Interview med kunstner Evren Tekinoktay.

Kunstner Evren Tekinoktay er vendt tilbage til maleriet, og er aktuel med udstillingen Vintermusik hos Collaborations i Store Kongensgade i København.

Af Stine Lyndgaard.
3. juni 2021

Din udstilling hos Collaborations hedder Vintermusik. Hvorfor det?

Udstillingen er skabt i vinters, hvor vi var ramt at nedlukning og en altoverskyggende begrænsning. Udstillingen er fra netop den vinter, som stod for en vild afholdenhed med sin helt egen musik.

Samtidig har plexiglas en spejlende og kølig tilstedeværelse i et rum. Mit valg af farver, former og symboler er påvirket af samfundets kollektive tilstand og tager udgangspunkt i at holde fast i en indre livskraft, som en modpol til den tyngde, som samfundet kollektivt har befundet sig i. Æstetisk har jeg lænet mig op ad naturen, som jeg synes er en kæmpe generøs kraft. 

Hvor i naturen har du søgt inspiration?

Som mennesker er vi også natur, det er jo ikke kun naturen, der er natur. Jeg har brugt enkelte symboler, men derudover har jeg brugt det som en drivkraft og livsgejst.

Hvilken betydning fik corona-nedlukningen for din arbejdsproces?

Det meste af mit arbejde er foregået væk fra mit atelier og hjemme i min stue, hvor min datter havde hjemmeskole. Det har nok betydet, at jeg har taget nogle chancer, som jeg måske først ville være kommet til at tage på et senere tidspunkt under normale forhold. Jeg troede, jeg skulle arbejde med collage, men midt i marts sprang jeg ud i at male, hvilket jeg ikke har gjort i mere end 25 år. Når nu alt var grænseoverskridende og sejlede på verdensplan, så matchede det ret godt med, at maleriet bankede på hos mig - igen. 

(Foto: David Stjernholm )

Hvorfor har du haft en lang pause fra maleriet? 

Jeg har haft det ambivalent med maleriet altid. Jeg blev optaget på kunstakademiet i Amsterdam som maler, og jeg troede, at jeg skulle videreudvikle det at være maler. Men jeg havde en næsten absurd respekt for det, og det var hæmmende. Derfor var det et spørgsmål om tid, inden maleriet ville “smide mig ud”. Det gjorde det heldigvis på det rette tidspunkt, og jeg har været omkring mange andre måder at udvikle mit arbejde på. 

Denne gang var det heller ikke min plan, at min udstilling skulle bestå af malerier, men det kom tilbage til mig som en nødvendighed. Maleriet tog mig i hånden igen. 

Hvad kommer maleriet til at betyde fremadrettet?  

Det har krævet 25 år med overspringshandlinger og et hav af værker at nå hertil. Jeg har hele tiden kredset om maleriet med mine neon- og collageværker, men nu har jeg åbnet en dør, der tidligere føltes helt lukket, og har fundet en ny måde at kunne udvikle mit arbejde på. 

Du har malet på plexiglas. Hvorfor?  

Jeg har malet 7 malerier på plexiglas med en teknik, der hedder “hinterglas”. Det er som sådan klassiske malerier, men de er lavet lidt anderledes. De er malet spejlvendt bag på glas og på dét, der traditionelt kunne kaldes “bagsiden”. Et lærred kan man blive ved med at rette i og male over. På glas kan du ikke rette noget som helst, så det er første ”take” beskueren får lov at stå overfor. På den måde er værkerne tættere på skitsen og dermed tættere på den oprindelige idé. 

Du har en helt særlig sans for farver. Hvilke tanker har du gjort dig om farveuniverset til denne udstilling?

Idet jeg har måtte arbejde hjemmefra, har jeg taget udgangspunkt i min egen stue og de farver, jeg selv er omringet af til dagligt. De farver jeg bruger i disse malerier er mere jordagtige og mindre syntetiske i deres udtryk. det jeg har måtte arbejde hjemmefra, har jeg taget udgangspunkt i min egen stue og de farver, jeg selv er omringet af til dagligt. De farver jeg bruger i disse malerier er mere jordagtige og mindre syntetiske i deres udtryk. 

(Foto: David Stjernholm )

(Billede øverst: David Stjernholm)

Evren Tekinoktay, Vintermusik: 28.05.21 - 10.07.21 Collaborations by Tania and Thomas Asbæk Store Kongensgade, 118 1264 Kbh