Bjørn Nørgaard fylder 75 år 21. maj

Bjørn Nørgaard fylder 75: Provokunstneren, der blev Kongelig Hofleverandør

Af Sara Mathilde Gosmann
20. maj 2022

Han startede med at slagte en hest og putte den i syltetøjsglas. Siden blev han professor på Kunstakademiet og Kongelig Hofleverandør af moderne kunst. I anledning af Bjørn Nørgaards 75-års fødselsdag den 21. maj bringer Magasinet Kunst et portræt af provokunstneren, der endte som en af Danmarks mest folkekære billedhuggere

Januarluften er skarp og klar, og den gryende morgen bader de spredte skyer i et gyldent skær. En gruppe unge mennesker rigger til med et videokamera. Under de tunge støvler er pløjemarken dækket af et fint lag hvid sne. Noget er ved at ske i den sjællandske by Kirke Hyllinge.

Året er 1970, og den 22-årige billedkunstner Bjørn Nørgaard vil om lidt stænke den frosne jord med blod, når han slagter hesten Røde Fane i protest mod Vietnamkrigens blodsudgydelser. Efterfølgende vil han minutiøst dissekere dyret og fordele de jordiske rester i 400 syltetøjsglas med formaldehyd.

”Danmarks største kunstskandale”
Bjørn Nørgaard fylder 75 år lørdag den 21. maj, og ’Hesteofringen’ skulle vise sig at blive hans gennembrud. Kimen til en lang karriere som billedhugger, arkitekt, performancekunstner og grafiker var lagt, og siden har kunstnerens samfundsengagerede frembringelser bragt både et Ridderkors og en Eckersbergmedalje med sig.

Stald (eller dissektion) af en hest (Hesteofringen), 30. januar 1970. Foto: Jørn Schytte

I 1970’erne rejste hesteofringen en storm af protester i medierne, hvor den blandt andet blev omtalt som ”Danmarks største kunstskandale”. Men den satte også gang i en vigtig debat om det paradoksale i de selvsamme mediers manglende forargelse over de menneskelige ofre i Vietnam. Fem årtier senere har kunstaktionen nærmest opnået kultstatus, og den understreger, hvor meget Bjørn Nørgaard gennem tiden har været villig til at ofre for sin kunst og det, han tror på.

”Døgnet, der gik forud, var det værste. Nej, allerværst var det øjeblik, da slagteren kom til offerstedet. Jeg var lige ved ikke at kunne gennemføre,” sagde kunstneren dengang til Ekstra Bladet.  ”Jeg gjorde det udelukkende for at få mennesker i tale og understrege den had og den vold, der lever omkring os, og som vi må gøre noget for at komme til livs. Jeg har skåret i den døde hest, og det var, som om jeg skar i mig selv.”

Op i de højere rækker
Fra barnsben var Bjørn Nørgaard en ivrig og dygtig tegner, og som 17-årig valgte han gymnasiet fra og blev optaget på Eks-skolen i 1964, hvor han stiftede bekendtskab med eksperimenterende og grænsesøgende (kollektiv)kunst.

Det udmøntede sig foruden hesteofringen i værker som ’Nøgen kvindelig Kristus’. Her vandrede hustru og kunstner Lene Adler Kristensen nøgen gennem Københavns Børs bærende på et brændende kors, og aktionen var endnu et eksempel på, at Nørgaards tidlige værker som oftest bestod af handlinger af rituel karakter, der på trods af deres provokerende karakter lykkedes med at sætte gang i samfundsdebatten.

Foto: Ole John

I 1985 blev Bjørn Nørgaard ansat som professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet. Her påvirkede han frem til 1994 så forskellige kunstnere som Jens Haaning, Jytte Høy, Martin Erik Andersen samt Kerstin Bergendal og Jørgen Carlo Larsen fra TAPKO. Det var karakteristisk for Nørgaards undervisning, at den håndværksmæssige kunnen var i fokus.

”Han var styret af en instinktmæssig respekt for kvalitet – hvad enten det drejede sig om kunst fra oldtiden eller helt ny kunst – og ikke af nogen akademisme. Han var meget nysgerrig, og han åbnede et vindue ud til verden,” sagde Kerstin Bergendal om sin tidligere underviser til Dagbladet Information i 1998.

”Man må aldrig gentage sig selv”
Vinduet til verden blev sat på vid gab for Bjørn Nørgaard selv, da han i 1990 blev bestilt til at stå bag 17 gobeliner i anledning af Dronningens 50-års fødselsdag. Hermed blev mottoet ”man må aldrig gentage sig selv, man skal hele tiden udvide sine områder” for alvor aktuelt for den på det tidspunkt 43-årige etablerede kunstner med det store skæg.

De farvestrålende gobeliner, der tilsammen fortæller 1.100 års Danmarkshistorie, kan i dag opleves i Riddersalen på Christiansborg. Vægtæpperne bliver af mange regnet for et hovedværk fra Bjørn Nørgaards hånd, selvom hans favnende og altid omskiftelige praksis også byder på andre storværker som for eksempel ’Menneskemuren’ fra 1982, der kan opleves på Horsens Kunstmuseum, og Nordens højeste skulptur, ’Thors Tårn’ i Høje Taastrup på 26,5 meter.

H.M. Dronning Margrethes gravmæle. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset

Bjørn Nørgaard blev genforenet med Kongehuset, da han i 2003 blev bestilt til at lave Dronningens gravmæle. Om den opgave sagde han til Kristeligt Dagblad, at ”både Dronningen, Prinsen og jeg selv så […] gravmælet som en videreførelse af de diskussioner over, i hvilket omfang moderne kunst skal indgå i repræsentative funktioner, og i hvilket omfang moderne kunst kan være allegorisk, altså fortællende.”

Bygninger og monumenter for eftertiden
Foruden sin store billedkunstneriske produktion har Bjørn Nørgaard udfoldet sig i en række arkitektoniske værker. Tag for eksempel boligbebyggelsen ’Bølgen’ på Bispebjerg Bakke, der snor sig gennem landskabet som en stor, organisk skulptur. Eller portpartiet ’Alfa og Omega’ til Christianskirken i Fredericia, der tager udgangspunkt i to helt centrale begivenheder i et menneskes liv: dåb og begravelse.

Trods de vægtige grundtemaer er der ingen tvivl om, at Bjørn Nørgaard besidder både humor og selvironi, når han med et glimt i øjet blandt andet konstaterer, at ”et hus er et meget vigtigere monument end den der forkølede skulptur, der står nede på torvet”, eller at ”moderne arkitektur er noget værre lort at bygge”.

'Bølgen' på Bispebjerg Bakke. Foto: Torben Eskerud

Ligeså synes det selvindlysende, at Bjørn Nørgaards virke vil fortsætte med at inspirere, udfordre og provokere selv længe efter hans 75-års fødselsdag. En værdi, han også selv tillægger stor betydning:

”Åbenheden og forståelsen for kunsten er en ganske anden end dengang, jeg begyndte i 1964. Når man er ung, har man et vældigt behov for, at alle ændringer som verdensrevolutionen, et nyt og mere retfærdigt samfund og en ændring af kunsten skal ske inden for 14 dage. Helst. Men når man bliver ældre, får børnebørn og render sig nogle staver i livet, får man en anden tidshorisont Det, at noget rækker længere ud i tiden end 14 dage, kommer til at få en værdi.”

Fakta

Bjørn Nørgaard, født 21. maj 1947 i København, er en dansk billedhugger, arkitekt, grafiker og performancekunstner. Privat danner han par med kunstneren Lene Adler Petersen, med hvem han har datteren Stinne Adler Petersen.