Roy Andersson har tidligere fortalt, at hans film er et forsøg på at skildre, hvordan det er at være menneske. Andersson er desuden kendt for den Cannes-vindende Sange Fra Anden Sal.
Line Lund Hebbelstrup
12. juni 2021
Anderssons univers er helt sit eget. Det er sort, det er gråt, det er grimt og det er morbidt. Det er modbydeligt råt og skandinavisk sarkasme i sin tykkeste form.
Til dem, der ikke har set Roy Andersson før, vil jeg sige, at det er lidt ligesom at befinde sig i Kviums malerier i 78 minutter. Det er skiftende sekvenser af stilbilleder, hvor personer bevæger sig indenfor den samme ramme. Andersson beskæftiger sig med livets absurditet og efterlader sin beskuer i en paradoksal sindstilstand af rædsel, fascination over livets banaliteter og klukkende latter. I dette tilfælde væves de sammen af en fortællerstemme, der ligesom kvinden Scheherazade fra Tusind og En Nat fortæller os historien i historien med en analytisk præsentation af, hvad hun ser.
Desuden følger vi gennem disse skiftende scener en præst, som har mistet sin tro, og en mand, hvis tidligere klassekammerat nægter at hilse retur. Begge er de dybt fortvivlede over, at blive konfronteret med den bratte opløsning af deres barndoms lykke og fortrøstninger.
(Stillbillede fra filmen)
Fremtid som kartoffel eller tomat
Omtrent i filmens midte præsenteres vi for en teenagedreng og en teenagepige - måske unge Andersson selv og kæreste? De er, modsat de andre af filmens karakterer, ikke sminket hvide i ansigtet. De præsenteres ej heller og med deres blotte tilstedeværelse af ungdom er det tydeligt, at deres scene skiller sig ud fra resten. Drengen læser højt fra en læresætning om termodynamik. Energi skifter form, men forsvinder aldrig. Altså, fortæller han pigen, vil hun en dag kunne være blevet til en kartoffel eller en tomat og deres energier vil igen kunne mødes. I så fald vil hun foretrække at blive en tomat.
Det fortæller os også, at energien fra alle disse mennesker, Andersson præsenterer os for, kan være forbundet af den samme energi; Hitler i sin bunker og den livsforladte, alkoholiske tandlæge.
(Stillbillede fra filmen)
Alt er fantastisk
En episk scene finder sted i en cafe, som vi har besøgt i en af Anderssons tidligere film. De tilstedeværende står med ryggen til hinanden. Ingen interagerer eller er opsøgende, alle befinder de sig i hver deres individuelle boble. Udenfor daler sneen poetisk ned og en enkelt julestjerne fortæller os, at det er jul. Én mand har den frækhed at henvende sig til alle i plenum. “Er det ikke fantastisk?” spørger han ud i rummet.
Langsomt begynder massen at vende sig mod ham, som er han en galning: “Hvad er fantastisk?” Og optimistisk påstår han, at alt er fantastisk. Ligeså tørt og fladt, som var der tale om en pløjemark i Vestjylland, svarer en kridhvid mand i jakkesæt “jojo….” Den scene er eminent. Den er en rammende, morsom kommentar til det klassiske, skandinaviske gråvejr af en mentalitet, der også olmt skuler til dem, der kunne finde på at tale til fremmede mennesker i bussen.
(Stillbillede fra filmen)
Ikke alt er fantastisk
Selvom de fleste scener er velkomponerede, så mangler der ligesom den sidste brik. Der er nogle detaljer undervejs, som forvirrer mig i deres signaler og derfor skaber de irritation. Eksempelvis overvander en far en lyngplante på sin søns gravsted. Et andet eksempel er et kærestepar, som svæver over sønderbombede Köln. Men størrelsesforholdene er helt off og det er faktisk bare irriterende.
(Stillbillede fra filmen)
Om Det Uendelige er ikke en blockbusterfilm. Efter halvandet år, hvor vi frivilligt har stået i timelange køer i al slags vejr, blot med det formål at fremmede kunne stikke os en vatpind i hals eller næse, er filmen et tiltrængt grin over livets banaliteter og ikke mindst absurditeter. Den er en smuk og tankevækkende oplevelse, som vokser i kroppen over tid.
Information
Roy Andersson er desuden kendt for den Cannes-vindende Sange Fra Anden Sal, En Due Sad På En Gren Og Filosoferede Over Tilværelsen. Han har tidligere fortalt, at hans film er et forsøg på at skildre, hvordan det er at være menneske.
Om Det Uendelige vises i landets biografer fra d. 17. juni.
Se traileren herunder: