På Louisiana frem til d. 10. oktober 2021

Humdrum Days
Mamma Andersson udstiller på Louisiana

Af Merete Mørup. 1. juli. 2021.

Maleriet er tilbage med historier fortalt af maleren - og af os selv

Den svenske kunstner Mamma Andersson hedder egentlig ”Karin” Andersson. Men da hun studerede ved Kungliga Konsthögskolan i Stockholm, var der en anden med samme navn. Karin fik to børn under studiet, og derfor fik hun tilnavnet Mamma; et tilnavn, hun har beholdt som kunstnernavn. Så skulle det være på plads.

Øser af sin egen brønd
Mamma Andersson (f. 1962) tager udgangspunkt i sit eget liv – ”øser af sin egen brønd”, som hun kalder det. Foruden ”brønden” bruger Andersson kunsthistoriske referencer og bevæger sig inden for klassiske motiver som stillebener, portrætter/mennesker, interiører og landskaber. Hun lægger også op til, at betragteren digter sig ind i værkerne. Om hun vil det eller ej.

Andersson bryder sig ikke om at møde blikket hos de mennesker, hun maler. I et interview fortæller hun, at det er grænseoverskridende for hende at møde et andet menneskes blik. En undtagelse er ”About a Girl” fra 2005 (red. værket øverst), hvor en enkelt af de mange unge piger ser ud på betragteren: hende selv. Alle andre ser væk.

Mennesker – de rygvendte
Skal der være mennesker, skal de være rygvendte. I venstre side af ”Underthings” er den rygvendte model ved at tage sit tøj af eller på. Højre side er dækket af et gardin, som kunstneren har skrabet i med en spids pensel. Ligesom i ”Stående kvindelig model” af Vilhelm Hammershøi. En dagligdags scene renset for dramatik, lige indtil man ser mærkerne på modellens ryg og arm. Det ligner ikke skygger; det ligner blå mærker. Og der breder sig et ubehag; hvad har den kvinde været udsat for? 

Eller holder modellen pause? Som i ”Lyckokatt” fra 2014, hvor det ser ud til, at

Mamma Andersson, Underthings, 2015, Oil on panel 83 X122 cm. McEvoy Family Collection © Mamma Andersson. Foto: Mark Blower. Courtesy of the artist, Galleri Magnus Karlsson, Stephen Friedman Gallery and David Zwirner 

Olympia holder pause
I Eduard Manets skandaleværk ”Olympia” fra 1863 ligger den prostituerede kvinde, Olympia, udstrakt for det mandlige, begærlige blik. I samme værk optræder en sort tjenestepige og en sort kat. I Anderssons værk ser vi Olympias chaiselong med de mange puder og lagner sammen med den sorte kat, der ser ud på os, ligesom i ”Olympia”. Mamma Andersson tager os ind i malerens værksted; hun viser os ”backstage”.

Imens Olympia og maleren holder pause, kan vi gå ind og snuse i deres

Interiører
”Studio” fra 2007 forestiller et privat arbejdsrum, ”Kabinett” fra 2016 et linnedskab og ”Tick Tock” fra 2011 et soveværelse. Vi er aldeles u-inviterede og bliver fanget i at vise dårlig stil.

Så går det nemmere med Dukkerne

… menneskeerstatningerne, for de har ikke et blik. Dukkerne skaber en forbindelse til barndommen, hvor Andersson selv legede meget med dukker. Men barndommen er ikke altid en hyggelig og tryg tid. Og Anderssons dukker er hverken hyggelige eller trygge. Slet ikke i det meget store værk ”Hasch Hisch” fra 2020, hvor dukkehovederne refererer til en sending smugler-hash, der var skjult i dukker. Men indtrykket er ubehageligt. Det ligner en kommentar til de overgreb, som rabiate krigere har foretaget på mellemøstlige kulturskatte og de mennesker, der passede på dem.

Dagen Efter
.. efter hvad? En skovbrand? Eller en rydning i en svensk skov? Værket er malet i rødt, guld og sort, og Andersson er tydeligvis inspireret af Claude Monets åkandebilleder. Dem, hvor betragteren ser ned igennem vandet og ikke rigtigt kan se, hvad der er spejlinger, og hvad der er materie. En følelse af usikkerhed og opløsning. En æstetik hun får frem ved at kombinere og gentage bearbejdninger og overmalinger.

OBS! ”Dagen Efter” bliver på Louisiana. Mamma Andersson har generøst doneret det til museets samling.

Mamma Andersson, Dagen efter, 2020. Oile på lærred, 228 x 168 cm x 3,5 cm © Mamma Andersson. Courtesy of the artist, Galleri Magnus Karlsson, Stephen Friedman Gallery and David Zwirner 

Titlen ”Humdrum Days” henviser til et maleri med samme titel og betyder ”kedelig”, ”hverdagsagtig”. Mange af Mamma Anderssons motiver refererer til hverdagen, som hun lægger dramatiske historier ind i. Er titlen ment som et ”understatement” for en dagligdag, hvor mørket og det ukendte truer?

Mamma Andersson, Dead End, 2010, Acrylic and oil on panel, 122 x 150 cm. FWA Foundations for Woman Artists © Mamma Andersson. Foto: Per-Erik Adamsson. Courtesy of the artist, Galleri Magnus Karlsson, Stephen Friedman Gallery and David Zwirner 

Mamma Anderssons ca. 60 værker har fået plads i Louisianas Østfløj med den lange, underjordiske gang, der holder på sin energi. Ved slutningen af udstillingen kan man vælge at gå igennem parken og tilbage til hovedbygningen eller gå igennem Arthur Jafa-udstillingen. Her har museet sat et skilt, der advarer mod stærke billeder. Det er en mild underdrivelse. Alle, der har set Jafa-udstillingen, ved, at den indeholder gruopvækkende og mareridtsfremkaldende filmsekvenser og fotografier. Jeg anbefaler, at man går gennem den smukke park og lade Mamma Anderssons stille, men foruroligende malerier bundfælde sig.

Mamma Andersson
Humdrum Days
17. juni 2021 – 10. oktober 2021
Louisiana Museum of Modern Art
www.louisiana.dk

Billedet øverst: Mamma Andersson, About a Girl, 2005, Diptych, Acrylic and oil on two panels, each 61 x 160 cm, total 121,9 x 160,7 Michael Storåkers Collection © Mamma Andersson Foto: Johann Bergenholtz Courtesy of the artist, Galleri Magnus Karlsson, Stephen Friedman Gallery and David Zwirner.