Indkøbskurven er tom.
Vincent van Goghs malerier bliver lavet om til oscarnomineret spillefilm
Vincent van Goghs malerier bliver lavet om til oscarnomineret spillefilm

Af Frederik Westergaard

09/02/18

Om en måned udkommer Dorota Kobiela og Hugh Welchmans film Loving Vicent, hvori de formår at lave van Goghs malerier om til en animationsspillefilm, der tager udgangspunkt i van Goghs liv. Derudover er det også verdens første spillefilm, som er gjort udelukkende af håndmalede oliemalerier.


Douglas Booth i Loving Vincent. Foto: Loving Vincent, pressefoto.

Biografisk vinkel på van Goghs liv

D. 15 marts 2018 får filmen Loving Vincent premiere i Danmark. Selvom at mange mennesker ser animationsfilm, som værende forbeholdt børn og barnlige sjæle, så har det polsk/engelske makkerpar Dorota Kobiela og Hugh Welchman lavet en oscarnomineret fim om Vincent van Goghs liv. Filmen tager udgangspunkt i en biografisk fortælling om van Goghs liv, og de hændelser som ledte op til hans selvmord.

Man følger manden Armand (Douglas Booth), som er blevet bedt om at aflevere van Goghs sidste brev til broren Theo van Gogh. I forbindelse med Armands opgave bliver han mere og mere fascineret af landsbyens menneskegalleri, som ikke kun kendte van Gogh men som også virkede som direkte inspiration til van Goghs senere malerier.

Derigennem udvikler van Goghs liv sig til et mysterium, som Armand dykker dybere og dybere ned i. Armand må indse at van Goghs utrolige liv er lige så stort et mysterium, og et spørgsmål om fortolkning, som den kunst han efterlod sig.


Saoirse Ronan i Loving Vincent. Foto: Loving Vincent, pressefoto.

Filmkunst forvandlet til malerkunst

Alle filmens karakterer er spillet af rigtige skuespillere, som har stået i filmkulisser, som er specialdesignede til at ligne van Goghs mest berømte malerier. Efter optagelserne har et hold på 125 malere siddet, og transformeret scenerne om til at ligne van Goghs malerier – med hånden!

Dvs. at bevægelserne i filmen er skabt med oliemaling på et kanvas, hvilket genskaber den bevægelse og de flydende affekter, som kendetegner van Goghs impressionistiske malerstil.  

Ikke før i filmhistorien er en animationsfilm blevet til på lignende vis, hvilket gør filmen til et stykke filmkunsthistorie i sig selv. Det fascinerende ved filmen er også, at van Goghs malestil er repliceret så præcist, at det faktisk ligner at van Goghs malerier er blevet vagt til live med et trylleslag. Det må være et must for alle kunstelskere, at sætte sig ind i biografen d. 15/03 og se van Goghs malerier på en helt ny måde.

Af nævneværdige skuespillere som optræder på rollelisten kan store stjerner som Douglas Booth, Chris O’Dowd, Helen McCrory og ikke mindst den multi-oscar-nominerede-stjerne Saoirse Ronan nævnes.


Skuespillere i aktion i Loving Vincent. Foto: Loving Vincent, pressefoto.

Fakta:

Filmen Loving Vincent får dansk premiere d. 15/03/18, men kan allerede ses rundt omkring i Europa bl. a. i England og Tyskland.

Læs mere om filmen, og se traileren her

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer