Indkøbskurven er tom.
af Sarah Guldager Wilstrup
Bending the Frame
Fotografisk Center
27. august - 23. oktober 2016
Museerne Brandts i Odense, Galleri Image i Århus og Fotografisk Center i København er gået sammen om at etablere Danmarks nye internationale fotobiennale, der finder sted dette efterår. I den anledning kan man netop nu opleve udstillingen Bending the Frame på Fotografisk Center i den brune kødby. Biennalen ønsker at udforske, hvor fotografiet befinder sig i dagens samfund.
Udstillingen tager udgangspunkt i bogen af samme navn fra 2013 skrevet af den amerikanske professor Fred Ritchin og er kurateret i tæt samarbejde med forfatteren og den danske fotograf Tina Enghoff. Udstillingen er Fotografisk Centers bidrag til fotobiennalen og ønsker at sætte fokus på hvordan fotokunsten kan gøre en forskel i dagens samfund.
Bending the Frame tager de globale problemstillinger såsom krig, racisme, migration, klimaforandringer, sociale udsatte m.m. og bringer dem frem i lyset. Til udstillingen har Ritchin og Enghoff samlet fotokunstnere, der alle har en samfundskritisk tilgang til fotokunsten, på trods af deres stilistiske forskellighed. Gennem diverse medier såsom fotografi, film, video, internet projekter og Virtual Reality skaber udstillingen et samlet billede af en refleksion over fotografiets betydning i og for den offentlige bevidsthed. I et håb om at vise den virkelige sandhed frem for det narrativ vi oftest støder på gennem nyhedsmedier, sociale medier og internettet generelt om selvsamme problematikker.
Thomas Van Houtryve: "Suspect Behaviour". Udstillingsfoto fra Bending the Frame. Foto venligst udlånt af Fotografisk Center.
Det handler om Mennesker
Udstillingsbygningens rå ydre og indre giver en fin kontrast til det rå budskab. Det er ikke den opstillede og stilrene fotokunst, der udstilles i Bending the Frame. De store og lyse udstillingsrum der præger Fotografisk Center, giver mulighed for en åben debat og dialog. En åbenhed der virker nødvendig, når disse problematikker skal ses i nyt lys.
Diversiteten i udstillingen er bemærkelsesværdig, både i form af de forskellige visuelle udtryk hos hver kunstner men samtidig i de skildrede historier. Historierne spreder sig fra isolationsfængslede indsatte præsenteret af kunstneren Laurie Jo Reynolds, til unge transseksuelle og homoseksuelle i Sydafrika portrætteret af den sydafrikanske aktivist Zanele Muholi. Udstillingen sætter fokus på fotokunstens måde at repræsentere mennesker og hvorvidt det går ind og gør noget mere end bare skabe opmærksomhed.
Én af de første historier, man møder i udstillingen, er historien om den danske Beth R., en tidligere prostitueret og narkoman der bor i København. Omringet af små fotografier samt gamle bøder, hænger den svenske fotograf Kent Klichs portræt af Beth der sidder med ryggen til os, mens ansigtet kigger bagud på fotografen i ægte hollywood stil. Hendes liv er udpenslet for os i små uddrag fra Kent Klich og Beths 20 år gamle venskab. Historien om Beth fortælles af Beth selv i Klichs video, Beths Dagbog. Her fortæller hun løst og fast om sit forhold til kærlighed. Den er filmet i et samarbejde mellem fotografen og Beth. Billederne og videoen er uddrag fra tre projekter af Kent Klich, Picture Imperfect, The Book of Beth og Where I am Now der alle omhandler Beth og vi får gennem udstillingen en introduktion til hendes liv.
De mange forskellige historier i udstillingen fremstillet på forskellige vis, giver et kaotisk indtryk af alt hvad der er galt med vores samfund i dag. Det er næsten for meget på én gang og man kunne ende med at gå derfra helt nedtrykt. Udstillingen gør dog op med kaoset og følelsen af magtesløshed. For i spørgsmålet om hvorvidt fotokunsten kan gøre en forskel i dag, præsenteres man for et uddrag af fotokunstneren Gideon Mendels serie We Are Living Here fra 2009. Fotografen har dokumenteret pilotprojektet fra 2004 som gav HIV-smittede personer antiretroviral medicin. Her fulgte han den 27 årige mor til to og HIV-smittede Nomphilo Mazuza, og hvordan hun gik fra dødeligt syg til mere eller mindre rask ved hjælp af projektet. Billederne viste en anden virkelighed end den triste og modløse skildring af HIV-problematikken, der ellers var typisk tilbage i 2009, og projektet medførte at mere end 8 millioner mennesker nu er i HIV-behandling og i bedring.
Gideon Mendel, "Nomphilo Mazuza" (2004-2007). Udstillingsfoto fra Bending the Frame. Foto venligst udlånt af Fotografisk Center.
Samfundskritisk Fotokunst
I Fred Ritchins egne ord omhandler Bending the Frame de enorme udfordringer, vi bliver konfronteret med på globalt plan. De forskellige fotokunstnere udstillet i et fælles forum skaber et billede af en verden i fordærv. En verden der er langt mere optaget af billederne, end hvad der er bag billedet. Her har udstillingen bøjet rammen i håb om at få mere ud af det. Samtidig finder man også en form for samhørighed i udstillingens diversitet, da hver kunstner har et fælles fokus på mennesket og menneskerettigheder.
Udstillingen vil meget men viser kun brøkdele af de problemstillinger der kræver vores opmærksomhed i dag. Med fotobiennalen dette efterår er der sat skub i debatten om, hvad fotokunsten er i stand til, når den overtager den journalistiske samfundskritisk. Samtidig viser man, hvilken rolle vi har som medspillere i denne process.
Når man efter et besøg på udstillingen går hjem, går man hjem med tankerne på Beth og Nomphilo Mazuza. Hvordan har Beth det med sig selv i dag og er Nomphilo stadig rask og velfungerende?
Udstillingen konfronterer os med, at der findes flere end én virkelighed bag fotografiet. Vores samfund i dag er muligvis mættet af billeder i det daglige liv, men vi er endnu ikke holdt op med at lytte.
Udstillingen Bending the Frame kan ses på Fotografisk Center frem til d. 23. oktober 2016
