På Kunsthal Charlottenborg frem til d. 13. marts

OMTALE
Af: Marianna Cæcilie Kiel.
16.02.2022

Tidlige forårsfornemmelser indfinder sig omkring de indrettede borde, i gården ud til Charlottenborg, selvom barometeret står lige under nulpunktet. Vi befinder os i begyndelsen af februar, nyslåede i vores Corona-frihed, og på vej ind i Gyldenløves gamle palæ, Charlottenborg. Bygningen danner traditionen tro rammen om en af de vigtigste censurerede udstillinger i Europa siden 1857.

Forårsudstillingen er i år bredt internationalt repræsenteret ved 38 kunstnere, der byder på 82 værker, spændt ud mellem genrerne installation, skulptur, videokunst, maleri, arkitektur og kunsthåndværk.

Kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang har kurateret, med et skarpt blik for værkernes allerede eksisterende kunstneriske udtryk og med sans for rummelighed og akkuratesse. Begge kunstnere figurerer også i juryen, der iøvrigt omfatter billedkunstner David Risley, arkitekt Per Bertram, tekstilkunstner Grethe Wittrock og billedkunstner Sophie Suaning. Foruden udvælgelsen af værker har juryen også uddelt tre priser, Deep Forest Art Land-prisen, Soloprisen og Talentprisen, til henholdsvis Eugenia Lim (AU), Sergei Prokofiev (RU), og Eva Rocco Kenell (SE).  

Udstillingen er i år placeret til venstre for førstesalens ankomsthal i den store sydfløj.

Stilfærdigt håb om en bedre verden
Introspektion, nysgerrighed og blidhed, synes overordnet set at præge udstillingen ved et første umiddelbart overview af de antagne værker.

Et billede, der stilfærdigt men tydeligt imødekommer beskueren i indgangen til udstillingsrummene, er et oplyst rektangulært billedtryk, der lyser fra sin ramme placeret på væggen i et mørkt rum. Victor Vidal synes med sit visuelle digt PARABOMBA fremstillet af mørke streger trykt på hvidt papir (63 x 87 x1 cm) at henlede publikums opmærksomhed på det komplicerede forhold mellem agression og reaktion. Værket præsenterer forholdet mellem det trygge og utrygge, der udspringer af den klassiske opstilling: krig/fred, og forestiller et missil, der vertikalt styrter ned mod en udfoldet paraply.

Begge figurer er skabt med enkelte sorte konturstreger, der trods tydelige næsten tunge markeringer, udgør en svævende lethed. De kontrastfyldte billedkunstneriske virkemidler, lys og mørke, sort og hvid, synes at understrege det paradoksale ved krigsførelse: At krig fører til fred, et tydeligt paradoks, der kan opstilles med en sproglig kontrast: moral/etik kontra risikovillighed, rig kontra fattig, kontrol kontra tillid. Alle disse  modsætninger synes at være aspekter ved en social ubalance forbundet med krigsførelse og hermed også et fortolkningsmæssigt greb i afkodningen af værkets udsagn.

Victor Vidal, Parabomba, Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022. Foto: Marianna Kiel.

Skrift som kunstnerisk virkemiddel
Et introspektivt træk ved udstillingen er de billedkunstneriske virkemidler, der vidner om tilbagetrækning og en stilfærdig fysisk handlingsform i form af skrift. Lader man blikket løbe over udstillingsvæggene, vil man se diskrete ordpassager nedfældet med blyant direkte på væggene. Ordene fremstår som spørgsmål, som kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang har bedt hver af de deltagende kunstnere stille for derved at belyse et grundlæggende aspekt ved deres egen kunst, nemlig nysgerrighed, dialog og udveksling.

Besvarelsen giver et personligt indblik i de forskellige strukturer, kunstnere arbejder under, herunder de tanker og bekymringer, der opstår i miljøet omkring kunstnerne. I tilfældet her henviser ordene til en desillusioneret opfattelse af verden, hvor ulighed, marginalisering og klimaproblematik synes at have en direkte indvirkning på den kunstneriske proces. Skriften på væggene figurerer som et ekstra lag, vi som beskuere kan fordybe os i midt i udstilingens andre værker.

Spørgsmål til kuratorerne, Hesselholdt og Mejlvang. Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022, Kunsthal Charlottenborg, 2022. Foto af Søren Rønholt.

Skovens dybe stille ro
I Sergei Prokofievs ’FIREWORKS ON THE SWAMP’ præsenteres vi for et videoværk blæst op på storskærm der forestiller et sumpet skovområde. Stemningen i fortællingen oser af dunkel stilhed, der på foruroligende vis pludselig bliver afbrudt af fyrværkeri. En punktering af det atmosfæriske billede af skovens dybe stille ro synes at være omdrejningspunktet for beskuerens opmærksomhed. Kontrasten mellem det rolige, stilfærdige og overraskende er et umiddelbart dominerende træk. Prokofiev fortæller, at værket også kan ses som et eksperiment. Beskueren oplever en intensitet, der er så høj, at bevidstheden ikke har tid til at dekonstruere billedet af den faktiske begivenhed: at der skydes fyrværkeri af i skoven.

