Indkøbskurven er tom.
Sæbeopera i Gucci-imperiet
Scene, Film & Bøger

Anmeldelse af House of Gucci - premiere d. 2. december 2021

ANMELDELSE
Af: Anders Holbæk.
2.12.2022.

House of Gucci er den delikat skandaløse og sandfærdige historie om Patrizia Reggiani (spillet af Lady Gaga), der gifter sig med arvingen til Gucci-imperiet Maurizio Gucci (Adam Driver), et ægteskab, der fører til en serie af skandaler for den verdensberømte modefamilie. Der er højt at flyve og dybt og falde for Patrizia, der med stålsat viljestyrke og snarrådighed arbejder sig fra et liv i en truckerfamilie til en plads om bordet på et af verdens største modehuse – for så at ende i interne kampe om arv, en skilsmisse og 26 års fængsel for at planlægge at få sin tidligere ægtemand snigmyrdet.

House of Gucci er en besværlig film at anmelde, da den alt i alt sætter sig mellem to stole. Traileren til filmen lover storstilet dokudrama, men tonen i filmen bevæger sig lige så ofte over i campy sæbeopera. Der er ikke som sådan noget galt med det overdrevne og teatralske, og fra meget af filmens omtale virker det også til, at det for mange synes at være det, der har være instruktør Ridley Scotts vision, men i så fald dedikerer den sig ikke tilstrækkeligt til det projekt. Et ellers hjerteskærende følelsesudbrud fra Lady Gaga bliver afløst af Jared Leto, der klovner rundt som en Saturday Night Live sketchfigur, og det bliver svært at nyde nogle af delene til fulde, for begge virker malplacerede i kontekst af den anden.

Udover tonen, der svinger, er House of Gucci en utrolig jævn film: aldrig dårlig, men den slår heller aldrig for alvor luften ud af sit publikum. Det filmtekniske fungerer, men der bliver ikke taget nogle chancer. Lokationerne er billedskønne men ikke noget, man ikke har set mange gange før. Historien om Gucci-familien har en indbygget dramaturgi, men fortalt på omkring to en halv time, kan filmen ikke holde dampen oppe. Filmen arbejder med et stjernecast af skuespiller, der tydeligvis har haft det sjovt med deres roller, men for hver Aldo Gucci, spillet troværdigt af Al Pacino, følger der en Rodolfo Gucci, spillet som en vampyrlignende James Bond-skurk af Jeremy Irons.

Instruktør Ridley Scott har tydeligvis taget et valg om at ville fokusere på historien om familien og lade stort set alt andet stå udenfor. Det betyder, at trods filmens mere end to end halv time lange spilletid, bruges der nærmest ikke tid på modeverdenen uden for familiedramaets fire vægge. Vi ser bedrag og skænderier i ekstravagante penthouselejligheder og guldbelagte megakontorer med en vag idé om, at der er lige uden på den anden side, er en dødspændend modeverden i bevægelse.

Det kan undre, for selvom filmen givetvis foregår i en periode, hvor modehuset oplevede flere interne kriser end designmæssige nyskabelser, mærker man, når publikum en enkelt gang bliver inviteret med ind i modeverdenens egen dramaturgi – Tom Fords første runway show for Gucci, der skulle tage modehuset med ind i fremtiden – det historiske vingesus, som gode dokudramaer kan levere, hvor historisk pondus og filmisk fortælleglæde kan give følelsen af, at man er vidne til historie, der bliver skrevet.

Resultatet bliver en jævn film, der gør alting godt men ingenting fantastisk, og derfor bliver der, trods alt det, der egentligt fungerer, ikke meget mindeværdigt ved en film, der ellers var stopfyldt med potentiale.

House of Gucci kan ses i biograferne fra d. 2. december 2021

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig