Indkøbskurven er tom.
Om og omkring Galerie Køpcke
Udstillinger & Omtaler

Galleri Tom Christoffersen. 25. marts - 23. april 2022

OM OG OMKRING KØPCKE

5. april 2022

Reportage af Sara Mathilde Gosmann

En retrospektiv udstilling på Galleri Tom Christoffersen stiller skarpt på Galerie Køpcke og de kunstnere, der frekventerede det. Resultatet er en mangefacetteret walk down memory lane i anti-kunstens tegn

”You can only contribute when placing the same as the title. Otherwise you a only a spectator, peeper, voyeur –”

Ordene går igen på elleve plancher, der netop ny pryder en af væggene på Galleri Tom Christoffersen i Skindergade i København. Her indgår visitkort, cigaretskod, hårlokker, underbukser og servietter i et sært dragende samspil med kryptiske hilsener fra både almindelige danskere og velkendte navne som Per Kirkeby og Erik Crone.

Det er egentlig den tyske kunster Arthur Køpcke (1928-1977), der står bag værkerne. Men samskabelse og aktiv medvirken var – som det indledende citat understreger – helt centrale elementer i hans kunstneriske praksis.


Arthur Køpcke: "Hår", "Lommetørklæde" og "Spejle" (1969)

En lignende tilgang ligger til grund for Mikkel Ambys arbejde med at kuratere en retrospektiv udstilling på Galleri Tom Christoffersen, der netop bærer titlen ”Om og omkring Galerie Køpcke”, og som stiller skarpt på det galleri, Køpcke drev i fællesskab med sin danske hustru Aase Tut Larsen i København fra 1958 til 1963. En af grundtankerne bag galleriet var, at det er i bevægelsen omkring kunsten, at det væsentlige bliver til. Man kunne kalde det en slags kalejdoskopisk kredsen om kunstens tilblivelse og væsen. En konstant bevægelse i retning af det essentielle – uden at foregive nogensinde at nå frem til endelige svar.

Finkultur og hverdagsliv i forening
Der er stille, da jeg træder inden for på Galleri Tom Christoffersen. Udstillingen om Galerie Køpcke favner bredt trods sine få kvadratmeter og nærmer sig på den måde sit emne fra mange sider. I stedet for at gå rent dokumentarisk til værks har Amby udvalgt en række værker og andre personlige artefakter fra kunstnere, der på forskellig vis havde tilknytning til Galerie Køpcke og de ideer, galleriet repræsenterede. I øvrigt ikke en helt let øvelse, påpeger Mikkel Amby med henvisning til de adskillige kasser med overleverede noter, breve og skitser, galleriet har modtaget fra nogle af kunstnernes familier i forbindelse med udstillingen.


På væggen Albert Mertz: Linjestruktur (1978)

Udvalgte genstande har siden fundet vej til montren i udstillingsrummets midte. Hverdagsliv og finkultur væves sammen i en mangefacetteret skildring af ét af avantgardekunstens udspring, som når et spraymalet postkort af Frihedsgudinden fra Jean Tinguely (1925-1991) til Køpcke optræder side om side med en bemalet fejebakke fra Niki de Saint Phalles (1930-2002) hånd. Eller når de førnævnte plancher med titler som ”Hår”, ”Søndags B.T.” og ”Lommetørklæde” sætter banale artefakter i en helt ny og overraskende kontekst.

Grænsen mellem værk og levet liv er med andre ord flydende denne eftermiddag på Galleri Tom Christoffersen, og det er en pointe, der trækker tydelige tråde til Køpckes virke.

”Er det et pessar,” spørger jeg for eksempel og peger forundret på en gummitingest, der er påklistret en planche med titlen ”Bolde”. Det er det trods alt ikke, men det siger måske noget om, hvordan Køpcke var med til at rykke ved grænserne for, hvad kunst kan være.

Et avangardens mødested
På trods af sin korte levetid blev Galerie Køpcke et samlingspunkt for den europæiske avantgarde. Internationale sværvægtere som Niki de Saint Phalle og Piero Manzoni frekventerede galleriet, ligesom danske Albert Mertz og Gunnar Aagaard Andersen var blandt udstillerne.

På Galleri Tom Christoffersen er de to sidstnævnte repræsenteret ved henholdsvis seks linjestrukturer af gouache og brunt papir samt en række malerier, der alle bærer titlen ”Drivebillede” (1960). Begge serier træder lyslevende frem på galleriets ultramarinblå væg. Imellem dem hænger to lettere gulnede gipslærreder – også fra Aagaard Andersens hånd – som har ændret karakter gennem årene og dermed bærer vidne om den tid, der er gået fra Galerie Køpckes storhedstid og frem til i dag.


Gunnar Aagaard Andersen: "Størknet gestus" (1961)

Det er dog ikke alle de udstillede genstande, der knytter sig direkte til Galerie Køpcke. I flere tilfælde er der derimod tale om værker, der nok deler kunstsyn og vision med den tyske fluxuskunstners, men som ikke nødvendigvis var udstillet på selve galleriet.

En kopi af Piero Manzonis monumentale ”Socle du Monde” (1961) er eksempelvis det første, man møder, når man træder gennem Tom Christoffersens tunge døre. Originalen har ganske vist aldrig befundet sig på Galerie Køpcke, men den er med til at illustrere galleriets idégrundlag: at idé og koncept er det bærende element.

En tilskuer til historien
Jeg bliver kortvarigt bevidst om min egen rolle som tilskuer, da jeg på en af Køpckes plancher møder mit eget blik i et lille påklistret spejl. Jeg ved ikke, om det skyldes værkernes kredsen om dagligdagsobjekter, eller om det er et resultat af udstillingens nærmest intime karakter, men jeg føler, at jeg får et privilegeret kig ind bag Galerie Køpckes kulisser.


Piero Manzoni: "Socle du Monde" (1961)

Dynamikkerne i og omkring datidens kunstscene åbenbarer sig blandt andet med to Køpcke-malerier med dedikationen ”Für meiner Albert Mertz” og en sirligt udformet udstillingsinvitation, der har overlevet tidens tand.

Selvom værkerne på ”Om og omkring Galerie Køpcke” på nogle måder synes fastfrosset i den tid, de blev til i – og at jeg dermed ikke kan agere medskaber ved for eksempel at sætte min signatur på en af plancherne – vækker de fortsat nysgerrighed og undren. Mest af alt opfordrer de til en evigt aktuel dialog om, hvad kunst er og bør være.

Link til udstilling: https://tomchristoffersen.dk/exhibitions/om-og-omkring-galerie-koepcke/ 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig