Malene Ravn har skrevet en roman om den vemodige og barske kunstmaler Carl Fischers liv og familie.

TOMRUM OG MØRKE SKABTE LYS I ATELIERET

Forfatter Malene Ravn har skrevet en slægtsroman om kunstmaleren Carl Fischers liv. Den rummer ikke kun fortællingen om hans kunst, men også fortællingen om afsavn, fattigdom, adoption, politik, utroskab og sorg alt sammen fortalt på smuk og levende vis. Magasinet Kunst tog til Christianshavns Bogfestival for at høre forfatteren fortælle om bogen ‘Hvor lyset er’ , som er nomineret til DR Romanprisen 2021.

Katrine Foldager Stokbro
24. juni 2021

Malene Ravn har i bogen ‘Hvor lyset er’ valgt at gribe om sin egen familiehistorie og har skrevet en roman om sin mands oldefar, den modernistiske kunstmaler Carl Fischer, som levede fra 1892-1962. 

Kunstneren var Charlottenborgudstiller og blev i særdeleshed kendt for sine figurbilleder af unge kvinder og piger i halv- eller helfigur siddende som en del af interiørbilleder. Han benyttede afdæmpede og enkelte former og farver, som han til tider brød med kraftige farveaccenter. Han malede derudover gadebilleder, blomsterbilleder og landskaber. 

Malene Ravn er som nævnt giftet sig ind i kunstmalerens slægt. I årevis har forfatteren kommet i familiehjemmet og har kigget på de smukke malerier, men de historier, hun er blevet fortalt om Carl Fischer, var om en hård og barsk mand, som var svær at komme tæt på, og det matchede ikke de lysende billeder, der hang på væggene omkring hende, fortæller hun til eventet hos Christianshavns Bogfestival.

Hun var derfor nødt til at skrive denne bog.

Det konventionelle liv banker på døren
Romanen starter med 5-årige Carl Fischer, der vokser op i Vejle. Da hans mor dør efter et længere sygdomsforløb, er han i en alder af 10 år nødsaget til at flytte til sin far i København til et mørkt, fattigt og hårdt miljø. Historie og politik er en stærk, men implicit del af romanen. Arbejderne kæmper for bedre vilkår, og Dansk kvindesamfund går forrest. Et eksempel er, da Carls fars nye kone, Laura, ikke længere må drive butik i eget navn efter at være blevet gift. Hun går rettens vej og vinder, men det hele overværer Carl som barn, og han forstår ikke alt.

Læserne oplever Carls udvikling inden for tegningens og maleriets kunst. Hans far er ikke begejstret, da Laura hjælper ham med at søge ind på akademiet, som ellers glædeligt tager imod ham, selvom professor Johansen synes, han mangler farvetoner:

“De har et valg Fischer. Husk, at der ikke er nogen, der tvinger Dem til at være her. Enten studerer De farveproblemet mere bevidst. Jo! Hemmeligheden ved kolorisme. Eller De opgiver at arbejde med farver overhovedet og bliver billedhugger i stedet. Det er lige derovre.”

Og selv efter Carls store succes insisterer Professor Johansen forsat på, at der i Carls malerier eksisterer et farveproblem!

Carl møder senere Ely, som bliver hans store kærlighed. Hun er skuespiller, og de to nyforelskede unge beslutter sig hurtigt for at leve et frit og artistisk liv sammen og undgå en triviel og ordinær levevis. Men Ely bliver efter kort tid gravid, og det konventionelle liv banker på døren. Carl forsvinder ind i sit atelier, og Ely må alene håndtere en umulig situation. Ely ender med at give sit barn bort.

Gråden ophører efter et par dage
Her skifter synsvinklen i roman, og fortællingen bliver ikke længere fortalt gennem Carls øjne, men gennem Elys.

Til eventet fortæller Malene Ravn, hvorfor hun valgte at skifte synsvinkel halvvejs gennem bogen.

“Læseren ved mere om Carl, end Ely gør, og det, synes jeg, var interessant. Og så synes jeg også, det var det rette, fordi Carl ikke er til stede, da Ely giver barnet bort,” siger hun.

Her bliver det åbenlyst, at bogen ikke drejer sig om Carl Fischer som kunstner, men om Carl Fischer som far og figur. Malene Ravn har villet skildre familien, hvilket er tydeligt i romanen. Hvorfor skulle vi læsere ellers opleve bortadoptionen gennem moderens øjne og ikke protagonistens? Malene Ravns mission med bogen er ikke at fortælle os om Carl Fischers værker og kunst, men om Carl Fischers liv og slægt.

