NYHED: 16. december 2014. I sidste nummer af Magasinet Kunst bragte vi en artikel om udstillingen Inklusion / Eksklusion med kunstnerne Hanne Nielsen og Birgit Johnsen. Udstillingen, der er aktuel på ARoS, er lige blevet præmieret af Statens Kunstfond.
Kunstner-duoen Hanne Nielsen og Birgit Johnsen har modtaget en præmiering på 100.000 kroner.
Statens Kunstfond begrunder blandt andet deres præmiering således:
”Hanne Nielsen og Birgit Johnsen har en særegen evne til at indfange eller iscenesætte situationer som billeder og åbne deres filosofiske og formelle potentiale gennem videomediets tidslighed og rumlighed.”
Hanne Nielsen og Birgit Johnsen Construction in Space, 1996
Udstillingen er kurateret af fungerende overinspektør, Lise Pennington og introducerer 18 udvalgte installatoriske videoværker fra 1994 og frem til i dag.
Hvis du er på de kanter, kan det anbefales at stikke hovedet forbi udstillingen, der byder på visionær videokunst.
Udstillingen kan ses til 18. januar 2015.
Du kan læse mere om udstillingen i Magasinet Kunst nr. 6, 2014 (side 50-53)
Portræt. Foto: Helle Arensbak
Profilbillede: Camp Kitchen, 2014. Foto: Erik Zappon