Nyerhvervelser 2012-1015 på Louisiana

ANMELDELSE: af Merete Mørup d. 7. marts 2016

Når guderne smiler og stjernerne står rigtigt over Humlebæk

… så falder der guldregn over Louisiana, så museet kan købe kunstværker, de ellers aldrig ville komme i nærheden af. Sådan omtrent sagde direktøren, Poul Erik Tøjner, ved åbningen af Louisianas udstilling, Illumination; en udstilling med nyerhvervelser fra årene 2012-2015.

Donationer og andre former for milde gaver danner det økonomiske fundament under et museum i dag. Det er milde gaver i enhver form, der gør, at museet kan købe værker, de ellers aldrig kunne komme i nærheden af. Heldigvis for os som kunstpublikum er mange virksomheder generøse med penge, ligesom mange kunstnere er generøse i form af særpriser, fordi de gerne vil have deres værker op og hænge på Louisiana, et museum for moderne kunst, som alle samtidskunstnere gerne vil sættes i forbindelse med. Vi må som publikum erkende, at den økonomiske side i høj grad bestemmer, om det er nemt eller vanskeligt for os at få adgang til de bedste kunstneres bedste værker.

Alex Da Corte, Lattice Hypnagogia (Scene One), Mixed Media. Detalje. Venligst udlånt af Louisiana Museum of Modern Art

Tema-udstillinger i salene
Udstillingssalene, der rummer udstillingen Illumination, indrammer værkerne efter tema, og når man først har fået øje på det, er der en ekstra dimension, der kan udfordre publikum.

Den måske bedst fungerende rum er salen med ”det store askebæger”. I en video bliver værket omtalt sådan af kunstneren, amerikanske Sterling Ruby (f. 1972). Det store, groft udformede keramiske værk: Basin Theology/VOGES-PROSKAUER fra 2014 måler 95 cm i diameter og er dækket af en tyk, rød glasur. Kunstneren har fyldt rester fra andre brændinger ned i for at eksperimentere med processen og udtrykket.

Alle værkerne i den meget store udstillingssal relaterer til begrebet ”jorden” eller geologica. Motivet i britiske Tacita Deans (f. 1965) store grafiske værk,   ”Quatemary” fra 2014, er et bearbejdet landskab, der ser ud til at være midt i en geologisk skabelsesproces, hvor kunstneren har gjort sine notater. Dette værk går i direkte forbindelse til amerikanske Julie Mehretus (f. 1970) maleri ”Invisible Sun. (algorithm 6, third letter form)” fra 2014. Et systematiseret område med svagt optegnede længde og breddegrader under mængder af sprøde penseloptegninger i gråt og sort. Både tungt og let. Danske Tal R (f. 1967) får os ned på jorden med sin skulptur ”Kohlrabi” fra 2005. Et værk, der virker som et lille humoristisk indslag imellem de mere filosofiske værker.

Grønland – koloniland

Pia Arke, Legende V, 1999 Del af en serie på 5, Collage: Mixed Media, 191,5 161,5cm. Venligst udlånt af Louisiana Museum of Modern Art

Det værk, der vækker mest opsigt, er den grønlandske kunstner, Pia Arkes (1958-2007) hovedværk ”Legende I-V” fra 1999. Værket består af fem store kort, der hver især dækker en del af Grønland. Kunstneren har sat fotokopier af sin egen familie ind i kortene og gør det på den måde personligt. Hun har også smurt henholdsvis mel, sukker, kaffe, havregryn og ris på dele af de fem kort. Produkter, der slet ikke hører til i Grønland, men som blev tørret af på landet af kolonimagten Danmark. Det er et visuelt smukt, men meget skrøbeligt værk, som har været mange timer hos konservatoren, inden det kunne rammes ind og blive hængt op. Bemærkelsesværdigt i alle betydninger af ordet.

Den nemmeste er den sværeste
Den udstillingssal, der er nemmest at se på, er den, der er sværest at forholde sig til. Det er salen med de 50 fotografier fra skuespillerinden Elizabeth Taylors (1932-2011) hjem, værket ”700 Nimes Road” fra 2012 af amerikanske Catherine Opie (f. 1961). Fra de mere udadrettede rum som opholdsstue og spisekøkken til skabsrum på skabsrum med velordnede hylder fyldt til randen med sko, tasker og andet godt. De berømte diamanter er der også i form af smykkeæskerne med tydelige labels på. Vores ugebladsnysgerrighed bliver på alle måder tilfredsstillet.

Catherine Opie, 700 Nimes Road (arbejdstitel), 2012
Fotografi, pigment print på arkivholdbart papir, 51 × 61 cm. Venligst udlånt af Louisiana Museum of Modern Art 

I den ene ende af salen står tre gulvobjekter udført af danske Maiken Bent (f. 1980), Trolley #3; tre indkøbskurve fyldt med ”noget”. Disse gulvobjekter bliver til en påmindelse om, at det, vi ser på billederne fra Elizabeth Taylors hjem, er en næsten utænkelig overflod i enhver forstand. En rigdom på materielt gods og guld (bogstaveligt talt), som de fleste kun kan drømme om, mens andre har det lidt, der kan være i en indkøbsvogn.

Midt under projektet døde Elizabeth Taylor. Og fra at være et projekt, der skulle registrere og måske afdække, hvem personen Elizabeth Taylor var, er de to værker blevet til at samlet vanitas-projekt: Husk, at du skal dø! Hverken den rige eller den fattige kan tage noget med sig; forskellen er mængden af objekter, som man ikke kan tage med sig. Ikke andet.

Kunstværkernes indhold ændrer sig i den tid, vi som publikum bruger på at se os mætte. Det er det, vi skal, når vi ser på kunst: blive overraskede, reflektere og vokse lidt.    

Maiken Bent, Trolley #10, Trolley #2 og Trolley #3, alle 2015. Venligst udlånt af Louisiana Museum of Modern Art

Efter udstillingen
Denne Louisiana-udstilling er et projekt, der teoretisk set ikke bliver gentaget. Men hvad sker der med værkerne, når udstillingen er slut, værkerne er pakket ned og magien er slut? Nogle vil blive vævet ind i den faste samling for en tid, andre bliver lånt ud. Og det er godt, for som direktøren siger, så samler Louisiana for at vise værkerne frem. Værkerne tilhører publikum. Tak.

ILLUMINATION - Ny samtidskunst på Louisiana

1.3.2016 - 11.9.2016

Læs mere her: http://www.louisiana.dk