Indkøbskurven er tom.
Glyptoteket har erhvervet et sjældent Degas' motiv - Af Jeanette Melin
Glyptoteket har erhvervet et sjældent Degas' motiv - Af Jeanette Melin

Nu kan du på glyptoteket opleve det vigtige værk Jockeys af den franske kunstner Edgar Degas. Erhvervelsen af denne perle, til museets samling, skyldes en generøs donation fra Ny Carlsbergfondet og Augustinys Fonden. Værket er et vigtigt tillæg til museets i forvejen fornemme samling af fransk impressionisme og det er det første maleri i dansk museums eje, der skildrer et af Degas’ foretrukne og mest udfordrende motiver: væddeløbsheste. Degas malerier af denne type motiv-kreds er nærmest umuligt at opdrive på kunstmarkedet og det viser her, hvordan impressionisterne grænser op mod Matisse, Picasso og det moderne.

Jockeys før start indeholder mange af de karakteristiske særtræk, der gør Degas til en pioner inden for det moderne maleri. Dristige beskæringer af motivet, sitrende stoflige penselstrøg og en nærmest elektrisk farvepalet ses i dette værk.

Glyptotekets samling af Degas’ værker er nu på fem malerier og pasteller af kunstneren samt et af de kun fire komplette sæt af hans 74 skulpturer, der eksisterer i dag – herunder hovedværket Lille danserinde, fjorten år fra 1880-81.

Så tag et smut forbi Glyptoteket, i anledningen af nyerhvervelsen, til en særophængning af det nye værk i samspil med Edgar Degas’ skulpturer. 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer