Artikelserie del 1: Interview med kunstnerisk leder Helene Nyborg Bay

NIKOLAJ - KØBENHAVNS KUNSTHAL 40 ÅR
Interview af Ane Panholm. 16.04.21.

Nikolaj Kunsthal har, gennem de sidste 40 år, spillet en væsentlig rolle i formidlingen af samtidskunst. Særligt har kunsthallen haft interesse for videokunst, et forhold, som er reflekteret i jubilæumsudstillingen Nikolaj - Københavns Kunsthal 40 år.

I en gruppeudstilling opleves otte videoværker fra samlingen af blandt andet Marina Abramović, Charles Atlas og Peter Greenaway. Disse indgår i samspil med otte lokale kunstnere, som hver har skabt et værk, der står i relation til et tildelt videoværk fra samlingen.

Magasinet Kunst har besøgt kunsthallen og fået en snak med kunstnerisk leder Helene Nyborg Bay. Jubilæumsudstillingen kan opleves indtil d. 9. maj 2021.

Filip West, Bed Made to Look Like Body, 2021. Foto: Tue Blichfeldt 
 

Ved hovedindgangen bliver jeg mødt af Helene Nyborg Bay, som viser mig op til udstillingen i den store udstillingshal. Den kirkelige akustik giver vores samtale en klang, der blander sig med udstillingens mange lydspor. Mine tanker henledes på bygningens historie, som giver arkitekturen autenticitet og gør, at den udstillede kunst opfattes i relation til en historisk kontekst. I udstillingen møder de gamle mure otte værkopstillinger, som bærer nutiden ind i de historiske rum. I otte nyproducerede værker spiller otte aktuelle samtidskunstnere op mod videoværker fra kunsthallens gamle videoarkiv.

”Vi har gennemgået vores videoarkiv og udvalgt otte værker, som vi synes siger noget om tiden dengang videokunsten begyndte at udfolde sig og som stadig er relevante i dag. Derudover skulle de have en kvalitet, der er værd at se på. Og så har vi, helt klassisk, kurateret de kunstnere, vi synes kunne være interessante at se gå i dialog med de udvalgte værker”, fortæller Helene Nyborg Bay.

Klara Lilja, Lauf Mirror & Dinge Mirror, 2021. Foto: Tue Blichfeldt.

Videokunst i Nikolaj Kunsthal
Kunsthallen har, gennem de sidste fire årtier, fungeret som samlingspunkt for samtidskunsten, hvor især video- og fotokunst har været omdrejningspunkt for kunsthallen. Med sin historiske arkitektur indgår kirken i et sammenspil med nutidens danske og internationale samtidskunst, hvor der holdes særligt fokus på lokal forankring. Siden 1981, hvor kunsthallen tog mere formelt form, har Nickolaj Kunsthal haft en særlig interesse for videokunst. Den var en af de første udstillingssteder, der så værdi i den nye videokunst som kunstnerisk udtryksform på lige fod med mere traditionelle kunstgenrer som for eksempel maleriet.

”Når man ser på samtidskunsten, er der sket enormt meget i de 40 år fra 1981. I 80’erne begyndte kunsthallerne at blomstre op, og enhver kommune, med respekt for sig selv, ville have en kunsthal og støtte samtidskunsten. Dengang var samtidskunsten ikke lige så anerkendt, så det var ligesom det nye. I dag er vi et helt andet sted, hvor samtidskunsten har sejret. Kunsthallerne er en del af en fødekæde, hvor vi arbejder med de levende, skabende kunstnere, og i hele det billede har Nikolaj Kunsthal været en af frontfigurerne.

Nikolaj Kunsthal har så særligt koncentreret sig om videokunsten og fotokunsten, hvilket er grunden til, at det er naturligt for os at tage udgangspunkt i videoarkivet i forbindelse med kunsthallens 40 års jubilæum”, fortæller Helene Nyborg Bay

Ditte Johanne Krogh Bertelsen, Uden titel (selvportræt), 2019/2020. Foto: Tue Blichfeldt.

Kunsthallens videoarkiv består af eksperimenterende og nytænkende værker. Det er en tidslomme fra videokunstens begyndende udfoldelse, hvor nye teknikker og tilgange til mediet blev taget i brug. Værkerne er samlet gennem ti år og har siden 80’erne, start 90’erne befundet sig i kunsthallen.

”Historien bag arkivet er, at det først befandt sig i Huset i Magstræde, hvilket var i 80’erne, start 90’erne. Her kunne man komme ind og se videokunst, hvor der var åbent for forbipasserende. På et tidspunkt blev ressourcerne knappe, og man blev nødt til at lukke det. Dengang var det Elisabeth Delin Hansen, der var leder i Nikolaj Kunsthal, og da videoarkivet blev udbudt for interesserede, sagde hun ja til, at kunsthallen skulle overtage det. Der har også været et tidspunkt, hvor man, i Nikolaj Kunsthal, kunne komme ind og se filmene, men da mange af dem var indspillet på det skrøbelige u-matic format, har dette været en udfordring, hvorfor kunsthallen ikke har brugt arkivet særlig aktivt. Derfor har vi, i forbindelse med denne udstilling, måtte overspille videoerne til digitale formater”, fortæller Helene Nyborg Bay.

Samspillet mellem de ældre videoværker og de nyproducerede værker giver jubilæumsudstillingen et tidsligt fokus. Mens kunsthallen har udviklet sig, har videokunsten det også. De nye værker sætter datidens kunst og æstetikker i relief og genoptager temaer fra slut 80’erne, start 90’erne, hvor videokunsten begyndte sin udvikling.

Installationsbillede, Nikolaj Københavns kunsthal 40 år. Foto: Tue Blichfeldt.

”Videokunst har bevæget sig fra at være et lidt uanerkendt medie til at være meget fremtrædende på kunstscenen. Dengang videoarkivet blev etableret, så man ikke videokunst som givet samtidskunst. Derfor synes jeg, det har været ekstra sjovt at tage fat i arkivet, fordi det også viser nogen af de gamle eksperimenter, der blev lavet dengang, man måske ikke tog mediet helt så seriøst. Det viser også den udvikling, der er sket i løbet af de 40 år."

"I dag er videokunst en meget mere etableret del af kunstverdenen, og man kan stort set ikke gå ind på et museum, uden der er videoværker. Videoen indtager nye formater som blandt andet kæmpe videoinstallationer, VR (Virtual Reality) eller AR (Augmentet Reality). Så video- og fotokunstens udvikling er en historie i sig selv, og der har Nikolaj Kunsthal altid været særligt fremme.”

Nikolaj Kunsthals tårn. Foto: Frida Gregersen.

Fra kirke til kunsthal
Sct. Nikolai Kirke blev bygget i 1200-tallet og er opkaldt efter de søfarendes skytshelgen Sankt Nikolaj. Den er Københavns tredjeældste kirke og har gennemlevet en turbulent skæbne, hvor den også har haft forskellige funktioner. Ved branden i 1795 brændte det meste af bygningen ned, og fra 1805 har den officielt ikke fungeret som kirke. De genstrande, som blev reddet fra branden i 1795 befinder sig nu i Helligåndskirken samt Nationalmuseet. Man rev, efter branden, kirkeruinen ned, mens tårnet blev stående.

Efter spirrets ødelæggelse blev tårnet dækket med en platform, som blev brugt til at holde udkig efter ildebrande. Derudover blev den brugt til skibsfart, hvor den gav tidssignal, hver gang klokken slog 13. Omkring tårnet byggede man slagteboder, som stod frem til 1917.

Bygningens spir er en rekonstruktion af det oprindelige og kom til i 1909. Skibet blev indviet i 1912 og er en mindre rekonstruktion af den oprindelige kirke. ’Kirken’ har undertiden tjent som både orlogsmuseum samt hovedbibliotek.

Siden 1957 har formidling af kunst været fokus for bygningen, og i 1981 overtog Københavns Kommune bygningen med det formål, at den skulle agere udstillingsbygning og dermed have en central rolle i formidling af den progressive samtidskunst i København.

Udstillingen Nikolaj – Københavns Kunsthal 40  år kan ses frem til d. 9. maj.

Foto øverst: Anika Lori, Jeg kalder på dig, 2021. Nikolaj Kunsthal. Foto: Tue Blichfeldt.