Indkøbskurven er tom.
Psychopathia Sexualis
Interview & Portræt

Psychopathia Sexualis er et stykke kulturarkæologisk gravearbejde, der forsøger at fylde et aids-kriseformet hul i dansk kunsthistorie. Interview med kurator for Psychopathia Sexualis Mathias Kryger

Af Anders Holbæk

 

Netop nu kan man i kunsthallen O – Overgaden opleve udstilling Psychopathia Sexualis, der med aids-epidemien som omdrejningspunkt trækker linjer i kunsthistorien fra 80’ernes angst til nutidens frigørelse. Fra slogan t-shirts, vægmalerier og abstrakte skulpturer, til filmkunst, fotografiske bevægelsesstudier og tegninger, Psychopathia Sexualis er en imponerende multimediepræsentation af forskellige opfattelser og følelsesmæssige konsekvenser af aids-krisen. Bag de mange farverige kunstværker er der derudover samlet en betydelig mængde medie- og kampagnemateriale, som mange vil kunne huske fra mediebilledet i 80’erne, der giver en kontekst til det forvirrede og frygtsomme samfund, som meget af kunsten blev til i. 

Magasinet Kunst har talt med kurator for udstillingen Mathias Kryger, om hans arbejde med at fylde et hul i dansk kunsthistorie fra 80’erne, der indtil nu hovedsageligt har forholdt sig tavs om aids-epidemien:

”Det, der har undret mig, hvis man taler om relationen mellem billedkunst og aids-krisen, er, at man havner i Manhattan, New York, lidt i London, lidt i Paris, de her kulturelle hovedstæder, og der er ingen fortælling fra Danmark,” fortæller Kryger og forklarer, hvordan han rent praktisk har arbejdet med at skabe udstillingen:

”Mit arbejde har bestået i at mødes med folk, der selv har en vis alder, og som har været aktive i 80’erne, og spørge dem: ’Hvad foregår der? Hvor er de henne? Var der nogle kunstnere der var i gang? Var der nogle forfattere? Var der nogen, der studerede på Akademiet, men som døde, fordi de fik HIV og aids?’

Kryger beskriver, at udover at være et tungt emne, har der været en så voldsom stigmatisering og fortrængning, at det har krævet en del kulturarkæologisk arbejde at få vækket hukommelsen om den tids kunst.

”Jeg ved, hvor nemt det er i kunsthistorien at reproducere den viden, der allerede findes, og hvor nemt det er at gentage de samme referencer, når man skriver om kunst. Jeg kender godt kunsthistorien, som den er skrevet i 80’erne med de unge, vilde malere i Danmark, for eksempel, som har sat sig massivt på den periode. Og der er meget, meget lidt plads til nogle andre kroppe og erfaringer. Så det er et spørgsmål om at rydde lidt af pladsen.

Jeg synes altid, at det er sjovt at gøre kunsthistorien lidt mere kompleks, end den er blevet gjort til. Det er helt klassisk Foucaultsk arbejde, hvor man siger. ’Hvad er det, der kommer med ind i arkiverne? Hvad er det for nogle historier, der bliver fortalt igen og igen?’ Historien er jo ikke en transcendent størrelse, der ikke kan rykkes ved og ændres på. Så hvis man begynder at kigge i nogle lidt andre arkiver og stiller nogle lidt andre spørgsmål, så kan det være, at man får nogle andre svar.”

Noget, der slår en, når man ser de mange forskellige ting, som Psychopathia Sexualis har at byde på, er, at det det ikke kun er død og ødelæggelse og sygdom og sorg. Men der er også plads til både humor og håbefuldhed, noget der er tydeligt både i de folkelige, humoristiske infomercials, man kan se i kampagnematerialet, og i de flammende udtalelser og beskrivelser, man kan læse i det arkivmateriale, der er udlånt fra Bøssehuset på Christiania.

”Der er noget med den der queerhed, som altid har været udgrænset. Og der er altid en form for fest og farver og regnbuer, fordi man fucking på en eller anden måde skal kunne overleve. På en måde kommer denne her meget farverige dimension i udstillingen også til at betegne det. Når man ser billederne fra Bøssehusets Frøken Verden skønhedskonkurrence, som er taget i 1987, da aids-epidemien var allerværst, så er der stadigvæk kroppe, der klæder sig ud, som har lavet scenografi, som fortæller sig selv op imod det heteronormative ved at gøre livet glamourøst og poetisk. En modstandskraft.”

 

Psychopathia Sexualis har premiere i kunsthallen O – Overgaden og udstilles frem til d. 10. oktober 2021.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig