Dokumentaren Brainwashed: sex – camera – power kan ses på CPH:DOX

Af Esther-Marie Beyer Carlsson.
30.03.2022.
Sex, kamera og magt bliver sat skarpt under lup i filmskaberen Nina Menkes dybdegående dokumentar ’Brainwashed: sex – camera – power’ der kan ses på CPH:DOX. Dokumentaren er som en masterclass i, hvordan man som filmskaber kan undgå at reproducere skadelige kønsstereotyper – og vi bør alle lytte godt efter.

Jeg går i biografen uden nogen forventninger. Eller nej, jeg går i biografen med den ene forventning, at jeg nok er for træt til at holde mig vågen til reklamer og 105 minutters dokumentar klokken 21:30 mandag aften. Den idé bliver manet i jorden så snart Nina Menkes begynder at tale fra den store biografskærm.

Storslået filmmusik strømmer ud af højtalerne, mens klip fra forskellige hollywood- eller kultfilm flimrer henover skærmen. Dokumentaren er baseret på en talk af Nina Menkes kaldet ’Sex and Power, the Visual Language of Oppression’ der så er blevet videreudviklet med en lang række interviews med kvindelige fagpersoner, som giver deres besyv med på, hvilke kønsproblematikker der stadig er allestedsnærværende i filmindustrien.

Igennem dokumentaren fremlægger Nina Menkes forskellene på, hvordan en mandlig og en kvindelig hovedperson bliver portrætteret igennem filmhistorien. Hun forklarer termen ”The male gaze” der blev opfundet af den feministiske filmteoretiker Laura Mulvey. ”The male gaze” eller det mandlige blik, er den måde hvorpå kvinder bliver fremstillet i film, litteratur, kunst osv. – nemlig som et seksuelt objekt for et heteroseksuelt mandligt subjekt. Denne måde at fremstille kvinder på, er blevet så normaliseret, at det ikke kun er mænd der skal aflære det mandlige blik, men os alle sammen. Menkes citerer den amerikanske filosof Ralph Waldo Emerson med ordene “Perception is not whimsical, but fatal” – den måde vi ser verden
på, den måde vi orkestrerer et blik i en film, kan synes ufarlig og finurlig, men den kan være fatal.

Menkes viser igennem tonsvis af kendte filmscener, hvordan ’shot design’ påvirker vores opfattelse af mandlige og kvindelige karakterer. Fra synsvinkel, til fragmenterede kvindekroppe viser Nina Menkes, hvordan kvindekroppen bliver seksualiseret igen og igen. Hun viser hvordan slowmotion eksempelvis bliver brugt fuldstændig kontrært for mænd og kvinder – kameraet panorerer langsomt henover en sexet kvindekrop, hvorimod man bruger slowmotion til mandlig action, en knytnæve i hovedet eller et imponerende stunt.

“I am not the sex police” siger Menkes på et tidspunkt. Hun fortsætter med at forklare, at det ikke er hendes projekt at slette sexede kvinder fra film – men hun håber at vi, ved at sætte spørgsmålstegn ved den rolle kvinderne oftest indtager i film, kan bevæge os ind i en ny æra af kvindelig repræsentation. En æra hvor kvindens styrke ikke udelukkende ligger i hendes skønhed eller hendes sexappeal.

I dokumentaren ser vi Nina Menkes sidde alene i et mørkt biograflokale og betragte de forskellige filmscener, der understreger hendes pointer. Hun indtager en magtfuld position, hvor det er hende, der betragter og hende der sætter dagsordenen – det føles ret empowering. Dog er Menkes ikke fastlåst i denne rolle som akademiker. Hun fortæller også, at hendes talk og hendes undersøgelser er bygget på personlige erfaringer: “It’s built on my sadness, it’s built on my struggle” fortæller hun en veninde over skype. Sådan kommer det flerdimensionelle menneske Nina Menkes frem, hvilket på mange måder er det dokumentaren handler om.

Med en tredjedel af filmen igen, er der en mand på rækken foran mig, der højlydt pakker sin taske og forlader biografen. Jeg kender ikke hans motiv for at gå, men jeg kan ikke lade være med at rynke lidt på næsen i irritation. Jeg tænker for mig selv, at jeg egentlig er fuldstændig ligeglad med om mænd er trætte af at høre om #Metoo og ligestilling. Vi kvinder har længe været trætte af at blive behandlet som mindre end, og vi kommer til at snakke om det, indtil problemerne ikke længere eksisterer.

En af de interviewede kvinder citerer den feministiske forfatter Audre Lorde: “The master’s tools will never dismantle the master’s house”. For at ændre blikket, må man altså bygge noget nyt op fra bunden, for man kan ikke bryde ud af undertrykkende strukturer, med de redskaber der bliver brugt til at undertrykke. Man kan starte med at forstå, at når nogen kigger på en, har man samtidig magten til at kigge direkte tilbage. Man har magten til at gøre beskueren til den beskuede. Det handler ikke bare om sex eller om køn. Det handler om magt.

Der er noget ved grafikken i dokumentaren der er en smule overdramatisk og en kende kikset, men det er fuldstændig ligegyldigt, for budskabet er så vigtigt at det æstetiske retmæssigt træder i baggrunden. Nina Menkes er overbevisende og saglig i sin argumentation og dokumentaren bliver en form for masterclass i, hvilke stereotyper man nemt kan undgå, for ikke at reproducere skadelige repræsentationer. Det virker på
mig ret vigtigt og derudover ville det også være forfriskende at se noget andet, end det vi har set de sidste 100 år.

’Brainwashed: sex – camera – power’ instrueret af Nina Menkes kan ses på CPH:DOX d. 1. april