Rejsebrev fra Korea.

Af Cand.mag. Dorrit Wagner.
20.05.2021.

I Sydkorea går tradition og æstetik hånd i hånd. Den senmoderne koreaner er fra barnsben omgivet af tradition i f.eks. millionbyen Seoul, hvor bylandskabet med de gamle byporte, paladser, og buddhistiske templer side om side med skyhøje kontorbygninger og højhuse med lejligheder ligger i stiltiende harmoni.

Templet i Jongno. Foto: Dorrit Wagner.

Designeren Lie Sang Bong er avantgarde i sine designs; han bruger elementer fra den folkelige tradition på en storladen måde, og hans viden om farvernes betydning og harmonier i f.eks. templernes og paladsernes tagkonstuktioner, er solid.  Ordet dancheong refererer til den dekorative farvelægning, der bruges både på religiøse og verdslige bygninger; og det er især de fem kardinalfarver blå, rød, gul, hvid og sort, der males med og som i traditionel symbolik korresponderer med verdenshjørner, årstider og sågar konfucianske dyder, retskaffenhed, troværdighed, ærlighed og visdom.   

Tagkonstruktion. Foto: Dorrit Wagner.

Let skørt i organza fra et modeshow i 2012. Pressefoto.

Den tonstunge kurvede trækonstruktion, der bygges op af fyrretræsstammer, inspirerede designer Lie, da han lavede dette lette skørt i organza fra et modeshow i 2012.

Under mit besøg i Lies studio i 2019 stillede jeg et medbragt spørgsmål fra mit miljøbevidste barnebarn Sigrid: 

”Designer Lie, gør du dig tanker omkring, at lade din modeproduktion tage en grøn retning?”

Jeg bed mærke i den lidt affejende måde han svarede på. 

”Alle skal tænke på forureningen, ikke kun os i modeverdenen”. Jeg skal indskyde her, at Lie Sang Bong er dekan på modelinien på Hongik Universitetet. Og da han tålmodigt viste mig rundt i sit store studie- og showroom standsede han bl.a. ved et bord med bøger, og gav mig et katalog over en modekonkurrence, de havde haft i 2018. Udfordringen for de studerende havde her været, at skabe mode af genbrugsmaterialer. Der leges med køn på dette foto og generelt blandt unge i Korea med især K-Pop grupper og fans i tankerne.

Lie Sang Bong. Pressefoto.

Den mandlige studerende viser en kvindedragt med slør, og den todelte dragt leder tanken hen på den traditionel hanbok (nedenfor). Det sminkede mande-ansigt er ikke et usædvanligt syn i Sydkorea. En del år tilbage underviste jeg på et skandinavisk institut i Seoul, og det var ikke usædvanligt at de mandlige studerende mødte op til undervisningen med rouge og lidt læbestift i deres i forvejen meget velplejede ansigter. 

Dette for mænd og unge drenge at pleje deres hud skal tilsyneladende ses i forhold til koreansk militærtjeneste og praksis. F.eks. en ung mand, som gjorde militærtjeneste i 20 måneder ved den demilitæriserede zone mellem Nord-og Sydkorea, fortæller hvordan han var udsat for sol, ekstrem kulde etc. Og at hudplejen siden han forlod militæret var blevet daglig praksis for ham. 

”I try to use a facial pack every night.. It’s been a daily routine since my time in the military”.

Lie Sang Bong. Pressefoto.

Den traditionelle klædedragt hanbok, som har været  brugt gennem tiderne ved særlige højtider, især hos den ældre generation (og stadigvæk ses dagligt i gadebilledet i Nordkorea), fik en renæssance for en del år siden blandt unge sydkoreanere. Således kunne man se ungdomme flashe de lange og ofte farvestrålende gevanter på gaderne. Sidste gang jeg besøgte lande var det en ”vintage- stil”, der var fremme.

Det koreanske skriftsprog Hangul    한글

Hangul er et konstrueret alfabet fra 1443, som består af bogstaver, der sættes sammen i stavelser, så de harmonerer vertikalt og horisontalt, og en filosofi bag det er, at stregerne symboliserer forholdet mellem himlen, jorden og mennesket.

Lie Sang Bong Hangul kollektion, 2007. Pressefoto.

Tilbage i 2007 introducerede Lie Sang Bong i Paris sin Hangul kollektion. Han fik en af landets bedste kalligrafer Ok Sang Lim til at vise sin kunnen på f.eks. denne florlette kjole. Og som han selv siger i en bog Moment fra 2016:

Hangul på mine dragter blev det første i en lang række af kreationer, hvor jeg inkorporerede Koreas helt unikke kulturarv; derfor tænker jeg, at fra Hangul springer min største kilde til inspiration.”  

Men hvad er det særlige æstetiske ved koreansk kultur? Lie Sang Bong er eksponent for at udtrykke det, idet hans designs er symbolsk dekorative, legende spontanitet, naturlig enkelthed og et ægte udtryk. 

Foto: Dorrit Wagner.

Levende national-skatte.

Den sydkoreanske stat opretholder en institution, hvor – kort fortalt – landets bedste håndværkere og kunstnere tilbydes livslang økonomisk støtte, så de kan værne om og videreudvikle deres kunsthåndværk, f.eks. Indigofarvning, broderi, perlemorindlæg eller hestehårshattemagere. Det betyder, at der generelt i befolkningen er en opmærksomhed og værdsættelse af gamle håndværk. Det ses og mærkes og høres klart, og at Lie Sang Bong bl.a. henter sine visioner til at skabe mode fra denne rigdom, er oplagt. 

Du kan se et interview med kunstneren her.

Moments: bogen om Lie Sang Bong, Seoul 2016.

Se mere her.

Billede øverst: Let skørt i organza fra et modeshow i 2012. Pressefoto.