Nikoline Liv Andersens udstilling 'Eden' på Nikolaj Kunsthal frem til 16. januar

Anmeldelse
Af Céline Nordberg Nielsen
Publiceret i magasinet kunst #4 2021, november 2021 med fejl i byline.

ET BLØDT GLIMMERUNIVERS SKÆRER TÆNDER

Glimmer, bløde former og ulvelignende kvinder har indtaget Nikolaj Kunsthal med Nikoline Liv Andersens største solo-udstilling Eden: En tekstilfortolkning af Edens have, der inviterer til refleksion om livet, frugtbarhed, synd og tvivl.

Med højt til loftet, en rungende akustik og vinduer med runde buer sætter Nikolaj Kunsthal de karakteristiske kirkelige rammer for udstillingen ‘Eden’. Kunsthallen ligger i den gamle Sct. Nicolai Kirke, og lokalerne kunne derfor ikke være mere idélle, idét udstillingen er en tekstilfortolkning af Edens have. Et sted, du kender fra bibelen. Det var nemlig i denne smukke have, dette mytologiske sted, at Adam og Eva boede, indtil de begge tog en bid af æblet fra Kundskabens træ og blev forvist.

Nikoline Liv Andersens fortolkning af dette sted udformer sig som skulpturer, der engang var mannequiner og stofværker, der på afstand ligner glitrende malerier. Altsammen sat op mellem ru træstammer og svøbt i en intens sværm af lyde. En lyserød og lilla-glitrende farvepalette dominerer, og portrætteret på de bløde værker er kvinden i centrum. Enten gravid, i færd med at føde eller give bryst. Den kvindelige krop, fertile egenskaber, liv og frugtbarhed er centrale temaer i udstillingen.

Nikoline Liv Andersen,Ulvemor, 2021. Foto: Jasper Carlberg.

Det kan nærmest føles, som får vi et unikt indblik i Evas indre univers midt i Edens have. Farvevalget og motiverne gør nemlig, at kvindeligheden banker ud af værkerne. Udstillingen er langt fra blød, uskyldig og lyserød. Temaer som angst, forfængelighed, synd og tvivl går hånd i hånd med de blødere værker. Den kontrast overvældes man af, så snart man træder ind i totalinstallationen.

Bag det flagrende hvide gardin er fortvivlelsen
Et hvidt halvgennemsigtigt gardin dækker for indgangen. Inden man trækker det til side, kan man ane noget kæmpestort og rundt. Når det lette gardin flagrer til side, træder man ind i en anden verden. Totalinstallationen suger dig til sig med en kæmpe kuppel at stivlemmede mennesker viklet ind i hinanden og med sorgfulde udtryk malet i deres ansigter. Er de døde eller levende? Det er mannequiner, men vækket til live med lyserød maling og skygger, der gør dem sorgfulde at se på. Tvivlen lyser ud af dem.

Nikoline Liv Andersen, Menneskestenen, 2011. Foto: Jasper Carlberg.

Denne kuppel af mannequiner giver også første hint til skaberen af udstillingen Nikoline Liv Andersens baggrund. Hun er nemlig uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole i 2006 og har tidligere arbejdet som designer for det italienske fashion brand Fendi og Saga Furs. Derudover har hun også været costume designer for sangeren Björk på hendes Vulnicura Tour i 2015 og har tidligere udstillet på Designmuseum Danmark, Horsens Kunstmuseum m.fl..

‘Eden’ er hendes største udstilling indtil videre. En udstilling hun har skabt på baggrund af en voksende lyst til at arbejde mere med historiefortælling gennem tekstile billeder. Og dem finder man masser af lige bag den store kuppel, som inviterer ind i et helt andet univers godt hjulpet på vej af summende lyde.

Summende bier og glimtende livmodere
‘Tsmmm, tsmm…’ lyden af bier suser rundt i rummet. Hvorfra er svært at afgøre. Ekko-lignende lyde følger - som gik man rundt i en regnskov. Lydene er optaget i Sveriges skove, og de er med til at give en unik stemning til udstillingen. Lydene lukker rummet og giver følelsen af at være trådt ind i en anden verden. En verden som findes i de tekstile værker og som omkranser os, der kigger på dem.

Ved første øjekast ligner værkerne malerier. Men kommer man tættere på, kommer de bløde stroftråde til syne. De snor sig rundt i bløde bølgende former, der danner motiver af kvindekroppen i forskellige stadier. De minder i deres form om en rå krystalsten, der på samme måde glimter i bølgende former. For at skabe disse værker har Nikoline Liv Andersen brugt en teknik, der blander strik, vævning, patchwork, broderi og tufteteknik.

Portrætbillede, Dark Matter. Foto: Nikoline Liv Andersen.

Temaerne om liv og frugtbarhed emmer ud af dem og kulminerer i blandt andet blomster-portrætteringer af livmoderen med et voksende barn i. På et andet værk former et træ en livmoder. Her sidder et sammenklemt barn med et håbløst og fortvivlet udtryk. Kontrasten mellem liv og angst bliver igen smidt i ansigtet på os og gør værket interessant. Slipper man blikket fra værkerne og kigger op, vil man opdage, at man under hele sin færden blandt glimtende liv og håbløs mørke er blevet overvåget.

Vilde ulve i smukke klæder
Ret op og med et stift blik ud over udstillingen står to ulve-kvinder, der ligner fabel-soldater i uniform. Det er mannequin-dukker, der har fået påsat et ulvehovede og er iklædt en kjole med brede skuldre og samme glimtende bølgede former, som også findes i tekstilværkerne. De står oppe på et podie og beskytter et kæmpe tekstilværk, der suger beskueren ind i en rundtosset bevægelse. Ved at kigge på tekstilværket, kan man fornemme, hvordan man bliver snurret rundt, som er man fanget i en hvirvel. Hvirvlet rundt i dette univers af liv, frugtbarhed, angst og fortvivlelse bliver man af en række mannequiner i overdådige og finurlige kostumer sendt tilbage mod den store kuppel af fortvivlede mannequindukker.

Nikoline Liv Andersen, udstillingsfoto, Eden, Nikolaj Kunsthal. Foto: Jasper Carlberg.

Biernes summen og regnskovens ekko svinder ud, så snart man løfter det gennemsigtige hvide gardin og bevæger sig tilbage ud i virkeligheden. Bylivet tager over med dytten, snak og klik fra støvle-hæle mod brosten. Det er en brat opvågning og tilbagekomst til virkeligheden fra den fabelagtige tur gennem et feminint blødt, glimtende og vildt univers, som udstillingen ‘Eden’ byder på.

 ‘Eden’ finder sted i det Nedre Galleri i Nikolaj Kunsthal og kan opleves her frem til d. 16. januar 2022

Billede øverst: Nikoline Liv Andersen, Eden, Nikolaj Kunsthal 2021. Foto: Jasper Carlberg.