Indkøbskurven er tom.
Ambitiøs lydteater på Langeland
Scene, Film & Bøger

Mod Strømmen, en dramatiseret audiowalk på Langeland fra 28. maj 2021.

Af Tina Kristensen.
27.06.2021.

Langeland har fyldt en hel del i medierne på det seneste. Regeringens planer om at placere et udrejsecenter på Langeland skabte røre og i sidste ende måtte planerne skrottes. Men der sker faktisk også andet på Langeland i disse dage.  BaggårdTeatret, der er egnsteater for de fire sydfynske kommuner, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland Kommuner, går på fredag i luften med en ambitiøs lydteaterforestilling. Audiowalken ”Mod Strømmen” er en lydteaterforestilling, der foregår over hele øen og skal få publikum til at gå på opdagelse i H.C. Ørsteds spor.

Kl. 12 fredag d. 28. maj klipper borgmester Tonni Hansen den røde silkesnor og skyder projektet i gang.

Fra Einstein til Tycho Brahe
Thure Lindhardt spiller H.C. Ørsted, bysbarnet fra Rudkøbing. Forestillingen starter med at publikum vækker statuen af H.C. Ørsted til live på Gåsetorvet i Rudkøbing. Herfra tages publikum ud på en eventyrlig opdagelsesrejse i et fiktivt univers hvor både Marie Curie (Kirsten Lehfeldt), Albert Einstein (Stig Hoffmeyer), Tycho Brahe (Waage Sandø) og Inge Lehmann (Karen-Lise Mynster) dukker op, mens unge Ørsted går efter lyden og leder efter det, man ikke kan se.


Pressefoto.

Hvilken vej vælger du
Mod Strømmen er en dramatiseret audiowalk. Usynligt teater kaldes konceptet, der allerede har været en stor succes i Svendborg og i Faaborg. Nu tager BaggårdTeatret skridt fuldt ud med en forestilling med fire akter på Langeland. I ”Mod Strømmen” vælger publikum selv en del af ruten. Dette multiple choise-greb gør øen til et skattekort og publikum til den opdagelsesrejsende.

Mod Strømmen

Download app: BaggårdTeatret
Køb Mod strømmen for 89 kr.
Download alle fire akter/ture, så du har dem, når du skal vælge din vej.
Læs mere på www.baggaardteatret.dk

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig