Lige nu og frem til d. 3. april kan man opleve Lars Bangs figurative maleri på udstillingen ENCLAVE i kunstlaboratoriet på Randers Kunstmuseum.

OMTALE: af Ninon Godlowska d. 17. marts 2016.

Stilen er en blanding af realisme, fiktion, fantasi og symbolik. Lars Bangs malerier rummer mange interessante detaljer. Han skildrer et samfund, som er gået under på grund af menneskets egoisme. Det gennemgående budskab i Lars Bangs værker er oprøret mod profitsamfundet. Han ser egoismen som et af nutidens største problemer i verden. Et sådant samfund hæmmer menneskers kreativitet og frie udfoldelse gennem livet. Som en konsekvens heraf, har ”Den Onde” materialiseret sig i verden, hvor han får liv af menneskets gentagne egoistiske handlinger. ”Den Onde” viser sig i form af flere skikkelser på malerierne: oftest som ulve, men også som ildspyende drager, slanger, små djævle og sorte skikkelser. Nogle gange viser han sig i det åbne, mens man andre gange kun kan få øje på ham, hvis man kigger nøje efter.

Lars Bang: The Apple Barn, 2015. Olie på lærred.

Det gode mod det onde

Ligesom i et klassisk eventyr, illustrerer Bang kampen mellem det gode og det onde, men med et nutidigt politisk budskab. De mange skildringer af børn i malerierne og den tegneserieagtige stil ligner en fortælling taget ud af en eventyrbog. Man får et indtryk af, at det er den nye generation, børnene, som skal tage kampen op mod ulven og befri verden fra ”Den Onde”, som man ofte ser det i eventyr. Børnene besidder nemlig stadig den kreativitet og spontanitet, som profitsamfundet, eller ulven, lægger bånd på. Selvom der er mange dystre og faretruende skikkelser, og ulven gør sit bedste for at påvirke og skræmme børnene, er der også udtryk for et håb for en bedre verden. Dette bliver ofte afbildet som blomster og sommerfugle, de blide kvaliteter, som en kontrast til de kolde og hårde værdier, som har forårsaget samfundets undergang i Lars Bangs maleriserie.

Ulven ligger på lur

Mange af malerierne skildrer børn med en tydelig alvor i ansigterne. Man får indtryk af, at de lever under hårde og krævende vilkår, som ikke passer til deres unge alder. Alligevel ser man samtidig scenarier og objekter, der også hører barndommen til, fx kæledyr, karruseller, cirkusklovne og dukker samtidig med, at dele af omgivelserne afbilder en alvor, som hører til i voksenlivet. Dette kommer tydeligt til udtryk i maleriet ”Resting Young Man” (2014). Figuren ligner en dreng på omkring 12-års alderen, som har et meget seriøst og træt udtryk i ansigtet. Han er iklædt cowboytøj og sidder med en økse. Det ser ud, som om han altid er kampberedt som om han allerede fra sin barndom må kæmpe for sin overlevelse. Hans alvorlige ansigtsudtryk bliver yderligere understreget af en lille bamse under hans stol, som har en lige så alvorlig mine. Bag drengen sidder der en anden bamse, som ser for stor og dyster ud til at være et tøjdyr. Den har skarpe klør og holder noget i hånden, der kunne ligne en flaske gift. Dette kan ses et symbol på, at børn allerede tidligt i deres liv får deres sind forgiftet af den ulv, som i Bangs malerier symboliserer ”det onde”. Ulven sidder og lurer i indgangen til det lille dukkehus, man ser på drengens højre side. Den er parat til at snige sig ind i drengens barndomsland. Selvom ulven er meget lille, er den alligevel tilstede i drengens liv, og kan vokse sig større, som man ser i flere af de andre malerier. Men man ser dog også blomster ved siden af drengen, som symboliserer et spirende håb for fremtiden.

See no evil, hear no evil

Det er ikke kun egoismen, der giver liv til ”Den Onde”, men også valget om at kigge den anden vej. Kunstneren retter kritik mod menneskets tendens til at lukke øjnene for verdens grusomheder og forholde sig passivt. Sådan en person bliver afbildet som en klovn. I maleriet ”Satur night Clovn Show” (2012) ser man en mand, der tager sig en lur. Dette giver ”Den Onde” mulighed for at manifestere sig som en klassisk lille djævleskikkelse med lysende øjne og et lumskt grin bag den sovende og intetanende mand, som sidder med en øl og med et cupcake-portræt på væggen. Imens er skoven brudt i brand uden for hans vindue. Mandens uvidende tilstand bliver symboliseret af en klovn uden for vinduet, der kaster en guirlande hen mod manden og får ham til at tro, at alt er i den skønneste orden.

I maleriet ”Looking Fore Prey” skildres ”Den Ondes” magt i form af mediernes indflydelse på folks værdier og moral, men også folks frygt for at se sandheden i øjnene. Her er ulven kommet til live bag en tv-skærm og er klar til at hoppe ud i en families dagligstue. Der kommer lyn ud af tv-antennerne, mens ulven knurrer faretruende med blikket rettet mod en lille bamse, som holder sig for øjnene. En lille dreng forsøger at skyde ulven med bue og pil, mens en anden dreng gemmer sig bag en lænestol og holder sig for ørerne. Her er talemåden ”See no evil, hear no evil” illustreret, men er ikke en livsførelse, som kunstneren bifalder. Drengen med buen tør nemlig se ”Den Onde” i øjnene, og er derfor den eneste, der kan besejre ham. Farverne på maleriet er mørke og dystre og er med til at understrege atmosfæren af ”Den Ondes” indtog i børnenes dagligstue. 

Håb for en ny verden

Andre malerier ser mere harmoniske og idylliske ud med lyse og muntre farver. Også her finder man mange små interessante detaljer og budskaber, når man kigger nærmere efter. Et fint eksempel herpå er maleriet ”Gentle Flyby” (2012), hvor en dreng og en pige står og kigger på en sø. Sommerfuglene er en skildring af de blide kvaliteter, som børnene stadig besidder. Det kan den lille djævel på maleriet ikke lide. Den vil hellere have at naturen og miljøet bliver ødelagt. Sommerfuglene flyver omkring, men de er ikke i sikkerhed, for ondskaben lurer lige om hjørnet. Drengen tager sig til hovedet, da han ser spejlbillederne i søen. Ved siden af pigen står der en lille djævel, der med et ondt grin står parat til at kaste en sten i søen og ødelægge idyllen, og rundt omkring på græsplænen kan man se kødædende planter, der venter på at en sommerfugl kommer flyvende forbi. En lille cowboy på en hest med to pistoler skyder på sommerfuglene, samtidig med at marken er ved at bryde i brand i det fjerne. Men en hvid sommerfugl flyver ud af pigens lomme. Den symboliserer et håb for menneskets iboende godhed og mulighed for at skabe en bedre fremtid.

Lars Bang: The triumph of testosterone, 2015. Olie på lærred.

I udstillingen ENCLAVE er samfundet brudt sammen og grupperinger, der har løsrevet sig fra resten af samfundet forsøger at skabe en ny verden, hvor nye værdier gør sig gældende. ENCLAVE er Lars Bangs første separatudstilling på et kunstmuseum. Selvom Lars Bang er relativt ny i museumsverdenen, fik han i 2013 en tredjeplads for sit maleri ”Cirkus Placebo” ved en afstemning blandt museets besøgende om ”Byens bedste billede”, da Randers Kunstmuseum og Randers Kunstforening viste værker fra private samlinger i Randers Kommune under udstillingen ”Kunst i Randers eje”.

Lars Bang bor i Silkeborg og har modtaget undervisning på Silkeborg Kunstskole under billedkunstner Bodil Sohn, men er derudover en autodidakt kunstner. Hans malerier er figurative og fortællende og illustrerer menneskets kamp mod ydre omstændigheder afbildet i en eventyrinspireret og tegneserieagtig stil. Malerierne har et politisk budskab, som han formidler i en fortællende, underholdende og humoristisk stil. Hans værker giver udtryk for en realisme, men han anvender fiktion og fantasi for at understrege sit budskab, der bærer præg af både alvor og håb.

Se flere af Lars Bangs værker her: http://www.larsbang.info/

Læs mere om udstillingen ENCLAVE: https://www.randerskunstmuseum.dk/udstillinger/aktuelt/enclave-lars-bang/