Kunstneren lader beskueren vide, at i det øjeblik røgen opløses, er der tale om fortolkningsmuligheder, omend det ikke er det vigtigste ved værkets udsagn. Hvad der synes væsentligt er vigtigheden af at være i oplevelsen af begivenheden, hvor den absolutte virkelighed afsløres så at sige.

Vinder af Soloprisen 2022, Sergei Prokofiev (RU), FAN OF THE LAND, 2021 og FIREWORKS ON THE SWAMP, 2020. Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022, Kunsthal Charlottenborg. Foto af Søren Rønholt.

I Have a Friend
I en serie af billedklip fra en svensk årbog (fra 1993-2011) præsenteres beskueren for adskillige måder at berøre kroppen på i Marta Badenska Hammarbergs værk. Centralt for hvert billede er en kropsgestus, der signalerer forskellige teenage-elevers positioner i klassehierarkiet. Det er berøringer som vi kender i hverdagen, men knap nok lægger mærke til, på grund af den umiddelbare trivialitet, der forbindes med specifikke kropssproglige handlinger. For eksempel ses en hånd på en skulder, en arm der fletter sig ind i en andens arm, eller to fingre, der holder fast på en andens skulder, og en skulder, der hviler let på eller strejfer en andens.

I hvert billede er der skabt fokus på hver enkelt gestus; en stillestående bevægelse, der skaber en dynamisk tilgang til elevens bevidsthed om sin egen position i hierarkiet. Vi præsenteres for nærbilleder, der signalerer et nærvær og en tilstedeværelse, som ikke bliver fremkaldt på samme måde ved et totalbillede, hvor alle elever indgår i en helhed. Overordnet set synes værket at synliggøre kropssprogets ubevidste forhold til hierarkiske strukturer fremstillet som en slags nonverbal dynamik i gruppesammenhæng.

Værket er på flere måder rørende i sin opfangelse af det kropssprog, vi normalt ikke tillægger betydning, kunstnerisk og visuelt set. En væsentlig detalje ved værket synes at være pistolen placeret på gulvet foran lærredet, en form for implicit påmindelse om, hvor skrøbeligt og utilregneligt det hormonelle teenagesind også kan være.

Marta Badenska Hammarberg, I Have a Friend, Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022. Foto af Marianna Kiel

Det evigt foranderlige
I installationen ’STUDIO DEL PRESENTE’ præsenteres publikum for fire forskellige blokke, lavet af sand, jord og ler placeret uden understøttelse fra plint eller sokkel direkte på gulvet. Umiddelbart ser blokkene massive og skrøbelige ud på samme tid, da de skaber en fornemmelse af tyngde, der kan briste hvert øjeblik, afhængigt af hvor beskueren befinder sig i rummet. Sandblokkene viser små tegn på, at de ikke  holder til de små rystelser, publikums bevægelige kroppe afstedkommer i umiddelbar nærhed af værket. Om dette er bevidst orkestreret af kunstneren David Ronco eller er et tilfældigt aftryk, besvarer kunstneren i sin egen beskrivelse af værket.

Ronco beskriver, hvordan forandring er et grundlæggende aspekt ved værket, da enhver fortsættelse, er en igangværende undersøgelse af det evigt foranderlige. Værket er med andre ord en slags refleksion af nuet og af, hvordan disse små krakeleringer, som vi lever med i hverdagen, påvirker os. Installationen opfordrer direkte publikum til at interagere med værket i et forsøg på at forbedre relationen og parallellerne, mellem det naturlige og det kunstige.

Davide Ronco (IT), Studio del Presente, 2020. Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022, Kunsthal Charlottenborg, 2022. Foto af Søren Rønholt.

Med fokus på disse få udvalgte værker anbefaler jeg naturligvis, at de resterende værker ses også med henblik på selve kurateringen, en ikke uvæsentlig del af udstillingen, der fint går i dialog med værkerne og den enkelte kunstner bag. For disse små refleksive noter, der står skrevet, langs væggene, må netop anskues som en påmindelse om det nysgerrige, det udvekslende og kommunikative aspekt ved enhver kunstnerisk proces.

Forårsudstillingen er åben for publikum frem til den 13. marts i år.

Billede øverst: Vinder af Deep Forrest Art Land Prisen 2022, Eugenia Lim (AU), Olfactory, 2021. Installationsview, Charlottenborg Forårsudstilling 2022, Kunsthal Charlottenborg. Foto af Søren Rønholt.