OMTALE:

14. november 2014.

Den svenske kunstner Anna Odell har fusioneret dokumentar og fiktion i spillefilmen ”Gensynet,” der sætter fokus på mobning, magt og hierarki.

Københavns biografer og teatre boomer i disse dage med filmglade gæster, der strømmer til byen for at deltage i årets filmfestival, CPH:DOX. På festivalen er det muligt at opleve film, der berører alle niveauer på film- og kulturbarometeret. Flere af filmene er langt fra kommercielle bestsellere og der er masser af kreative indslag. I morgen kan man se en film, der virkelig har fået debatten i gang. Filmen ”Gensynet” af den svenske kunstner Anna Odell sætter fokus på de sociale magtforhold, der herskede i Anna Odells skoleklasse. Sociale hierarkier, der fik stor betydning for hendes barndom.

Filmen var også med i sidste års program, men grundet filmens store omtale har CPH:DOX valgt at tage filmen med igen i år.

En klassefest på spidsen

Filmen er delt op i to dele, hvor især anden del udfordrer grænsen mellem fiktion og dokumentar i en sådan grad, at det kan være svært at skelne mellem hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion. I filmens første del er garanti for krummede tær, når Anna Odell i hovedrollen tropper op til gensynsfest med den gamle folkeskoleklasse. Her konfronterer hun klassekammeraterne med en hård barndom uden for fællesskabet. Klassekammeraterne spilles af skuespillere, og det er derfor forholdsvis tydeligt, at denne del af filmen er fiktion. Dog spiller skuespillerne med deres egne navne, hvilket understøtter en dokumentarisk tilgang til fortællingen.

Virkeligheden ville, at Anna Odell aldrig blev inviteret med til gensynsfest, og derfor har hun forsøgt at undersøge, hvad det var, arrangørerne af festen ville undgå. Hun sætter derfor hele scenariet på spidsen for at gøre oplevelsen mere tydelig.

Konstrueret dokumentar

I filmens anden del konfronterer Anna Odell sine rigtige klassekammerater med, at hun har instrueret en film på baggrund af en gensynsfest. Hun inviterer dem til at komme og se filmen sammen med hende, så hun kan høre deres mening om filmen.

Det er i denne del, at man som beskuer kan blive en anelse forvirret over, hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed. Det er med rette, idet denne del af filmen er en sammensmeltning af fiktion og dokumentar. Konfrontationerne er rekonstruerede, men både af skuespillere og rigtige skolekammerater. Det er i sandhed spændende og på samme tid pinsomt at se, hvad der kommer ud af disse konfrontationer. Hvorfor var hun ikke inviteret til gensynsfesten? Hvorfor måtte hun ikke være en del af fælleskabet?

Filmens tematik rammer lige i solar plexus og med Anna Odells personlige inddragelse får det automatisk beskueren til at tænke over, hvilken rolle man selv spillede. Hvem var jeg i den klasse.

Kontroversiel kunstner

Anna Odell slog sig for alvor fast som kontroversiel kunstner tilbage i 2009, da hun lod sig indlægge på psykiatrisk afdeling. Hun simulerede et selvmordforsøg, hvor hun ville kaste sig ud fra en bro. Det udløste den helt store pakke af redningsfolk, der fik hende indlagt. Herefter afslørede hun, at hele seancen var en del af et kunstprojekt, hvor hun ville sætte fokus på psykiatrien. Det skabte efterfølgende megen debat om hvorvidt Anna Odell havde misbrugt systemet.

Filmen ”Gensynet” kan opleves lørdag den 15. november kl. 12.00 på Grand Teatret i indre København. Læs mere om CPH:DOX of filmen ”Gensynet” her.