Indkøbskurven er tom.
SORCERER – Revolver på Republique
Scene, Film & Bøger

Værket 'Sorcerer', af den britiske kunstner Ed Atkins og den amerikanske forfatter Steven Zultanski

SORCERER – Revolver på Republique

ANMELDELSE: Af Marianna Cæcilie Kiel.
22.03.2022.

På teatret Revolver kan du lige nu opleve et forestilling som er iværksat fra helt uventet kant, da publikum i helt atypisk stil præsenteres for et samtidskunstnerisk scenekunstnerisk rum.

Britiske Ed Atkins, der er international kendt for sin videokunst og forfatteren Steven Zultanski, er inviteret af Republique i en undersøgelse af det teatralske rum, hvor konventioner sættes under lup på en kærlig og kritisk måde, der kan sætte et anderledes præg på det scenekunstneriske rum.

Og det lykkedes til fulde for de to kunstnere at skabe et teaterstykke, hvor deres egen kunstneriske måde at arbejde på bringes i spil.


Sorcerer. Foto: Sara Galbiati.

Forestillingen Sorcerer præsenterer publikum for den sociale kobling mellem at være sammen med andre og at være alene i sit eget selskab, iscenesat ud fra to situationer i et privat hjem.

Med udgangspunkt i lydoptagelser af samtaler mellem Atkins og venner, præsenteres publikum i stykkets første halvdel for dialogen mellem tre mennesker, en mand og to kvinder. Mødet foregår i en lejlighed som er spartansk og neutralt møbleret med en scenografi der synes at afspejle det psykologiske aspekt ved kommunikationen mellem karaktererne: det forsigtigt prøvende, triste og akavede, men også skræmmende og humoristiske.

Vi oplever hvordan samtalen om f.eks. måden at tage tøj af, stykke for stykke, folder sig ud i tanker og ideer, der udmønter sig i en associationsleg hvor det depraverede og morbide langsomt tager form og udarter til en undersøgelse af hvordan man fysisk med redskaber ville fratage sine egne kropsdele. At samtalen bringes ind på dette særlige intime plan, synes at være et iscenesat udtryk for hvordan et famlende forsøg på at møde andre kommunikativt fejler. Samtidig oplever publikum en fiktiv virkelighed, der gør os til iagttagere af karakterernes virkelige liv.

Netop dette greb, at bringe publikum ind i en voyeuristisk tilstand hvor vi iagttager en samtale, der viser sprogets manglende evne til at skabe virkelig forbindelse, er et super interessant træk ved forestillingen. Samtidig er det ikke uden humor at vi præsenteres for en sitcomligende atmosfære, hvor samtalen knækker og famlende forsøger at genrejse sit fald ved at føre kommunikationen ud i ekstremlege i karakterernes forsøg på at nærme sig hinanden.


Sorcerer. Foto: Sara Galbiati.

I stykkets anden halvdel er gæsterne gået og publikum følger nu karakteren, der bor alene, i sit eget selskab.

Allerede da entredøren smækker bag gæsterne skaber forestillingen et indtryk af, at når man er alene, er der ingen begrænsninger. Der gælder helt andre sociale spilleregler når man er i sit eget selskab. Dette kommer til udtryk via en adfærd som er meget privat, og ses ved at karaktereren, der nu er alene, spiser sin mad på en helt absurd måde eller krammer sine møbler i en helt særlig kropstilling.

Paradoksalt nok er denne følelse af frihed koblet sammen med følelsen af ensomhed. Iscenesættelsen af kontrasten mellem disse to sociale positioner, at være sammen med andre og at være alene, er ført ud i et fortvivlende, poetisk og realistisk lys, idet vi fornemmer det svære og det skræmmende ved at give af sig selv til andre i almene sociale sammenhænge. Samtidig fornemmer vi det ensomme ved karakterens eget frie, grænseløse selskab.

Den sociale problemstilling der ligger i at være alene eller i selskab med andre, løfter og iscenesætter Atkins og  Zultanski til et højere kunstnerisk niveau, på virkelig smuk vis, i et teater som er yderst velegnet til formålet.

Forestillingen skaber en form for bizar identifikation med sit publikum, med en helt enestående og perfekt eksekveret iscenesættelse af det private, sårbare, rå og poetiske.


Sorcerer. Foto: Sara Galbiati.

Jeg anbefaler på det kraftigste at gå ind og se Sorcerer på Revovler, netop fordi stykket udfordrer det scenevante publikum på en helt uforudset og anderledes måde, med en kunstnerisk og  interessant undersøgelse af menneskets uformåenhed.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig