SERIE: Museerne omkring Kongens Have, Botanisk have og Østre anlæg indgik for et par år siden et samarbejde.

At samles under paraplybetegnelsen ”Parkmuseerne”, gør det nemmere at tiltrække turister til steder, der måske ellers ville ligge lidt i skyggen af bastioner som f.eks. Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Rosenborg Slot.

Og heriblandt er der faktisk et par skjulte perler, som selv københavnere nogle gange blot går forbi.

Davids Samling

En af dem er Davids Samling beliggende på kronprinsessegade. Udefra er det ganske anonymt, så der er måske ikke så meget at sige til, at man ikke umiddelbart lægger mærke til stedet ved en tur ned ad gaden. Men denne glemsel bliver gjort til skamme, når man træder ind.

I højesteretssagfører C.L. Davids bolig huserer hans store kunstsamling, der er blevet udvidet yderligere efter hans død, så den nu fylder alle husets 4 etager.

Allerede på vej op ad trappen til 1. sal føler du, hvordan historiens umiskendelige vingesus lukker sig om dig, som en lille tæt tidsboble.

I fine stuer, med sirligt velholdt interiør, findes både ældre og nyere europæisk kunst samt en signifikant islamisk samling.

Ældre europæisk samling, Guldaldersalen. Foto: Pernille Klemp

Den ældre europæiske samling rummer blandt andet nogle af de tidligste eksempler på dansk porcelæn fra den Kgl. Danske Porcelænsfabrik, tysk møbelkunst og detaljerige kineserier. Fortsætter man et hak op, finder man den nyere samling, der mest rummer malerier og skulpturer fra Davids samtid, omkring århundredeskiftet. Her repræsenteret af kunstnere som J.F. Willumsen, L.A. Ring og Vilhelm Hammershøi.

Tusind og én nats eventyr 3. sal til højre

Efter at have fortabt sig i yndefuldt porcelæn, blanke mahognimøbler og nordiske stemningsbilleder på de to foregående etager, sker der et sceneskift allerede ved trappen op til den islamiske samling.

Lyset er dæmpet og hensat til 1001 nats mystiske verden kan man i mørket gå på jagt efter skjulte skatte.

Islamisk samling, Introduktionstavlen. Foto: Pernille Klemp

Her kommer den lille tablet, man får udleveret ved indgangen, i brug. Mørket slutter sig nemlig så meget om de enkelte værker, at teksten under kan være svær at læse.

Uden sammenligning til magiske lamper, i øvrigt, kan den lille dims give den ønskede information ved hjælp af en chip. Smart.

Jeg blev muligvis forført af stedets tekniske niveau, men det er nu ikke det eneste, der forfører, når du træder ind i Aladdins hule.  

Islamisk samling er i dag stedets største og værkerne stammer fra Spanien i vest helt til Indien i øst og dækker perioden fra det 8. frem til det 19. århundrede.

De næste to etager er da også spækkede med værker. Så meget, at man flere steder må snige sig ind i labyrintiske gange for at få det hele med.

Islamisk samling, Osmannerne. Foto: Pernille Klemp

3. sal og dermed første afdeling af den islamiske samling er opdelt historisk og geografisk i kronologisk orden, og byder på en imponerende række kunstværker fra de islamiske dynastier. Her kan man finde eksempler på både brugs- tekstil- og skriftkunst samt møntsamlinger.

På næste og sidste sal bliver det for alvor kringlet. Her finder man på flere niveauforskydninger miniaturemalerier, kalligrafi, tekstiler og meget mere.

Plads til nørderier

Der er uendelig mange smukke genstande at falde i staver over, og kan man lade være med at fnise over sjove ord som ”Mamlukkerne” og ”Rumseljukkerne”, kan man også blive klogere.

I dette tilfælde kan man erfare, at ordet ”mamluk” er den arabiske betegnelse for slave og at navnet betyder, at den regerende klasse bestod af slavesoldater, der oprindeligt var taget til fange og siden havde gjort oprør.

Eller at Rumseljukkerne er en afart af dynastiet Seljukkerne og at ”rum” refererer til Rom og romerrigets tilknytning til det Byzantinske rige.

Er man særligt interesseret i værkerne og historien rummer samlingen også et arkiv, hvor man frit kan gå på opdagelse i yderligere materiale.  

Bloktryk fra Indus-dalen

Samlingen præsenterer jævnligt særudstillinger og -ophængninger og for tiden kan man opleve bloktryk, som tekstilkunstneren Lisette Kampmann har indsamlet på rejser til Pakistan i 1980’erne.

Bloktrykt sjal (ajrakh), Nasirabad, Sindh, Pakistan, 1980’erne

Bloktryk er en særlig teknik, der har været kendt og brugt i Indien og Pakistan i flere tusind år.

Foruden de smukke tekstiler kan man også se trykblokkene, mens dias med rejsefotos kører i stedets foredragssal.

Særudstillingen ”Bloktryk fra Indus-dalen” løber frem til 31. August. 

Fokusbillede: Islamisk samling, Ghaznaviderne og Ghuriderne. Foto: Pernille Klemp