Peder Frederik Jensen har skrevet en hård bog om sociale uligheder på Lolland.

UDKANTSDANMARKS MØRKE SPRÆKKER

Fire liv bliver bundet sammen af et trafikuheld på Lolland. De fire skæbner portrætterer Peder Frederik Jensen i sin bog om Udkantsdanmarks mørke sider og viser en del af Danmark, som er blevet undgået og forsømt af politikere og danskere. Det har været nemmere at kigge væk end at se underklassen i øjnene.

Magasinet Kunst mødte op til et oplæg hos Christianshavns Bogfestival for at høre forfatteren fortælle om romanen ‘Det Danmark du kender’. 

Af Katrine Foldager Stokbro
22. juni 2021

Et ungt avisbud på knallert. En fuld borgmester i bil med en promille højere end fartgrænsen. Et vejkryds en mørk vintermorgen på Lolland. Der skal ikke meget til, før vi kan forestille os, den ulykke, der kommer til at finde sted.

Avisbuddet Niels bruger de lyse morgener på knallert. Han skal tjene ekstra penge og gennemføre gymnasiet, så han kan komme i forsvaret og på den måde flygte fra sit liv, hvor moren er sexarbejder, og økonomien er ved at falde fra hinanden. Han er den eneste i familien med et reelt arbejde.

Føreren af bilen er den socialdemokratiske borgmester Morten, der efter et kanonvalg og et møde med toppen af partiet står til en plads i regeringen. Men det er ikke det eneste, der fylder i hans tanker. Også valget mellem hans kone Camilla og hans elskerinde Sigrid optager lige så meget plads, som det valg han netop har vundet, efter at have stået på torvet og delt roser ud.
 

(Forside. Pressefoto: Lars Gundersen)

Kan du genkende det Danmark?
‘Det Danmark du kender’ er Peder Frederik Jensens roman, som er nomineret til DR Romanprisen 2021. Han skulle tale ved Christianshavns Bogfestival, så jeg tog ud for at høre ham fortælle om bogen og om Udkantsdanmark, som er et Danmark, jeg først har lært at kende efter at have læst hans roman. Mit kendskab til Udkantsdanmark matcher da også romanens let sarkastiske titel.

Han sagde, at titlen kommer af Socialdemokratiets slogan “Det Danmark, du kender”, som de havde brugt under valget i 2015.

“Kan du se dig selv i det? Kan du genkende det Denmark?” spurgte han ud i rummet til os, der havde læst hans nyeste værk.

Det Danmark, du kender. Det er nok ganske subjektivt, relativt, hvilket selvføligelig er hans pointe. Ingen kender det samme Danmark.

Bogen er bygget op som en multiplotfortælling, hvor fire forskellige skæbner, Niels, Frank, Sigrid, Morten, samles om et trafikuheld, der finder sted en vintermorgen på Lolland. Det er en bog, som viser de sociale uligheder i Udkantsdanmarks, og det er en fortælling om et splittet Danmark og et splittet Socialdemokrati, hvor der er langt fra solidaritet til kynisme, fra land til by og fra akademikeren til arbejderen.

Peder Frederik Jensens rå fortælling viser et samfund, som er bekvemt at overse, men som det måske er på tide, at vi danskere vender os mod og taler om, selvom det er barskt, som han selv siger ved oplægget.

På Lolland bor nemlig de mennesker, vi ikke har skelet mod i årtier. I 1990’erne samlede Københavns Kommune narkomanerne op fra Istedgade og flyttede dem til behandlingshjemmet Egeborg på Lolland, hvor kommunerne glædelig tog imod dem, fordi pengene fulgte med.

Misbrugerne blev hængende, men siden er pengene forsvundet. Det har skabt en social arv, der gør ondt at kigge på, hvorfor det er nemmere, at se væk, hvilket politikere har gjort i årevis. Det har været årsag til en negligering af en dansk befolkningsgruppes forsømmelse i generationer. 

Absurde, groteske og bizarre liv
Frank er i romanen den eneste af de fire karakterer, som lever et stabilt liv. Han er en traditionel mand, som har en velfungerende habil familie, og det gør kontrasten til de andre karakterers liv endnu mere absurd og grotesk. Det betyder, at det er lige før Franks liv virker som det mest bizarre af dem alle.

Den fremstilling af og fordeling mellem karakterernes levevis afspejler netop den ekstreme, men realpolitiske hverdag, som Peder Frederik Jensen vil vise os i bogen. Han vil levendegøre et miljø, hvor flere er på kanten af samfundet, og hvor grimheden er tydeligere end den balance, som Frank repræsenterer. Fordi selvom Peder Frederik Jensen vil illustrere absurditeten, vil han også vise den ro, som der findes i det beskedne godtfolk, i de små landsamfund og i den smukke natur.

Han fortæller til oplægget om, hvor elegant naturen er på Lolland med markerne, roerne og den gule raps. Her findes en interessant kontrast mellem det fantastiske landskabs umiddelbare ro og de mennesker, der befolker det, og som i sagens natur er ladt i stikken og overses fra politisk side. 

Det er skønheden i naturen, som politikere har valgt at lægge fokus på (og fabrikere?), når der i taler er blevet fortalt om den danske syd, fordi der findes et stigma om, at man ikke kan tale grimt om provinsen. Det er en nedadgående spiral, siger Peder Frederik Jensen, for man kan ikke undlade at tale om det dårlige og det grimme, som foregår i provinsen.

Mod til at håbe
Det gør ondt at se syge og fattige, og det gør ondt at se den levevis, som bliver beskrevet i Peder Frederik Jensens bog. I afmagt er sydens øer blevet ignoreret, men nu insisterer forfatteren på, at vi skal vende vores øjne den vej, om vi og politikerne vil det eller ej.

Bogen er en harsk og mørk fortælling, som kommer tæt på den danske politiske virkelighed. Vi læsere får lov til at opleve sprækkerne i lokalsamfundet. Vi får lov til at se helt ind i familiernes hjem, arbejde, følelser, sexliv, kampe, sved, blod og tanker. Vi får lov til at opleve genuine menneskelige relationer, hvor det familiære ståsted eller den private sammenhæng er i opløsning. Vi får lov til at opleve menneskets mangel på mod til at håbe.

Det er ikke længere nok, at vi er bevidste om, at pengene er små i provinsen. Det er på tide, vi træder ind i hjemmet, åbner pengepungen og tæller mønterne selv. At vi ser, at gymnasiedrengen bliver nødt til at være avisbud for at hjælpe med at forsørge familien, og at moren bliver nødt til at ty til porno, når indkomsten (ved prostitution) ikke er tilstrækkelig. Vi kan ikke længere kigge væk. Socialdemokratiets roser er nok så kønne, når de deles ud på torvet, men de visner før næste månedsløn.

Jeg er kun en gæst
Da jeg havde læst sidste side og lagde bogen fra mig, følte jeg, jeg havde fået et ægte indblik i, hvordan den sydlige del af Danmark ser ud, og hvordan Udkantsdanmark ser ud. Spørgsmålet er, hvad befolkningen på Lolland tænker, når de læser borgen. Nogle vil nok tage afstand fra den, fordi hvem ønsker at blive fremstillet gennem disse øjne?

På den anden side kan man sige, at Peder Frederik Jensen er nødsaget til at give københavnere som mig et usminket og ægte indblik i, hvordan Udkantsdanmarks ser ud, hvis problemerne skal afhjælpes. Dog er det muligt, at bogen kun føles oprigtig for mig, fordi han beskriver et Danmark, jeg ikke kender.

‘Det Danmark du kender’ er en brysk og hårdtslående roman, der illustrerer et Danmark, som jeg kun er gæst i. Trods det, var bogen én jeg mærkede, og som jeg siden har lånt til venner og kollegaer. Omgivelserne, som bogen tager udgangspunkt i, er fremmede for mig, men ikke desto mindre var bogen fængende og hurtigt læst, fordi jeg kan genkende noget af mig selv i karaktererne, som var levende og fængende skildret. Selvom miljøet er fjernt fra min hverdag og mit liv kan menneskelig harm mærkes på tværs af landet.

(Peder Frederik Jensen. Pressefoto: Lars Gundersen)

Peder Frederik Jensen er dansk forfatter, som i 2020 udgav bogen 'Det Danmark du kender' hos forlaget People's. Bogen er nomineret til DR Romanprisen 2021. Desuden har forfatteren udgivet fem andre børger og været nomineret til Politikens Litteraturpris for romanen Vold.

Forfatteren er født på Nørrebro, men er opvokset mange forskellige steder i landet heriblandt på Lolland. I 2002 blev han uddannet bådebygger fra Erhvervsskolen Nordsjælland, men han valgte at begyndte på Forfatterskolen, hvorfra han blev færdig i 2006.