Indkøbskurven er tom.
Copenhagen 2021: 5 farverige begivenheder til kunstelskere
Rejser, Kultur & Event

Torsdag d. 12. august begynder Copenhagen 2021. Magasinet Kunst anbefaler 5 begivenheder, der har lidt af hvert til alle og enhver.

Når Copenhagen 2021 bliver antændt d. 12. august, vil farverige, finurlige, frygtindgydende og fantastiske begivenheder sprudle op overalt i København. Magasinet Kunst giver her 5 bud på begivenheder i årets WorldPride, der vil sende kunstelskere godt afsted til alle de magiske queer-kroge, der vil være at finde hen over pridens 11 dage.

1. Fremvisning af det originale regnbueflag

https://copenhagen2021.com/schedule/#/event/display-of-original-rainbow-flag

Skaberen af det ikoniske pride regnbueflag, kunstner og LGBT-aktivist Gilbert Baker, fremstillede i 1994 et 1,6 kilometer langt flag, der skulle bæres ned gennem New Yorks gader, som en markering af 25-året for Stonewall-optøjerne, der var en forløber for pridebevægelsen, som vi kender den i dag. Efterfølgende blev flaget opdelt, hvoraf mange stykker stadig findes i sikker forvaring i dag. Til WorldPride Copenhagen 2021 vil besøgende kunne beundre et stykke queer-verdenshistorie, når et 30 meter langt stykke af det originale flag vil blafre på Rådhuspladsen i København, som et minde om dem, der gik forrest i kampen for lige rettigheder.

Hvor: Rådshudspladsen  
Hvornår: fra d. 12-21 august

 

2. Filmfestival om queermiljøer i det globale Syd

https://copenhagen2021.com/schedule/#/event/aks-short-film-programme-with-introduction

AKS internationale minoritetsfestival præsenterer til Copenhagen 2021 et kortfilmsprogram med introduktion af repræsentanter fra Asia Pacific Queer Film Festival Alliance (APQFFA) om queermiljøer i det globale Syd. Her vil man blandt andet kunne se kortfilm om spirende lesbiske forelskelser i en indisk landsby, animationsfilm om moderne queer-fantasier og kønsidentitet, og et intimt indblik i livet hos de første åbent transkønnede mænd på stillehavsøen Samoa. Efter screeningen vil man kunne høre talken: Queer cinema from global south med talere Waqas Aziz og Humad Nisar.

Hvor: Cinemateket
Hvornår: 21:30-23:30, tirsdag d. 17. august

 

3. Dryppende stof: en operaperformance af Sapfos lyrik

https://copenhagen2021.com/schedule/#/event/dryppende-stof-sapphic-fragments

Fra d. 19-22 august vil man på Glyptoteket kunne opleve en nykomponeret operaperformance af Sapfos lyrik, der nyligt blev oversat smukt til dansk af forfatter Mette Moestrup. Det er et godt år for digteren, der levede mere end 2500 år siden, med hele tre oversættelser i 2021 alene. Og det er ikke svært at forstå! Hun skrev med stor nænsomhed om kvinder, kærlighed og det erotiske, emner, der er lige så relevante i dag som dengang. I Dryppende stof bliver disse emner præsenteret som en hyldest til queermiljøer fra dengang til nu.

Hvor: Ny Carlsberg Glyptotek
Hvornår: torsdag d. 19 – søndag d. 22. august

 

4. Psychopathia sexualis: kunstudstilling om (psyko)patologi og seksualitet

https://copenhagen2021.com/schedule/#/event/grand-opening-psychopathia-sexualis

Psychopathia sexualis er en multifacetteret udstilling, der udforsker aids-pandemiens spor fra kabaret til aktivisme og meget, meget mere. Udstillingen er et samarbejde mellem institut for samtidskunst Overgaden og freelance kurator og kunstkritiker Mathias Kryger og markerer 40-året for bortskaffelsen af homoseksualitet fra Sundhedsstyrelsen liste over psykiske sygdomme.

Hvor: Overgaden institut for samtidskunst
Hvornår: fredag d. 13. august, klokken 15:00-22:00  

 

5. Byvandring: 111 queersteder i København

https://copenhagen2021.com/schedule/#/event/city-walk-111-lgbti-places-in-copenhagen

 

Anders Larsen, historiker, queen og vært for Copenhagen 2021 #YouAreIncluded podcasten, inviterer på tur gennem København, hvor han leverer queerperspektiver til både en lang række steder, der normalt tænkes som “straight” og viser samtidigt byens mindre kendte perler. Larsen har været medforfatter til bogen "111 Places in Copenhagen that you shouldn’t miss" – Copenhagen 2021s officielle guidebog og kender derfor om nogen til byens fortryllende queerhjørner.  

 

Hvor: Lurblæserne
Hvornår: søndag d. 15. august, klokken 10:00-12:00

 

Copenhagen 2021 afholdes fra d. 12. til 21. august.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig