Munchs ‘Skriget’.

Kanber vil udfordre beskuerens erkendelse af rummet og de væsner, der optager det. Beskytter de eller invaderer de rummet eller tingene i det? Forvandler de rummet? Er det en have der blomstrer, beskytter eller invaderer? 

Grå haver
Navnet på Kanbers udstilling refererer til kult dokumentarfilmen ‘Grey Gardens’ fra 1975 af Maysles brødrene. Dokumentaren portrætterer det dysfunktionelle forhold mellem mor og datter, store Edie Beale og lille Edie Beale. De bor i et forsumpet og tilvokset palæ med navnet ‘Grey Gardens’ i East Hampton udenfor New York, og deler bolig med et utal af katte, vaskebjørne, fluer, lus og lopper. Ejendommens have har fået lov til at vokse, og er svulmet op, og har overtaget hele ejendommen. Den presser sig mod og ind i det hærgede palæ, det feminine rum, hjemmet. Dokumentarfilmen handler blandt andet om praksissen at bebo og nyde et hjemligt rum - i dette tilfælde på en højst specifik og utraditionel måde. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

I Kanbers ‘Grey Gardens’ drejer det sig om det indre rum, den skiftevis dystopiske og utopiske have for fantastiske forvandlinger af identiteten eller invasion af personlige og kulturelle traumer. ‘Grey Gardens’ peger tilbage på Kanbers undersøgelse af det hjemlige, men hendes praksis og ‘haven’ rummer mange tematikker om fx sensualitet, seksualitet, transition, eksistentialisme, bibelfortællinger og mytologi. Den mest simple metafor for haven er måske, hvordan planter har behov for at blive sat sammen med andre som har de samme forudsætninger for at vokse, kan slå rødder og få lov til at være sig selv. På den måde er der også tematikker på spil om (køns)identitet, queerhed og fællesskab. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Det hjemlige, det ceremonielle, det rodløse og det racistiske
Inden børnehjemmet så Kanber sin mor købe indretningsting, der skulle imponere hjemmets gæster. Indretningen skulle simulere familiens økonomiske råderum i et forsøg på at fastholde en social identitet. De tyrkiske rødder og morens æstetiske fornemmelse for glaskunst og design materialiserede sig i det hjemlige gennem Tulipanlampen eller et rindende vandfald i glasramme. Kanber lærte at det er vigtigt at fremstå på en særlig måde overfor besøgende, der træder ind i ens hjem. På samme måde er hun optaget af hjemlige brugsting som kun tages frem, når det skal være fint. For eksempel service der kun bruges i ceremonielle sammenhænge som til juleafterne på børnehjemmet. Kanber er optaget af det ceremonielle, der kendetegner hhv. dansk og tyrkisk kultur, og at skulle navigere mellem dem og kende reglerne for de handlinger, formaliteter og skikke, der knytter sig til de to forskellige kulturer. 

Kanber, der studerer på andet år på Kunstakademiet, nævner hvordan de studerendes udstillinger og performances til rundgang, har tradition for at finde sted i Charlottenborgs festsal. Et sted der kun bruges i særlige sammenhænge. I rummet ved siden af er Kuppelsalen med malerier og dekoration for mange danske kroner. Kanbers værk til rundgang var en performance, hvor hun optrådte som personaen Maj Mokaj. Maj Mokaj trådte ind i rummet og satte sig foran den tomme sokkel af akademiets stifter Frederik V. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Den er tom, fordi en håndfuld studerende lavede en aktion og smed gibsbusten i havnen. Det gjorde de i protest mod den fortsatte usynliggørelse af Danmarks voldelige historie som kolonimagt og slavehandler, som stadig har konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker i dag - indenfor og udenfor Kunstakademiet. De krævede at kunstverden tager ansvar for de måder kolonialismen stadig er aktiv. De studerende italesatte med deres aktion Danmarks fortidige og nutidige koloniale vold, men debatten blev hurtigt domineret af det danske nationalsubjekts offergørelse, tabet af den værdifulde buste, og volden blev reduceret til at handle om ødelæggelsen af busten. 

Kanber byggede med sit rundgangsværk videre på de studerendes aktion. Maj Mokaj sad på en stol med spredte ben, hvide stiletter, solbriller og fuldskæg i en Dannebrogskjole med pailletter. Over stifterens navn havde hun fastsat et skilt, der sagde Maj Mokaj (stifter af akademiet). Kanber tager et opgør med den hvide neokolonialistiske kunstinstitution, dansk kultur og de skikke, ceremonier og traditioner, der historisk set og i et nutidigt perspektiv knytter sig til kolonitiden og den danske slavehandel, på hvilken vi har bygget en god del af vores materielle kulturarv. Blandt andet Charlottenborg. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Kanber peger med sin performance på kunstinstitutionens kolonialisme og racisme, der bliver mere synlig i ceremonielle sammenhænge som rundgang i festsalen med tilstedeværelsen (og nu fraværet af) busten af Frederik V samt den retning debatten tog efterfølgende. Hendes performance fungerer som et symbol på at modsætte sig reproduktionen af dette institutionaliserede ritual. I stedet vil hun restrukturere magten, institutionalisere et queer og dekoloniserende Kunstakademi og synliggøre repræsentationen af minoritetsgjorte mennesker. Herunder minoritetsgjorte studerende, der bidrager til kulturfeltet. 