De to unge bohemer ender snart med at finde sammen igen, men grundet Elys graviditet og måske mangel på talent, kommer hun aldrig tilbage til scenekunsten. I stedet bliver hun den hjemmegående kvinde, hun ikke ønskede at være, mens Carl arbejder i sit atelier. Hun sidder til tider model og oplever ham vokse som kunstner. Da den spanske syge rammer bliver deres bortadopterede søn, 4-årige Hans, givet tilbage, efter hans adoptivmors død. Det juvenile par ønsker ikke den livsstil, der nu bliver dem påduttet, og det første de gør, efter lægens anvisning, er at låse Hans inde på et værelse alene i to uger, så smitten ikke spreder sig. Gråden ophører efter et par dage.

Hans skal nu være en del af familien. I mellemtiden bliver distancen mellem Ely og Carl større, så Ely forsøger at søge kærlighed i det barn, hun aldrig fik lov til at holde ved fødslen. Men Hans er fjern og tager afstand, så hun mærker hverken kærlighed fra sin mand eller sin søn. Hun savner dem begge, selvom de alle bor under samme tag.

Familiens dilemmaer ender ikke her, og dramaet udvikler sig yderligere, da Ely foreslår, at hendes yngre søster sidder model for Carl.

En bog, jeg vil læse igen
Malene Ravn har skrevet en smuk slægtsfortælling om en familie, hvor hårde og vanskelige kår illustreres på gribende vis. Forfatterens enkle, elegante og nøgterne sprog læner sig op af de kunstværker, som forfatteren selv har betragtet i familiens hjem i årevis; afdæmpet, enkelt, men stadig farverigt - til tider med kraftige farveraccenter.

Romanen dykker ikke meget ned i Carls Fischers værker og teknikker. Farvevalg og strømninger er ikke i fokus, og vi introduceres heller ikke for kunstmalerens indflydelse i perioden. Malene Ravns hensigt har været at vise os manden og familien samt vise den brutalitet som Carl, Ely og Hans alle måtte leve under. Et større indblik i Carls kunstneriske praksis og skoling havde dog ikke skadet romanen.

Men når vi så bliver inviteret ind i atelieret, ser vi netop det lys, som romanens titel kalder på. Carl var en ustabil og depressiv mand, og Ely gjorde, hvad hun kunne for at holde sammen på ham, selvom han nogle gange var mere død end levende. 

I de levende dage fik Ely de øjeblikke, hun skulle bruge for at kunne klare ægteskabet, og med Malene Ravns prosaiske og nøgne fortællestil, viser hun den opmærksomhed, som Carl fik givet Ely i gode tider. 

Vi læsere ser Ely sidde model i lyset i atelieret og Carls øjne observere hende på den måde, som han iagttog hende, da de først blev forelskede. Ely kan mærke øjnene, og hun kan mærke lyset, og Carl kan se hende og formidle hende i de timer, han maler og tegner. Hun sidder helt stille så længe som muligt, så hans blik forbliver på hende. Når han så er færdig, og hun forlader rummet, lukker han døren, og lyset forbliver i atelieret. Hun er låst ude indtil næste gang, han har brug for hende. Det kan være indtil næste gang, han vil forføres af hende som motiv, men det kan også være indtil næste gang, farverne er forsvundet, hans verden er mørk, og han har brug for hjælp. Indtil næste gang lyset er væk.

Bogen skal læses, ingen tvivl om det. Malene Ravn har formået at skildre en kunstmalers liv smukt, ærligt og dekorativt. Halvvejs gennem bogen sker der et skift i, hvis liv læseren får lov til at leve, og det sker på rette tidspunkt. Det betyder, at fortællingen tager en uventet retning, der får historien til at vokse. Hvis man forventer at læse en prototypisk biografi om Carl Fischer, er dette ikke den rette bog at give sig i kast med. Bogen skal læses, hvis man vil opleve en historie om afsavn, fattigdom, frygtsomhed og familie. Der er ingen tvivl om, det er en af de bøger, jeg kommer til at læse igen.
 

(Fotograf: Les Karner, 2020)

Malene Ravn debuterede på Gyldendal i 2014 med romanen 'Det eneste rigtige'. Hun har i alt udgivet fire bøger, hvor den seneste er 'Hvor lyset er', som er en historisk roman om kunstneren Carl Fischers. Bogen er nu nomineret til DR Romanprisen 2021. Malene Ravn er derudover cand.mag i dansk, retorik og sprogpsykologi. Bogen er udgivet d. 4 juni 2020, Gyldendal.

Carls Fischer var Charlottenborgudtiller og var kendt for at udtille inden for mange forskellige genre heriblandt landkaber, gademarlerier og interiøerbilleder med piger og kvinder i halv- og helfigur. Kunstmaleren levede fra 1887 til 1962.