Indkøbskurven er tom.
Kunstuge sætter fokus på FNs verdensmål
Kunstuge sætter fokus på FNs verdensmål

NYHEDER: Af Anna Cæcilia Fløche.

D. 02.08.2018.

Den danskstiftede, internationalt kendte nonprofitorganisation ART 2030, har kunsten som middel og metode, når de forsøger at sætte fokus på de 17 verdensmål FN vedtog i 2015, i nyt, årligt kunstprojekt i New York.

Sidste år prydede redningsveste facaden på kunsthal Charlottenborg, som en del af Ai Weiweis kunstværk, i samarbejde med ART 2030. I år har kunstprojekter i samarbejde mellem ART 2030 og henholdsvis Yoko Ono og Lilibeth Cuenca Rasmussen udfoldet sig i Danmark.

ART 2030s næste store projekt bliver et årligt tilbagevendende kunstprogram i New York. Den sidste uge i september, samtidig med FNs Generalforsamling i New York, vil organisationen præsentere en række offentlige kunstoplevelser, under titlen ART 2030 New York. Kunstugen byder blandt andet på udstillinger i samarbejde med en række af New Yorks mest prominente gallerier, men også engagerende kunstværker i byrummet.

De 17 verdensmål, ART 2030 forsøger at skabe fokus omkring, blev vedtaget af alle medlemsnationer, med det mål at afskaffe fattigdom og sult, bekæmpe ulighed, standse klimaændringer samt sikre god uddannelse, rent vand og boliger til hele verdens befolkning inden 2030.


Ai Weiwei, “Soleil Levant”, 2017. Installation view, Kunsthal Charlottenborg, 2017. Life jackets in front of windows of facade. Courtesy of the artist. Foto: Anders Sune Berg.

Kunstens styrke
Luise Faurschou, grundlægger og direktør hos ART 2030, der har mere end 30 års erfaring i den internationale kunstbranche, har, sammen med resten af organisationen, ambitioner om at skabe et inkluderende rum, hvor et bredt publikum kan engagere sig i globale dagsordener gennem oplevelser med kunst. ART 2030 håber på at bruge kunstens styrke til at skabe forandringer og en bedre verden.

ART 2030, Founder,Director, Luise Faurschou. Foto: Rasmus Linaa 2016

Det fulde program for ART 2030 New York annonceres i august, men allerede nu kan organisationen afsløre samarbejde med en lang række partnere og gallerier i New York.

Forsmag: performanceprojekt i København
Inden ART 2030 præsenterer sit omfattende kunstprogram i New York, er der mulighed for en forsmag på projektet, på dansk jord. I samarbejde med ART 2030 har kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen skabt kunstværket Tow with the Flow, der relaterer sig til verdensmålene om Kvalitetsuddannelse (4) og Ansvarligt Forbrug & Produktion (12). Kunstværket, som tidligere i år tog form som en performativ ’happening’ på Roskilde Festival, kan opleves i København lørdag d. 1. september kl. 15.30, som en performance i Statens Museum for Kunsts tilstødende park, Østre Anlæg.





ART 2030 & Lilibeth Cuenca Rasmussen, Tow with the Flow, Roskilde Festival 2018. Foto: Lees Foto. Courtesy of ART 2030 and the artist. 

Profilbillede: ART 2030 & Lilibeth Cuenca Rasmussen, Tow with the Flow, Roskilde Festival 2018. Foto: Lees Foto. Courtesy of ART 2030 and the artist. 

Mere information om ART 2030, organisations mission og forbindelse til FNs verdensmål kan findes på: www.art2030.org

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer