19.01.18

Markering af 100-året for Gustav Klimts død

Portræt af Frederik Westergaard

Om ikke så forfærdelig længe, d. 5. februar, er det på sin plads at hylde en af Wiens største kunstnere; Gustav Klimt. På denne dato afgik den 55-årige maler ved døden, hvilket er en kærkommen mulighed for at kaste et blik tilbage på Klimts livsbiografi og værker.

Savoyarden Knabe, 1882

Udsmykkeren af Wien

Klimt kom skrigende til verden d. 14 juli 1862 i Baumgarten nær Wien. Klimts barndom var præget af fattigdom, men lykken tilsmilede ham og i 1876 blev han optaget på Wiens kunstakademi Kunstgewerbeschule. Klimts tidlige malerier, som han kreerede igennem sit uddannelsesforløb er af en ganske klassisk, og for tiden symptomatisk konservativ stil.

I 1888 blev Klimt tildelt en fortjenstmedalje af Kejser Franz Josef d. 1 af Østrig-Ungarn, som jo bekendt var med til at lede landet på fatal vej i første verdenskrig. Klimts fortjenstmedalje blev tildelt ham pga. hans smukke og mangeårige arbejde på diverse gavlmalerier rundt omkring i Wien, men særligt pga. arbejdet han lagde i gavlmaleriet i Wiens berømte Burgtheater.

Gavlmaleriet i Burgtheateret, 1886

Et nyt kunstnerisk udtryk

Klimts far og bror døde begge i 1892. Denne tragedie markerer et skift i Klimts malerstil. Klimt går fra en mere klassisk stil til at finde sin egen. Klimts forsøg på at udvikle sit eget kunstneriske udtryk skabte furore især med hans gavlmalerier på universitet i Wien, som blev destrueret af SS-soldater da de forlod Wien i 1945, og med maleriet Nuda Verita som han malede i 1899.

Hans provokerende afbildning af nøgne kvinder i moderne symbolistisk stil blev ikke velmodtaget udenfor hans kunstnerkollektiv Wiener Sezession, som han var medstifter af i 1897. For at understrege hans provokerende natur og holdning til at kunsten skal være provokerende og kompromisløs citerede han på Nuda Verita den tyske forfatter Schiller for følgende: ”Hvis du ikke kan behage alle med dine gerninger og din kunst, så behag kun få. At behage alle er skidt”.

Kysset, 1908

Klimts guldalder

Klimts guldalder skal tages bogstaveligt. Klimt malede sin mest kendte, og smukkeste værker i 1907 og 1908 med et heftigt brug af guld. Med værker som Adele Bloch-Bauer I og Kysset fik Klimt sikret sig en plads i kunsthistoriebøgerne. Hans nærmest mosaiske og byzantinskinspirerede tilgang til malerkunsten, med en flair for at portrættere aristokratiske kvinder, gjorde Klimt uhyre populær i Wien, langt om længe! I 1911 blev Klimt tildelt førstepræmien ved verdensudstillingen i Rom, for hans maleri Død og Liv.

Liv og Død, 1910 og ændret i 1915

Klimt sluttede sin karriere på toppen, og blev ej heller gammel. Klimts skrøbelige helbred tog livet af ham d. 5 februar 1918 med et hjerteanfald i forbindelse med at en lungebetændelse.

Klimts fantastiske tilgang til den symbolistiske malerkunst lever videre, og han er stadig populær i dag. I 2006 blev Adele Bloch-Bauer solgt på auktion for 135 millioner amerikanske dollars. I år markerer vi 100 året for Klimts død. Mandens geni, smukke og unikke malerier lever i højeste grad videre!

Dame med hat og fjerdboa, 1909