Tre vindmøllevinger har fundet sin vej til Kunsthal Charlottenborg.

VINDMØLLER FÅR KAMP TIL STREGEN

Vindmøller ser vi normalt som kæmper i Øresund, men i en ny udstilling er møllernes vinger blevet rykket ind på Kunsthal Charlottenborg som en del af Lea Porsagers nyeste værker. Udstillingen vil være at opleve fra 12. juni til 8. august.

Katrine Foldager Stokbro
16. juni 2021

Kunsthal Charlottenborg har til huse i en gammel bygning placeret i hjertet af København. Sammen med de andre fremmødte bliver jeg ledt op øverst i kunsthallen, hvor der er højt til loftet, og det er tydeligt, at bygningen er lige så gammel som de tilstødende blokke fra 1600-tallet. Lea Porsager er dagens hovedperson. Hun står rødhåret og smiler. Hun er klar til at åbne døren til sit nyeste værk - sit nyeste univers.

“Den her udstilling er nok den mest minimale og mest kolossale, vi nogensinde har haft,” fortæller Michael Thouber, direktør på Kunsthal Charlottenborg, og griner lidt, da han præsenterer Porsager og kurator Lars Bang Larsen.

Lea Porsager er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og er Ph.D. ved Malmö Konstakademi. Hun er blevet udstillet over hele verdenen, blandt andet har hun haft soloudstillinger på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo, Kunst Göttingen, The Emily Harvey Foundation i New York samt Museet for Samtidskunst i Roskilde.

Gravitational Ripples var navnet på det jordkunstværk, hun fik indviet i 2018 på Djursland i Stockholm til minde for de svenske ofre for tsunamikatastrofen i Sydøstasien i 2004. I dag arbejder hun i København.

Dørene ind til salen bliver åbnet, og et enormt hvidt rum udfolder sig. Men selvom rummet er imponerende, er det, der fanger alles opmærksomhed, de tre kolossale opskårne vindmøllevinger, der ligger på gulvet foran os.

(Foto: David Stjernholm) 

Ligesom rummet er de hvide, og ligesom rummet er de enorme. STRIPPED hedder udstillingen, og vingerne er da også strippet, nøgne, blottede, afklædte. Selvom vingerne i virkeligheden er med til at fylde salen ud, bidrager de til en følelse af tomhed i rummet. STRIPPED er tilrettelagt i samarbejde med Moderna Museet i Stockholm.

Det afklædte lokale føles overvældende og intimiderende, men samtidigt dragende, og det første, jeg har lyst til, er da også at gå ind og lægge min hånd på en af de afskårne møllevinger.

(Foto: David Stjernholm)

Værkerne ligger lange, som de er placeret stykke efter stykke, bid efter bid. Hvor møllevingerne før var én kontinuerlig form, er der nu skabt dele og huller, der bryder vindmøllens oprindelige funktion og giver dem et nyt virke. Hvor vingen før var en del af en strømgenerende maskine, er den nu et værk.

Meteorologiske bevægelser

De tre vinger er opskåret i fem dele hver, og vi gæster får derfor et kig ind i dem. De plejer typisk at snurre rundt langt ude i horisonten og skabe den energi, vi kalder grøn, men nu er de pludselig der, og de har ikke længere nogen maskinel funktion, men ligger som døde genstande. Over os står solen til gengæld levende og lyser ind gennem kunsthallens loftvinduer, på samme måde som den har lyst på møllerne i årevis. Det er ikke alt, der er forgængeligt.

Intet dækker vinduerne, hvilket betyder at man kan følge de meteorologiske bevægelser, der sker udenfor kunsthallens rum, som Lars Bang Larsen beskriver det. 

Det betyder, at uagtet om der er sol eller skyer, om det er dag eller nat, så står møllerne i samme lys, som havde de stået, hvor de var skabt til at stå; på en mark eller i havet. De er i det naturlige lys fra de store vinduer, der trækker tråde til den natur, vi normalt ville opleve møllerne i. De er således taget ud af deres naturgivne kontekst og placeret i et kunstigt institutionelt rum, hvor betydningen ikke er den samme.

(Foto: Katrine Foldager Stokbro)

Møllevingernes tykke ende er stillet sådan, at de står oprejst. Det betyder at de plader, der er placeret på tværs i møllen, sidder som brune hylder, hvor bøger ville kunne stå. Den del af kæmpen har en snert af hjemlighed.

Vindmøllen var barndommens traume

Før vi bliver lukket ind til udstillingen, forklarer Lea Porsager dele af sine tanker bag værkerne. Hun forklarer, hvordan hun som barn havde haft en vindmølle i sin baghave, som både havde været en smuk del af det at være barn, men også et traume, fordi en gevaldig vindmølle kaster en monstrøs skygge på et barns legeplads. Det var også den følelse og de minder, der var en del af hendes lyst til nu at udforske de kæmper, vi er så stolte af i Danmark.

Porsagers mor var dog ikke helt glad ved idéen om, at hun skulle dissekere en vindmølle, fortæller hun.

“Nej, nej, Lea! Så tror alle, du er mod grøn energi!” siger kunstneren og imiterer sin mors stemme, mens hun griner.

Men skyggesiden findes ifølge Porsager ikke kun i barndommens baghave, men også i, at når en vindmølle har udtjent sin pligt, har den intet hjem. Hvor skal vi mennesker gøre af de her kæmper, der engang gavnede og gjorde vores verden grønnere, men nu gør det modsatte og er blevet til affald, vi ikke kan komme af med? Det synes Porsager også var værd at undersøge. Igen, det er ikke alt, der er forgængeligt.

(Foto: David Stjernholm)

Den uduelige ridder Don Quijote

Ifølge Lars Bang Larsen er udstillingen inspireret af vindmøllens kulturhistoriske fortælling.

“Siden Cervantes har vindmøller symboliseret den menneskelige fantasis kraft,” siger han.

Og rigtigt nok skrev Cervantes i starten af 1600-tallet om den tapre, men uduelige ridder Don Quijote, der med sin væbner Sancho Panza drog ud i verdenen for at bekæmpe de naives kamp, dog altid uden held. Vi kender alle Picassos ikoniske maleri af Quijote, Panza og Rosinante på vej i kampen mod, hvad Quijote mente var kæmper, men som viste sig at være vindmøller. Og som Lars Bang Larsen insinuerer, er der en nutidens reference bag.

Dengang kæmpede idealisten Quijote mod vindmøller, hvor vi idealister i dag kæmper for vindmøller, men hvor skal vindmøllerne hen, når de forfalder? Ikke alle vindmøllevinger kan ende i Kunsthal Charlottenborgs smukke lokaler. 

“I dag repræsenterer vindmøllen måske snarere status quo: den lover, at vi kan fortsætte med at leve og forbruge, som vi altid har gjort, så længe bare vores energi er ren. Sådan set er Leas opskårede vindmøllevinger en slags dissektion af vores forestillingsevne,” mener Lars Bang Larsen.

Don Quijote er blevet kendt som adelsmanden, der kæmpede mod vindmøller. Mon ikke denne fiktive ridder ville få et smil på læben, hvis han så dem i ligge opskårne på gulvet på Kunsthal Charlottenborg i København.

Kvantefysik, meditation og kunst

Graver man sig dybere ind i udstillingen kan man opleve flere rum, hvor kunst, idéer og værker bliver til en hybrid mellem forskellige aspekter af videnskab og kunst. Gennem hele udstillingen arbejder Lea Porsager med videnskab, esoterisk viden, tantrisk meditation og kvantefysik. Det danner en potpourri af skulpturelle, men også auditive og meditative oplevelser, som er besøget værd.

(Foto: David Stjernholm)
 

(Foto: David Stjernholm)

(Foto: David Stjernholm)

Udstillingen hedder STRIPPED og åbner med tre opskårne vindmøllevinger, der ligger fra én ende til den anden på gulvet i Kunsthal Charlottenborgs store sal. STRIPPED er kurateret af Lars Bang Larsen og vil være at opleve på Kunsthal Charlottenborg fra 12. juni til 8. august.