Indkøbskurven er tom.
Talks på Chart
Rejser, Kultur & Event

Vi har samlet vores bud på, hvilke talks, du kan opleve på Chart Art Fair

Af Henriette Weiss Jacobsen
27.8.2021

Vi er nået til sensommeren Chart art fair, hvor vi kan opleve en lang række nordiske gallerier samlet på ét sted. Vi er så heldige, at Chart i år lancerer Chart book fair, hvor vi kan opleve nye kunstudgivelser og opleve endnu flere talks. Vi har på Magasinet kunst samlet forslag til, hvilke talks, du kan opleve i løbet af weekenden.

Fredag

Talk: Dansk kunst fra årtusindskiftet til i dag

Bliv klogere på tendenser i samtidskunsten fra 2000 til i dag. Maria Kjær Themsen er aktuel med bogen Berørt, der undersøger tendenser og udviklinger i dansk kunst i det 21. Århundrede.
Hvornår: 11.30-12.00

Talk: Bjarke Ingels og Shohei Shigematsu om konstruktion af fremtidens museum

I en tid, hvor formatet for kunst udvikles sættes museernes rammer på prøve. Ingels og Shigematsu går i samtale om, hvordan de tegner museer, der imødekommer fremtidens kunstsamling.
Hvornår: 16.00-16.45

Talk: Persons Project inviterer til samtale om Helsinkiskolen

Persons Project udstiller i efteråret en retrospektiv udstilling om Helsinkiskolen. I samme anledning har galleriet for nyligt udgivet The Helsinki School vol. 6. På Chart præsenterer Galleristen Timothy Persons udgivelsen med kunstnerne Santeri Tuori og Niina Vatanen.
Hvornår: 16.30-17.00

Lørdag

Talk: Designet til interaktion

Hvordan kan design medvirke til sociale interaktioner? Det diskuterer designere Sabine Marcelis, Frederik Paulsen og Simon Lamunière. Samtalen er modereret af Frame Magazines Robert Thiemann
Hvornår: 14.00-14-45

 

 

Talk: Zines

Gå ikke glip af introduktionen til Zinets mulighedsrum, når Zven Balslev fra CULT PUMP og Sandra Sundquist fra CPH Zine Fest skyder Zine eftermiddagen i gang med en indgang til zinets potentialer.
Hvornår: 14.00-14.45

Talk: Direktørerne om de nationale galleriers rolle

Samtalen imellem Mikkel Bogh, Gitte Ørskou og Karin Hindsbo vil kredse om betragtninger om nationale galleriers rolle samt strategier for fremtidens nationale samlinger.
Hvornår: 15.00-15.45

Talk: Lap-See Lam og serverin Dünser

Svenske Lam undersøger tilhørsforhold og identitet i sin installationsbårne praksis, hun går i samtale med kurator severin Dünser.
Hvornår: 17.00-17-30

Søndag

Talk: Giver ikke-kommercielle udstillingssteder mere plads til radikal kunst?

Hvilken værdi ligger der i de forskellige udstillingssteders formater. Giver de ikke-kommercielle udstillingsplatforme mere plads til eksperimentel kunst, og hvordan placeres de i forhold til kommercielle gallerier?
Hvornår: 14.00-14.45

Talk: bogformatet i kunstpraksis

Anna Stahn, Fryd Frydendahl, Wilfred Wagner og Rebecca Krasnik går i samtale og kunstudgivelse som en understøttelse af kunstpraksissen. De diskuterer hvilke funktioner kunstudgivelsen har for deres praksis. Samtalen bliver modereret af Sara Lubich med Bladr som vært.
Hvornår: 14.00-14.45

Talk: Undersøgelser af maleriet som format

Tal R og Louisiana-aktuelle Mamma Andersson går i samtale om deres tilgange til maleri. Begge har imponerende karrierer bag sig, der bære præg af maleriets format, det vil de tale om. Mamma Andersson og Tal R vil yderligere annoncere en nyhed. Samtalen er modereret af Stephanie Cristello.
Hvornår: 15.00-15.30

Chart foregår på Kunsthal Charlottenborg og løber fra i dag d. 27. til søndag d. 29. august. 

Chart Art Fair har præsenteret en omfattende og spændende program med meget mere at byde på. Gå på opdagelse i programmet her og få mere at vide, om de enkelte arrangementer.

Billede: 1. CHART 2017_Photo by David Stjernholm

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig