OVARTACI BY AROS

Omtale af Natascha Kromann
03.09.2015

Forestil dig at tilbringe størstedelen af dit liv på et psykiatrisk hospital med hvide vægge og hvide kitler. Ud af sine 91 leveår opholdt den farverige kunstner Ovartaci sig 56 år på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Her var han låst inde fra 1929-1985, men fandt frihed i sin kunst og tog på opdagelsesrejse i sin indre visuelle verden. Magasinet Kunst har besøgt Ovartacis surrealistiske univers på en pop-up udstilling, lavet af Aros i samarbejde med Museum Overtaci og Kähler.

Måske du har besøgt Museum Ovartaci. Det hører til i det psykiatriske hospitals smukke, gamle bygninger i Risskov. Hospitalet åbnede i 1852 og museet råder over en stor samling værker, der alle har det tilfælles, at kunstnerne bag er eller har været psykisk syge. Det lille museum har gennem, knap et århundrede, kæmpet for sin fysiske tilstedeværelse og berettigelse i de gamle bygninger.

Ideen med pop-up udstillingen er at give publikum nemmere adgang til Ovartacis interessante kunstnervirke og at skabe opmærksomhed omkring en kulturarv, som måske er ved at forsvinde.

Du har nu mulighed for at kigge forbi M. P. Bruunsgade og se et udpluk af store dukke-værker og malerier. Ovartaci by Aros har nemlig sørget for at du, midt i byen, i et smukt butikslokale, kan få indblik i Ovartacis fantasifulde og psykiske erfaringer. Kunstværkerne indsluser beskueren i en utrolig rejse ind i hans sind, i tid og rum og gennem en lang række tidligere tilværelser.

Ovartaci
Ved indgangen til udstillingen, finder jeg en kort beskrivelse af Ovartaci og hans historie. Jeg bliver allerede her følelsesmæssigt engageret i udstillingen og bliver placeret midt i kunstnerens abstrakte tankeunivers. Ovartaci hed i virkeligheden Louis Marcussen, men kaldte sig selv Ovartaci, for som han sagde: ’når man har en overlæge, må man også have en overtosse’.

I dette liv var han maler, men under hans sygdomsforløb havde han været igennem talrige inkarnationer. Både som kineser, som ægypter, som tiger og som puma, men i de fleste som kvinde eller fugl. Karakteristisk for hans kunst, var også denne fascination af kvinden. Kvinden var for Ovartaci noget ophøjet og rent, modsat manden. Han forsøgte forgæves i mange år, at få en kønsskifteoperation og endte med selv at foretage den, med en hammer og bladet fra et høvljern.

Der ligger en betydelig ambivalens i denne måde at gå ind til værkerne på. Jeg fyldes af en sorg, men også fascination over hvordan disse tvangstanker udfolder sig i så stor kunstnerisk produktivitet.

'Ansigt med landskab'. Foto af Helle Lorenzen

Kosmoskvinden
Man kan se Ovartacis ultimative hyldest til kvinden på maleriet af 'Gudinden i universet' eller 'Kosmoskvinden'. Værket er lavet med vandfarve og gouache på lagenlærred. Man bliver grebet af hans ejendommelige stil. Særligt denne besættelse af det kvindelige køn, bliver tydelig i dette værk. Der er en guddommelighed over kvinden, og hun udstråler storhed og sindsro. Rundt i billedets ramme har Ovartaci nedskrevet kinesiske ord med dansk oversættelse - nærmest som figurdigte. De værdiladede ord er: moder, forsoning, håb, trøst, sol, sang, forventning, fremtid og intelligens. Maleriet og skriften går i et og virker sammen meget smukt og poetisk.

Det var gennem kunstens verden at Ovartaci selv kunne blive denne skabning. Kvinden har store mandelformede øjne og har en langstrakt og spinkel skikkelse – noget som går igen i mange af hans værker. De handler om forvandling mellem dyr og menneske, mand og kvinde, liv og død. Jeg opfatter Gudinden i universet, som et symbol på det liv han drømte om, men også som et billede på hans utrolige forestillinger om hans mange forskellige tilværelser – hans drøm om at være universets kvinde og higen efter åndelig frihed.

