Gudrun Hasle i dialog med Henry Heerup

Af Marianna Cæcilie Kiel.
14.03.2022.

På den gamle indbydende Rødovregaard hvor Heerups Museum holder til, er der lige nu en særudstilling, som tager udgangspunkt i mødet og dialogen mellem kunstner Gudrun Hasle og Henry Heerups værker. Begge kunstnere er optaget af den skabende krop og den skabende kvinde. Hasle tager fascinationen et skridt videre i en personlig undersøgelse af sig selv som kvinde og mor.

At Gudrun Hasle lader sine værker tale til og interagere visuelt med Heerups værker, synes at være i tråd med de budskaber, begge kunstnere leverer i deres værker. Det vil sige det kærlige, skabende og kvindelige, som er indraget i hveragsagtige problematikker i relationen mellem mor og barn.

I udstillingen er det moderfiguren og det kærlige og omsorgsfulde forhold mellem mor og barn, der er i centrum. I Heerups værk er det det mytiske moderskab, som er centralt for hans motivverden, hvorimod sårbarhed og refleksioner forbundet med det at være menneske er et tema, der kommer til udtryk i Gudrun Hasles værker - med andre ord det komplicerede moderskab.

Identitet og moderskab

I udstillingsrummets midte, hvor også indgangen er placeret, hænger fjorten forskellige tekstilstykker på væggen i forskellige størrelser skabt af Gudrun Hasle. Alle tematiserer de med broderi svangerskabet og kvindekroppen og de indre strabadser, der fysisk men også psykisk knytter sig til moderkroppen. Med sætninger påsyet med tråd får beskueren et indblik i refleksioner, der vidner om den usikkerhed, sårbarhed og angstfyldte tilstand, som er forbundet med Hasles eget moderskab.  

I sætninger, der åbenlyst viser Hasles ordblindhed, sætter hun ord på følelser af fejlbarlighed og usikkerhed.  Med udsagnet ”Hi MACH ME VONLEBOL AND INDWENSEBEL AT THE SAME TIME”  syet med rød tråd ovenpå silhuetten af billedet af et spædbarn synes Hasle at dokumentere det angstfyldte og besværlige ved moderskabet. Med billedet af en kvindekrop, der henviser til Hasle selv og kroppens naturlige mærker efter fødslen, ses sætningen ”Tykke mor” En sætning der figurerer som et rødt opremsende mantra, der gentages flere steder på kroppen, næsten som en  psykologisk selvopfyldende profeti. Ordene tematiserer de identitetsproblematikker, der synes at kile sig ind i sårbarhedens kammer hos Hasle og så mange andre mødre efter et hårdt fødselsforløb som i mange tilfælde efterlader kvindekroppen besværet både indvendigt og udvendigt.

Tekst som visuelt udtryk

Tekst som billedkunstnerisk udtryksmiddel synes at være centralt for Hasles kunstneriske bidrag til udstillingen. I rummets endegavl er væggen malet med røde ord fra gulv til loft. I en slags lyrisk brevform kan man læse sætninger, der beretter om en mors kærlighed til sit barn. Teksten begynder med ”JEG ELSKER DIG...” efterfulgt af den usikkerhed der naturnødvendigt følger med moderskabet: ”...JEG ER I TVIVL OM NÆSTEN ALT OG BANGE FOR AT GØRE DET FORKERT. MENS JEG ELSKER DIG”

På en sokkel på gulvet nedenfor gavlen er placeret en tekstilsyet skulptur, der forestiller en liggende mor og et nyfødt barn. Barnet ligger frit mellem moderens ben uden tæt kontakt til hende. Skulpturen synes fysisk at inkarnere den stemme der lægger ord til de skrevne følelser, med henvisning til moderen der skriver til sin barn på væggen ovenfor.

Det sårbare og det trygge

Flere af Heerups malerier og tryk med mor/barn tema hænger på væggen til venstre for indgangspartiet. Ved et umiddelbart blik på billederne udtrykker de livsbekræftelse og hengivenhed. Samtidig synes det åbne og ukomplicerede at være centralt for hvert motiv, der henleder tankerne på en tryg tilværelse, som kommer til udtryk ved en naivistisk formgivning.

I modsætning til Hasle, der undersøger sit eget personlige og identitære forhold til moderskabet, er Heerups værk båret af et næsten begejstret blik, der tager afsæt i det harmoniske forhold mellem mor og barn.

Begge kunstnere synes med deres værker at opfatte verden med barnets umiddelbarhed på hver deres måde. Hasle, der tager afsæt i personlige opevelser med fokus på sit eget indre liv, dokumenterer bekymringerne og det komplicerede forhold til moderskabet med skrift, der udstiller eksempler på ordblindhed. Den umiddelbare begrænsede udtryksform i skriften synes at fungere som et perfekt udtryksmiddel, fordi den samtidig falder ud for normerne for, hvordan vi oplever og taler om moderskab i dag.

Den frugtbare kvinde

I midten af udstillingsrummet er placeret fem af Heerups skulpturer i umiddelbar nærhed og overfor Hasles tekstilstykker. Begge kunstneres værker står placeret, som stod de og førte samtale med hinanden, hvilket de underforstået også gør. Dette understrejer fint omdrejningspunktet for selve udstillingen, nemlig den visuelle kommunikationen mellem begge kunstnere, og i særdeleshed Hasles dialog med Heerups værk. Især Heerups værker er centreret om skabelsessymboler, hvorimod Hasle bruger repræsentationer af sin egen krop, som kunstnerisk udtryk, med udgangspunkt i det tekstile udtryk.

Et eksempel er stenskulpturen ”Livmoder” af Heerup, der står placeret på en hvid sokkel med front mod Hasles vægtæppe. Den forestiller i stilistisk form livmoderen med det lille foster indeni. Hasle parafraserer med sit vægtæppe seriegrafisk Heerups værk ”Livmoder” da Hasle med sit motiv (gen)fortæller ”Livmoder” med forskellige former og farver i små kolonner, som udgør værket ”Uden titel”.

Fortæl om din mor

I vognporten som fungerer som fællesstue, hvor besøgende kan sætte sig med en kop hjemmebrygget kaffe fra museet, hænger et kvindeomrids på væggen med overskriften ”Fortæl om din mor”. Denne invitation fungerer både som titel og opfordring til publikum om at deltage med egne ord/egen fortælling, ved at placere lyserøde post it indenfor omridset af kvindekroppen.  Både børn og voksne kan være med, og herved også eventuelt lade refleksioner over udstillingen nedfælde sig på skrift, eller hvad man nu lyster i den hyggelige sal ved ind - og udgangen til Museet.

Udstillingen er højst anbefalelsværdig og åben for publikum indtil 12. juni 2022.