OMTALE af Frederik Westergaard 

D. 12/04/18

I går den 11. april blev den kontroversielle norske skulptur Gustav Vigeland født for 149 år siden. Hans skulpturer er, at finde rundt om i norden, men hvis man er i Oslo kan man snildt tage et besøg i ’Vigelandsanlegget’.

Inspiration af Rodin

Adolf Gustav Vigeland er en af Norges mest kendte skulptører, og hans skulpturpark i Oslo, Vigelandsalegget, er et af Norges mest besøgte parker, med over en million besøgende om året. Vigeland blev født i år 1869, og blev allerede i slutningen af sine 20’ere en respekteret skulptør i sit hjemland.

Vigeland drog i år 1893 til Paris hvor han studerede, og arbejdede med Auguste Rodin. I år 1895 fik han sat to streger under sine evner som Norges fremmeste skulptør, da han drog på studietur til Firenze sammen med Edvard Munch.

Hans kreative arbejde, og venskab med hhv. Rodin og Munch formede hans kunstneriske virke. Især det kreative venskab med Munch viste sig, at være svært frugtbart for dem begge. Efter sigende, så skulle Vigeland have arbejdet på en skulptur, som forestillede en person som var i færd med skrige sine lunger ud i frustration et år før Munch malede sit berømte maleri ’Skriget’.

Nobels fredprismedalje

Skabte medaljen til Nobels fredspris

Allerede i år 1901 blev Vigeland tildelt et ridderkors, og samme år vandt han konkurrencen i at udforme Nobels fredspris medalje. Vigeland havde et turbulent familieliv, og hjemmets forpligtelser kom ikke så let til Vigelands, og hans brusende kunstnersjæl.

I år 1920 havde, efter eget udsagn, behov for en kunstnerisk muse med smukke hænder. Valget faldt på den 18-årige kvinde Ingrid Vigeland. De to udviklede hurtigt et forhold, og den på det tidspunkt 51-årige Vigeland flyttede sammen med Ingrid Vigeland og giftede sig kort tid efter.

Vigeland var en stærkt respekteret kunstner i Norge, og på samme tid indgik han en aftale med Oslo kommune om, at han ville forære sit livsværk til kommunen mod, at de betalte for et atelier og et museum hvor hans skulpturer kunne komme på permanent udstilling.

"Monolitten". Foto: Bjørn Eisbjær

Livsværket og skulpturparken

Vigelands livsværk var en bred betegnelse for mange af hans værker, som prydede, og stadig gør det i dag, Oslos bymidte. Mange af hans fontæner, statuer og skulpturer er i dag fjernet fra Oslo bymidte, og lagt ud i Vigelandsanlegget.

Parken består af 214 af Vigelands værker, bl. a. den 17 meter høje ’Monolitten’. Den imponerende skulptur består af 121 individuelle udformede figurer, og indkapsler hele Vigelands kunstneriske arbejde.

Vigelands nyklassicistiske stil er stærkt præget af art deco, og afspejler også mellemkrigsårenes fascination for bombastisk og voldsom skulpturkunst. Hans skulpturer er ofte stærkt muskuløse og kraftige personer hvilke sender tankerne hen mod de skulpturer, som kan fra nationalsocialismen og stalinismens mindesmærker og skulpturer. Til Vigelands forsvar skal det dog nævnes, at han udviklede sin stil langt før nationalsocialismens og stalinismen gjorde sit indtog i Europa.

"Livshjulet". Foto: Det Norske Nationalbibliotek

Skulpturer i hele Norge

Vigeland ekstreme produktivitet har sikret ham udødelig status i norsk kunstliv. Hans skulpturer pryder pladser og bygninger i de fleste større norske byer, og hans skulpturpark i Oslo er af en uset imponerende og betagende bombastisk størrelse.

Vigeland er i sit hjemland anset for, at være manden som bragte nyklassicismen til Skandinavien og dermed har hans eftermæle udødeliggjort ham. Især Vigelandsanlegget vil for altid stå, som et af Skandinaviens skulpturkunsts absolutte højdepunkter.