Performancekunst af Esben Weile Kjær på Copenhagen Contemporary.

HARDCORE FREEDOM

11. november 2020.
Anmeldelse af Camilla Holm Rautenberg.

Høj musik. Kæmpe klokkeblomst. Kaotisk fest. På Copenhagen Contemporary kan man i disse dage opleve den unge, danske kunstner og performer Esben Weile Kjærs nyeste udstilling HARDCORE FREEDOM, som udfolder temaer om dyrkningen af det ungdommelige, iscenesættelse på sociale medier, identitet og sex.

Esben Weile Kjær er under uddannelse på Det kgl. Danske Kunstakademi, men han har allerede etableret sig som en dygtig performancekunstner på den danske kunstscene. Han har haft udstillinger og udført performances på Den Frie Udstillingsbygning, Statens Museum for Kunst, Overgaden og Kunstforeningen GL STRAND. På den internationale kunstscene har Kjær også gjort sig bemærket med performances på bl.a. Paris Internationale og Nordic Contemporary i Paris. Og nu er turen kommet til Copenhagen Contemporary på Refshaleøen. Med udstillingen HARDCORE FREEDOM bygger Kjær videre på sin sidste udstilling POWER PLAY på Kunstforeningen GL STRAND. Kjær arbejder ikke alene i de forskellige performances, men er assisteret af performerne Nathan Compiano, Aske Høier Olsen, Johan Bech Jespersen, Annah Ritah Nagadya, Camilla Lind, Anton Cornelius, Ezra Shami, Yudith Shyambala Heinemann, Thea Carla Schøtt og Kofi Møller.

 
Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Feer, stripperstang og popmusik
I stilhed og ro fordeler alle sig på stolene der er placeret på hver sin side af scenen. I tavshed sidder vi alle og venter i spænding på hvad der egentlig skal til at foregå de næste 50 minutter. Grønt spotlys fylder rummets ene side. I midten af rummet er der placeret en kæmpe spejlscene. På den ene væg op ad spejlscenen er en monumental neon lysskulptur af klokkeblomst monteret – hendes silhuet blinker i rødt lys – ligesom når klokkeblomst bliver helt rød af vrede i Peter Pan filmene. Udenfor scenen er en stripperstang placeret lige foran nogle af de siddende beskuere. Store sække med affald fylder i den ene ende af rummet, hvor der også hænger 50 arbejdsjakker på række. Firkantede sølvballoner svæver flere stæder i rummet. Det er ikke helt til at gennemskue, hvad der kommer til at ske.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

I mens jeg observerer det besynderlige rum fra min plads, kommer en bragende høj musik ud gennem højtalerne. Ind på scenen kommer en balletdanser omringet af personer med lommerlygter og en smartphone, som filmer hele oplevelsen. Videoen vil blive vist på en skærm under næste performance. På den anden side af scenen træder en grønhåret kvinde iført en net-dragt og sort hale op til stripperstangen. Rundt om scenen løber og danser nogle af performerne. Overvældende mange indtryk rammer én med et brag.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Det ville være umuligt at kunne beskrive i detaljer hvad der udfolder sig de næste 50 minutter, men i korte træk spiller alverdens popmusik på højeste vis som ekkoer ud gennem højtaleren under hele performancen imens hele scenen og rummet bliver mere og mere rodet. Med gul afspærringstape med titlen HARDCORE FREEDOM på, indbindes scenen og performerne undervejs. Tingene i rummet flyttes rundt på, graffitimaling sprayes på væggen og de firkantede sølvballoner løsrives og svæver mod loftet. Hele rummet ender ud i et stort kaotisk rod.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Frihed og identitet
Hele performancen danner associationer til nattelivets vildskab med farverigt lys og høj musik – og hvor alting kan virke lidt kaotisk når man er påvirket. Et rum hvor man kan være fri og lægge alle hverdagens bekymringer og tanker fra sig. Performernes løssluppenhed og frihed udspiller sig i deres ukontrollerede, forskelligartede dansearter og deres uhæmmede berøring og interaktion med hinanden. Alle forholdsregler om afspritning og afstand er gået i glemmebogen. Det er helt befriende at se unge mennesker lægge hverdagens mange bekymringer fra sig og blot leve og være i momentet. I samspil danner de et rum, hvor de kan være lige det de har lyst til at være uden at nogen dømmer deres udseende eller deres handlinger. Bekymringer om uddannelse, angst, identitet og præstation lægges til side.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Performerne interagerer med hinanden, men på flere tidspunkter står de også alene og danser i deres egen verden, dog er der en konstant kontaktsøgen til de andre omkring dem. Igennem hele performancen går performerne skiftevis rundt og filmer hinanden med en smartphone, og netop smartphonen virker som et særligt omdrejningspunkt, som de bliver draget af og poserer foran.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Forkortet oplevelse
Performancen var oprindeligt tænkt til at vare i to timer, hvor man som beskuer skulle bevæge sig rundt i rummet og komme tættere på performerne, men grundet Covid-19 har man været nødsaget til at forkorte performancen til 50 minutter og indføre siddepladser til publikum. Det er altså ikke muligt at opleve performancen ved at bevæge sig rundt i rummet, som ellers oprindeligt var tænkt. I de 50 minutter den er blevet forkortet ned til er man bundet til sin stol imens man observerer en vild og kaotisk fest udspille sig for øjnene af én. Fra sidelinjen er det svært at kunne se og opleve hele performancen, da alle performerne konstant er i bevægelse forskellige steder i rummet. Det er selvfølgelig umuligt at se på alle performere hele tiden – det gælder både stående og siddende – men trangen til at bevæge sig over i et andet hjørne for at se tingene fra en anden vinkel eller tættere på, var stor. Men siddende blev vi alle.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Undervejs fik jeg en følelse af, at belurede en intim og løssluppen fest fra sidelinjen. En fest som jeg desværre ikke selv kunne deltage i grundet siddepladsen – jeg er dog heller ikke sikker på at jeg kunne følge med deres tempo og fest selv hvis jeg ikke var nødsaget til at blive siddende. Men på trods af at vi skulle blive på stolen og ikke kunne interagere mere med performerne, forlod jeg stadig stedet med en følelse af befrielse over at se unge mennesker komme væk fra samfundets høje forventninger og krav – samtidig forlod jeg stedet med en lettere nedsat hørelse, som om jeg havde været til en tre timers lang koncert.

Performancen formåede i den grad at skabe en natklub, hvor jeg ærgrede mig over ikke at kunne være med – dog var der nogle af tingene jeg godt kunne undvære at deltage i selv. I en tid med restriktioner og isolation skabte de et univers, som man længtes efter som ung. Nattelivets befrielse fra hverdagens bekymringer mangler i en tid, hvor man måske har allermest brug for at drømme sig væk fra virkeligheden.

Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.

Alle kommende performances på Copenhagen Contemporary er allerede udsolgt, men udstillingsrummet kan opleves frem til d. 30. december 2020.

Billed øverst: Esben Weile Kjær, HARDCORE FREEDOM (2020). Installation view at Copenhagen Contemporary. Photo: David Stjernholm.