Vekselvirkningerne mellem kulturel og økonomisk vækst
Af Nicklas Alexander Kirchert. 30.12.2021.
I Italien driver landets største bank både et omfattende restaurationsprojekt for bevaring af italiensk kulturarv, og et nationalt museum med beliggenheder i Milano, Napoli og Vicenza. Banken understøtter derfor ikke kun kunst og kultur med pengedonationer, men også gennem sin egen dagsorden for at promovere Italiens kulturarv.
Rejsebrev 19. november 2021.
I Milano er den første julepynt netop blevet sat op på den storslået plads, Piazza Duomo. Blandt de forgyldte julesnirkler flokkes hundredevis af mennesker for at se Duomo di Milano, der er en af verdens største gotiske katedraler. Ved siden af katedralen åbner sig en triumfbue, som fører ind til den jern- og glasoverdækkede passage, Galleria Vittorio Emanuele II, som er Italiens ældste aktive storcenter fra 1877. Jeg går fra Piazza Duomo og ned gennem passagen med turistede restauranter og Gucci-butikker og kommer ud til den mindre plads, Piazza della Scala. Her ligger paladset, Palazzo Brentani og pryder bybilledet med sin neoklassiske facade. Paladset har siden slutningen af 1700-tallet tilhørt flere aristokratiske familier, men i dag ejes bygningen af den store italienske bank Intesa Sanpaolo, der driver stedet som den milanesiske afdeling af deres nationale museum, Gallerie d’Italia.
Udstillingsfoto: courtesy Gallerie d’Italia
Restituzioni
I dag åbner Gallerie d’Italia for den omfattende udstilling ’Grand Tour’, med undertitlen ’Sogno d’Italia da Venezia a Pompei’ – ’Drømme om Italien fra Venedig til Pompei.’ Jeg er her for at anmelde udstillingen til det kommende nummer af Magasinet Kunst. Navnet ’Grand Tour’ er et historisk begreb, som henviser til en tradition for omfattende dannelsesrejser til Italien blandt Europas økonomiske og kulturelle elite. Kort fortalt handler museets udstilling om den betydning, det fik for den generelle europæiske kulturhistorie, at kunstnere og aristokrater fra hele Europa rejste til landet for at lære, lade sig inspirere og for at tage det de fik med sig hjem.
Pierre Jacques Volaire, Eruzione del Vesuvio alla luce della luna. Courtesy Gallerie d’Italia.
Stefano Grandesso, en af ’Grand Tours’ tre kuratorer, skal vise mig rundt på udstillingen i dag. Grandesso er glad for at høre jeg kommer fra København. Han er nemlig, som en af verdens førende specialister i den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844), i tæt samarbejde med Thorvaldsens Museum i København, og han har bidraget til flere af museets bøger og kataloger. Thorvaldsens skulpturer, vil også være at finde på udstillingen, lover Grandesso mig. Thorvaldsen er netop et godt eksempel på en kunstner fra sin tid, som tog til Italien for at lære den klassiske billedhuggerteknik. I Thorvaldsens tilfælde var der dog ikke blot tale om en dannelsesrejse på et par år, da billedhuggeren tilbragte langt størstedelen af sit liv i Italien.
Udstillingsfoto: courtesy Gallerie d’Italia.
Inden Grandesso viser mig rundt, møder jeg Michele Coppola, som er direktør for Intesa Sanpaolos afdeling for kunst, kultur og historisk arv. Jeg er interesseret i at høre hvilke visioner Intesa Sanpaolo og Gallerie d’Italias har for udstillingen. Coppola fortæller mig at ”udstillingen er den første i Italiens historie, som er dedikeret til ’Grand Tour’ i et globalt perspektiv. Når man besøger udstillingen, forstår man at forholdet mellem Italien og Europa er dybere end man umiddelbart forestiller sig. Man forstår hvordan rejsende kom til landet og brugte flere år her, hvorefter de tog det de lærte og forelskede sig i med sig hjem. Dette forhold og disse ruter er solide selv i dag. Vi ønsker derfor, at udstillingen skal videreformidle skønhed, relationer og minde de besøgende om at alle mennesker er forbundet gennem historien og via kulturel udveksling med hinanden.”
Jeg spørger Coppola hvorfor en bank har interesse i at fortælle netop dén historie om Grand Tour. Coppola forklarer at forbindelsen mellem bankverdenen og kunstverdenen er dybt forankret i den italienske kulturs DNA, ”bare se på den italienske renæssance og Medicislægtens understøttelse af kulturlivet (Medici-familien drev en af verdens første banker og var bl.a. protegé for Leonardo da Vinci, Michelangelo og Galilei, red.).”
Coppola tilføjer, at Intesa Sanpaolos primære samfundsansvar (CSR) er, at bevare italiensk kulturarv og samtidig støtte, og stimulere det nuværende kulturliv. Siden 1989 har banken finansieret renovation og restaurering af alverdens genstande med vigtighed for italiensk kulturarv. Her er ikke kun tale om klenodier af da Vinci og Canova, understreger Coppola, men også små, lokale museer og kirker:
”Ideen er, at den kulturelle arv ikke kun består af mesterværker, men af tusindevis, hvis ikke millioner af værker, som findes overalt i landet. Vores program går ud på at vi hver 2. år tilbyder støtte til restaurering af de værker som måtte have brug for det. Ved at drive vores faste og kontinuerlige program, stiller vi en sikkerhed for museer og kirker, så de kan søge om støtte til at bevare vigtig kulturarv.”
Udstillingsfoto: courtesy Gallerie d’Italia.
Intesa Sanpaolo kalder deres restaurationsprojekt for ’Restituzioni.’ Ordet har en dobbeltbetydning og kan både forstås som det ’at restaurere’ og en ’tilbagebetaling’. Navnet indikerer at banken anser de midler den bruger på at vedligeholde kulturgenstande som en ’tilbagebetaling’ til den rige og vigtige kulturhistorie, som banken selv står på skuldrene af.
Coppola forklarer at banken med deres museale virke, også ønsker udstrege kunsten og den kunsthistoriske disciplins vigtighed for samfundet, kulturen og sammenhængskraften:
”Vi er gået fra blot at støtte til at handle. Dette skifte er vigtigt for os, for vi mener at alle robuste private virksomheder bør støtte vores land – og vi ser kunst og kultur som det vigtigste for vores land. Kunst og kultur er ikke kun vigtig for landets identitet og økonomi, men også for den kulturelle, sociale og etiske vækst i landet. Når vi skaber en udstilling som ’Grand Tour,’ er ideen ikke at få noget til gengæld. Det er et statement og en gave til Italien, der skal hjælpe Italien med at tale om sig selv og med at promovere landets vigtighed. Samtidig ønsker vi at vise, at en privat virksomhed kan agere som en vigtig medspiller i at promovere og forsvare italienske rødder.”
Udstillingsfoto: Courtesy Gallerie d’Italia.
Michelangelo Barberi Ventiquattr’ore in Roma. Courtesy Gallerie d’Italia.
https://www.restituzioni.com
https://www.gallerieditalia.com/it/milano/grand-tour-sogno-ditalia-venezia-pompei/