'Gudinden i universet'. Foto af helle Lorenzen

Rygefantom
Ovartaci tog indimellem en hverdagsgenstand med en funktion og forvandlede den til mere end den var; en magisk genstand med personlig værdi. En særlig form for skulpturer, var de såkaldte rygefantomer, der er håndgjorte, udsmykkede cigaretrør. Ovartaci holdt af at fortælle historier og selv på rygefantomernes tynde, små kroppe, fandt han plads til fortællinger. Han lavede mange af dem og i forskellige slags materialer, f.eks. træ og tandpasta.

Udstillet er bl.a. fire rygefantomer og to hoveder på pinde, monteret på fod, lavet af henholdsvis papmache, metal og gips. Rygefantomernes ansigter er forskellige i deres udtryk og tre af dem har armene krydset foran sig. De er dekorerede med fantastiske små og fine detaljer. Det er som om, at de er skabt som individer med hver deres personlighed. Rygefantomerne og alle dukkerne, Ovartaci skabte, betød meget for ham og for ham var de levende væsner.

Fire fantomer og to hoveder samlet på en fod. Foto af Helle Lorenzen

Værkerne med rygefantomerne gør netop Ovartacis kunst særegen, fordi den falder uden for de herskende kunstretninger. En gammel klog kineser fortalte engang Ovartaci, at det var langt bedre at ryge gennem et cigaretrør og han blev overbevist om at kineseren havde ret. Rygefantomet havde en magisk virkning på Ovartaci.

Når jeg kigger på rygefantomerne får jeg en særlig fornemmelse af en meget tynd grænse mellem virkelighed og fantasi. Denne besjæling af genstande giver et billede af, hvordan han lod fantasien flyve og henleder desuden tankerne til hvor ensomt det måtte være at bo på et hospital.

En rejse i underbevidstheden
Man kan sige om Ovartacis værker, at de er en form for drømmebilleder eller fantasibilleder. Visuelt bevægede han sig ubesværet i underbevidsthedens lag, med en helt særlig udtryksmåde. Værkerne præsenterer en skildring af hans tidligere liv og de mange mentale skift han har været igennem – noget som surrealisterne og COBRA-gruppens kunstnere, i sin tid, forsøgte at nå frem til. Netop der, hvor drøm og virkelighed smelter sammen.

For Surrealisterne var det sande billede af livet og mennesket at finde i underbevidstheden. På det grundlag skulle kunsten, med abstrakte former og billeder, symbolisere en højere og mere sand virkelighed, som normalt er usynlig. I 1960’erne forsvandt surrealismen, men i denne udstilling og på Museum Ovartaci, har ’overtossen’ stadig ordet. Gennem hans skabertrang og udtryk, understreger han viljen til skønhed og en kamp under svære vilkår. Dette er netop en stor og vigtig del af Museum Ovartacis drivkraft.

Måske ville Ovartacis værker ikke have haft de samme kvaliteter, hvis det ikke havde været for hans sindstilstand. De rummer en kompromisløshed, råhed og nerve. Ovartaci var diagnosticeret skizofren, men diagnose eller ej så er det tydeligt at hans altomfavnende personlighed afspejles i værkerne. Dette forhold bevirker at hans kunst, bliver enormt vedkommende.

I anledning af festugen, vil jeg anbefale dig at tage forbi denne udstilling eller museet i Risskov og nyde kunsten med et åbent sind. Der venter forhåbentligt nye oplevelser, der hvor du går ind ad døren. Det er ikke sikkert du kan beskrive hvad, der sker, men du kan mærke det. 

Pop-up udstillingen holder åbent hver dag, i festugen, fra 12-18 og indtil den 13. september 2015
Sted: M. P. Bruuns gade 46, 8000 Aarhus C

Find informationer om udstillingen på www.aros.dk