Den nye stifter Maj Mokaj vil omskrive den danske kolonihistorie og vores ansvarsfralæggelse af den. Her er det ikke en gammel hvid mand, der bygger palæer fra slavernes hænder eller institutioner med racistiske, sexistiske, transfobiske og homofobiske ideologier som kolonialisme og hvidhed. Nu er det en minoritetsgjort transkvinde, der sidder på tronen, og minder os om, at selvom vi måske synes vi er progressive her i Danmark, og har rykket os ud over racismen, er de gamle magtstrukturer stadig højest aktive. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Det pompøse og følsomme glas
Kanbers pompøse glasskulpturer er præget af stor pragt, rige runde former og overdådig udsmykning. Skulpturerne ser så skrøbelige ud. Glas forbindes ofte med noget der er skrøbeligt, men hvis det går i stykker kan det skære og er farligt. Glasskulpturerne rummer ved første øjekast stærke tyrkiske referencer, men jo længere du kigger på det, desto mere dansk bliver det. Mormors fine gamle glasskål, der monteres ovenpå en anden skål, et glas, et fad. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Glasskulpturernes dele har Kanber ‘høstet’ rundt omkring i Jylland og udkantsdanmark. Kanber tager ud og besøger folk, der sælger deres glas. For eksempel en landmand med en stor glassamling, en pokal fra en lokal fodboldklub eller en fyrreårsgave i glas til ‘parret der har alt’. Hun lytter hvis de fortæller historier, om det glas de sælger til hende, hvor der er personlige historier og følelser, der flytter med og bliver en del af Kanbers skulpturer. Hun fortæller hvordan mødet med landmændene o.lign. bliver erfaringer som hun, ligesom sine egne, tager med sig i sine værker. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Glas kan rumme intime minder og følelser, fortælle om et forhold mellem mennesker. Og så er de gamle dessertskåle, platter og så videre ret genkendelige for danskerne. Jeg ser glas, der minder om min bedstemors skål til agurkesalaten, og nogle skåle jeg fik fra min fars barndomshjem. Glas fortæller intime historier om følelser, minder og relationer mellem mennesker. Kanber tager alt det og vender det på hovedet, skaber nye erfaringer, fortællinger, virkeligheder ved at sammensætte det fragmenterede og skabe tyrkisk inspireret glaskunst ud af danske skåle til risalamande eller brun sovs. Hun fortæller hvordan hun foretrækker at arbejde med, hvad der er. Arbejde med realiteterne, men skabe noget nyt gennem dem.  

Glasset bliver et objekt hvorigennem kunstneren undersøger opvæksten mellem forskellige kulturer og hjem. Familiens hjem, børnehjem og plejefamilie. Danmark og Tyrkiet. Hun beskæftiger sig med hjemmet som kultur og følelsesrum, et sted der rummer objekter, der holder på minder, traumer, erfaringer og relationer der materialiseres i glasgenstande som hun inkorporerer og transformerer i sin kunstneriske praksis. 

Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.

Kanbers kunstneriske praksis er heterogent og stikker i mange retninger. Jeg har kun berørt et par emner her. Hendes kunst arbejder med erfaringer om ‘hjem’ i sammenhæng med systemet, kulturforskelle, assimilation, racegørelse, diaspora og at vende tilbage til de tyrkiske rødder. Det handler om transition, seksualitet, identitet og performativiteten af den. Det handler om institutionskritik og opgøret med racisme, eksklusion og usynliggørelse. Kanber er en vigtig kunstner, som du bør holde øje med.

Oplev Noah Umur Kanbers første soloudstilling ‘Grey Gardens’ på OUTPOST, Store Kongensgade 75 fra d. 30. september til d. 29. oktober.

Noah Umur Kanber studerer på andet år på Kunstakademiet. Udover hendes soloudstilling ‘Grey Gardens’ er hun også udstillingsaktuel i ‘Sweet to Tongue - Sound to Eye’ i Augustina Kunstpark frem til d. 23. oktober.

Hun har tidligere udstillet på ‘Elitism Sucks’ kurateret af FCNN (Feminist Collective with No Name) via Art Hub, og er kendt som performancepersonaen Maj Mokaj.

Øverste billede: Noah Umur Kanber, Galleri OUTPOST. Foto af Noah Umur Kanber.