Interview med Jacob Lillemose om udstillingsstedet X & BEYOND i København

Efter katastrofen

af Ditte Soria

3. december 2015

På Nørrebro i København ligger der et anderledes udstillingssted, som er det første af sin slags i Danmark. Stedet krydser fag, medier, genrer og tid og tager udgangspunkt i ”katastrofen” – katastrofen som subgenre inden for litteratur, film og billedkunst og som den reelle katastrofe, der som et damoklessværd hænger over os i form af en konstant nyhedsstrøm om globale, sociale, miljømæssige og økonomiske ulykker.

Stedet hedder X AND BEYOND og har med sin unge alder på 7 måneder allerede huset flere udstillinger og arrangementer, end de fleste større kunstinstitutioner gør på et år eller to. Det er kunsthistoriker, kunstkritiker og kurator Jacob Lillemose, der står bag stedet, som har en planlagt levetid på 2 år finansieret af Statens Kunstfond og Novo Nordisk. Stedet er en legemliggørelse af Lillemoses postdocforskning ”Art History of Disaster” og en videreførelse af det tværfaglige forskningsprojekt ”Changing Disasters” på Copenhagen Center for Disaster Research ved Københavns Universitet.

Magasinet Kunst har talt med Jacob Lillemose om katastrofen.

Magasinet Kunst (MK): Det virker, som om ”katastrofen” som baggrund for forskellige former for fiktion altid har været der. Det lader også til, at emnet i nyere tid er rykket fra subgenre til hovedgenre i hvert fald inden for tv-serier, computerspil og blockbuster-film. Tror du, der er opstået et større behov for at fantasere over katastrofer og apokalypsen?

Jacob Lillemose (JL): Ja, katastrofefortællinger er dybt forankret i vores kultur og verdensforståelse. Det Gamle Testamente er for eksempel fyldt med katastrofale hændelser, fra Syndfloden til plagerne, som rammer Egypten. Mange andre kunne nævnes, både inden for kunsten og kulturelle forestillinger.

Jeg tager det som et tegn på, at mennesket har brug for at reflektere over sin eksistens som på én og samme tid en enestående forekomst og en udsat position. At spekulere over, hvor vi kommer fra og hvorfor, er således tæt forbundet med at gøre sig tanker om, hvordan det hele ender. Sådan har det været i tusinder af år, hvis ikke millioner af år. Hver tid har så sin kontekst, sine omstændigheder, at forholde sig til.

Som du rigtigt bemærker, er katastrofefiktion i dag enormt populær, og det findes der sikkert mange forklaringer på. Hvis vi lader de åbenlyse økonomiske grunde ligge, så tror jeg, det afspejler, at vi lever i en slags kollapset modernitet i den forstand, at modernitetens lovning om den ultimative tidsalder er muteret til en fornemmelse af at leve i den sidste tid.

Fremskridtet har været svangert med destruktion siden atombombens opfindelse og anvendelse, og det tror jeg i dag er det, vi oplever i en intensiveret og udvidet form. På den ene side er katastrofen ”bare” blevet en trope, man kan benytte som reference i alt fra parfumeprodukter til videospil, men den har samtidig også en meget reel side, hvor radikale økologiske omvæltninger truer med at gøre det umuligt at bebo store dele af planeten.

Skal man sætte det på spidsen, kan man sige, at katastrofen er blevet et prisme, vi ser vores eksistens igennem. Det er simpelthen blevet vores evige horisont. I en sådan situation er der i dén grad brug for fiktion til at give kritisk og visionært udsyn.

MK: Du har i forskellige sammenhænge insisteret på, at kunst tjener en vigtig funktion i behandlingen og dækningen af (virkelige) katastrofer, og at kunst kan skabe en form for sprog, der muliggør en anden forståelse af "katastrofen" end den, massemediernes dækning og den akademiske forskning tilvejebringer. Vil du uddybe dette?

JL: I en vis forstand er katastrofen jo stum. Den kommunikerer ikke med noget budskab. Den vil ikke noget. Den er ødelæggelse. Men hvis man bare accepterer dette, så kommer vi ikke videre med at imødekomme den udfordring, som den repræsenterer for vores liv og samfund.

I den sammenhæng har jeg talt om, at kunsten og populærkulturen gennem deres billeder og fortællinger kan tilbyde os et ”sprog”, som gør det muligt på en mere avanceret måde at italesætte katastrofens komplekse karakter. For selvom selve begivenheden måske er stum i den betydning, jeg nævnte før, så er enhver katastrofe jo udtryk for en masse sociale, politiske og kulturelle forhold. Disse forhold kan fiktionen og forskningen være med til at anskueliggøre.

Massemedierne er generelt alt for optaget af katastrofen som begivenhed, en sensation, der sker lige nu og her. Det skaber forhøjede seertal, men banaliserer også, hvad der sker. For faktum er, at katastrofer hinsides det spektakulære drama har en såkaldt dyb tid, hvilket vil sige, at deres årsag skal findes tilbage i tiden, og deres effekt skal findes ude i fremtiden.

Et eksempel er Katrina. Her var katastrofen ikke orkanen, men håndteringen af den, ikke mindst den helt ubegribelige ignorering af advarslerne inden og de patetiske forsøg på nødhjælp efter. I den forstand er Katrina en menneskeskabt katastrofe. Og dens effekter kan stadig mærkes. Men det interesserer massemedierne sig ikke for. De smuttede, så snart stormen var ovre. Heldigvis er der kommet både dokumentariske og fiktive produkter ud, som beskriver den igangværende katastrofe i New Orleans og omegn.

MK: Hvorfra stammer din interesse for "katastrofen"?

JL: Fra barndommen. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan samfund reagerer, når de testes ultimativt. Mine første erfaringer med det var film og bøger, men nok især film som ”King Kong”, ”Night of the Living Dead”, ”The Day After” osv. For mig har katastrofen altid været et både udfordrende og åbenbarende perspektiv på samfundet. En mulighed for ikke at tage samfundet for givet og i stedet se på det i en situation, hvor det skal vise, hvad det dur til. At det så ofte viser sig, at det ikke dur til så meget, er jo bare en grund til at gå dybere ind i det.

Selvfølgelig er det nødvendigt at have en eller anden form for tiltro til samfundet, men samtidig er det også nødvendigt at forstå, at samfundet ikke er en given størrelse. Det er blot én konfiguration af mange mulige, og katastrofen giver anledning til at gøre sig forestillinger om andre konfigurationer. I den forstand rummer katastrofen også et revolutionært potentiale. Hvis det håndteres som sådan, vel at mærke. Det er dog sjældent tilfældet.

MK: Der synes at være et udefrakommende ønske om, at kunstneren i højere grad skal forholde sig til aktuelle begivenheder, muligvis for at kunne retfærdiggøre samtidskunstens nødvendighed netop som formidler og med dens særegne sprog. Har du en holdning til kunstnerens rolle som f.eks. aktør, formidler eller "vrangvrider" af samtidige globale og nationale hændelser?

JL: For mig er kunstnere mennesker, der giver deres tanker og synspunkter form. De er for mig at se ikke principielt privilegerede, de besidder ikke en særlig indsigt. De observerer verden ligesom alle andre, men modsat andre giver de disse observationer form.

Når det er sagt, så mener jeg, at kunstneres refleksioner er ekstremt vigtige, måske især når de er modige og sætter tingene på spidsen. For uanset hvor meget jeg tror på fornuften, så frygter jeg også, at vores samfund falder ind i sig selv i tiltro til fornuften som eneste farbare vej. Vi er i dag på mange måder slaver af fornuften, og jeg ønsker, at kunsten på alles vegne kan begynde at genopdage de mere magiske dimensioner af den menneskelige tilværelse.

Fakta

X AND BEYOND vil i det næste halve år fokusere på en ny tematisk linje, der handler om verdensrummet og mulighederne for at eksistere dér som et alternativ til en katastroferamt klode. Linjen trækkes op gennem forskellige aktiviteter, fra udstillinger og talks til tekster og filmvisninger, og indledes med teaterinstallationen DARK POOL af Kristian Byskov, Sidsel Carré, Maria La Cour og Kristian Hverring.

DARK POOL spiller kl. 17 og kl. 20 fredag d. 4. december samt lørdag d. 5. december 2015 og fortsættes onsdag d. 9. december med åbningen af udstillingen “Shared Etymological Futures of Revolution and Disaster (Silizium, Sequoias, Schwindel: SPACE POST COLONIALISM)” af den østrigske kunstner Ralo Mayer.

Billetter til DARK POOL kan bestilles (ganske gratis) på info@xandbeyond.dk

X AND BEYOND ligger på Griffenfeldsgade 27 på Nørrebro i København.

Mere info på www.xandbeyond.dk og facebook.com/xandbeyond